Vi andre fører vores krig mod islam placeret sikkert bag vores computerskærme. Roger Waters (tidl. Pink Floyd) kaldte det “The bravery of being out of range” på sit helt fantastiske album Amused to Death. Selvom politisk ukorrekte skriverier selvfølgelig kan nedsætte chancerne ved jobsøgning og personlig sikkerhed ved færden shariakollonierne, er det dog intet i forhold til, hvad vores soldater vover i muslimernes hjemlande. Uanset hvor håbløs deres mission er, må vi aldrig glemme dem for deres mod og vilje til at risikere det helligste – livet – i kampen for vores allesammens og vores børn og børnebørns frihed og sikkerhed. Her sætter en særdeles dygtig helikopterpilot en gruppe soldater af på en bjergside i Afghanistan. – Af Nicolai Sennels

Jødisk fotograf chikaneret i sit hjem på Nørrebro

Vi har fået lov at bringe dette uddrag af pressefotografens anmeldelse til politiet. Hans identitet er os bekendt. Samtidigt fabler ledende socialdemokrater om “Bøsser der bliver tævet på grund af deres seksualitet, muslimer der bliver spottet på grund af deres tro og jøder med kalot advares mod at færdes bestemte steder på grund af risikoen for at blive overfaldet.” “Spottet på grund af deres tro?” Øh, avistegninger og “rondellhunde” monstro?
Den mere håndgribelige virkelighed suser forbi deres vinduer et sted derude og alle ved efterhånden, hvad den går ud på. Politiet ved det. De har skaffet disse trusselstilstande, der var ukendte for 30 år siden, og nu føjer de spot til skade ved at lyve om dem. I Malmø er jøders situation – udelukkende takket været islams tilstedeværelse – nu så slem, at lederskabet har brugt alle deres løgne op, flere ville bare udstille deres ansvar og uhæderlighed yderligere. Endnu er vi ikke der i København. Lyv videre, Bødskov og Hækkerup, det er gratis lidt endnu:

Anmeldelse om hærværk/hadforbrydelse

Lørdag 25. februar 2012 klokken cirka kl. 22.20 blev der kastet en brosten ind gennem køkkenvinduet i min lejlighed, som ligger på…..,nær Nørrebrogade. En anden brosten ramte et vindue i et rum ved siden af køkkenet. De blev kastet af en gruppe på 6-8 arabisktalende unge. En af dem stod på cykelskurets tag i gården, der har udgang til xxxgade. Et vidne på 4. sal så episoden og bekræfter, at der blev kastet fra cykelskuret. Jeg ringede til politiet ca. kl. 22.25 og fik at vide, at man tidligst kunne komme en time senere. Politiet kom aldrig.

Jeg anser det for mest sandsynligt, at hærværket er rettet personligt mod mig, da der blev råbt ‘yehud’, som betyder “jøder” eller “jødedom”. Måske også fordi jeg er pressefotograf. De så mig muligvis at jeg fotograferede dem. Jeg finder det er meget ubehageligt, at angrebet netop var rettet mod min lejlighed. Derfor vil jeg gerne indgive en anmeldelse som beskriver min frygt, da det kan ske igen.
Med venlige hilsner xxx

Fotos fra chikanen i august viser to arabisk/somalisk udseende “unge” mellem 20 og 30 år med Faxe Kondi-dåser i hånden. Vi har fået lov at bruge ét fra august 2011, der er optaget uden flash.

Fortsæt med at læse “Afghanistan: Fantastisk helikopterpilot”

En lilleforsmag på aftenens udsendelse. Den foreligger forhåbentlig i morgen.

Lisa Bjurwald: En alarmist på fremmarch

Adam Holm, journalist og historiker, bedst kendt i Danmark som “mr. Deadline”, DR 2 s nyheds- og baggrundsflagskib (som desværre for sydsvenskerne ikke kan ses i Sverige), anmelder i Danmarks mest ansete avis, Weekendavisen Lisa Bjurwald, der ikke er vant til at komme i menneskekehænder derhjemme. Det er hun kommet her. Uddrag af artiklen som ikke er gratis online:

Radikalisme. Svensk journalist opsøger Europas yderligtgående højrenationalister. Fordomme og postulater står i kø. Også hos forfatteren. Lisa Bjurwald: Europas skam. Rasister på frammarsch. 326 sider. 174 svenske kr.Natur & Kultur.

Problemet med Lisa Bjurwalds tilgang er imidlertid, at hun i sin advarsel mod den højrenationalistiske strømning tyr til bastante overdrivelser og optegner scenarier, der skylder mere til fantasien end til egentlige kendsgerninger. Allerede i bogens indledning stemples Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti som »fremmed fjendtlige eller højrepopulistiske partier – eller helt enkelt racistpartier«. Helt enkelt racistpartier! Hvornår har det nogensinde være »helt enkelt«? Er Dansk Folkeparti et »racistparti«, fordi nogle af dets medlemmer ytrer sig voldsomt – og i øvrigt forvrøvlet – om muslimers påståede levevis? Er islam måske en race? Trækker man »racekortet«, siger man også, at der går en lige linje fra 1930rnes hel-og halvautoritære bevægelser med deres virulente had til både demokratiet og jøder og til dagens højrefløjspartier. Der kan naturligvis påpeges ligheder, men der er også vitterlige forskelle og det er netop de vigtige nuancer, Bjurwald i store træk forbigår. [..]

Hun, den oprømte journalist-aktivist, der fordømmer højrenationalisterne for deres hadefulde generaliseringer om diverse minoriteter, hænger selv uhjælpeligt fast i postulaternes kviksand. Bjurwald ønsker ikke, at hendes bog skal bekræfte dem, hun betegner som »de allerede frelste antiracister«, men det er just, hvad den ender ( og starter) med at gøre. Pia Kjærsgaards flok har med deres reelle magtudøvelse under den borgerlige VKregering formået at indføre alvorlig forskelsbehandling i den danske lovgivning, mener Bjurwald. Med hendes egne ord: »Det som på det nærmeste må betegnes som racelove styrer ægteskabet mellem ‘ ægte’ danskere og muslimer, hvis status er som andenrangs borgere.« Man linder forsigtigt på gardinet ud til virkeligheden for at se, om man et øjeblik skulle befinde sig i apartheidtidens Sydafrika.

Men nej, der er ingen bænke med påskriften »Kun for danskere« eller offentlige transportmidler med sektioner opdelt efter etnicitet. Ej heller findes en jurisdiktion, der med afsæt i Dansk Folkepartis skepsis ved indvandring og modvilje mod islams indflydelse på dele af det danske samfund, specifikt diskriminerer mod muslimer. Bjurwald må skyde på Danmark alt det, hun vil, men når hun skriver, at »man bare skal kigge over Øresundsbroen for at se, at det ikke kun er militante nynazister, der truer demokratiet,« er forenklingen så grov, at den taber mening.[..]

Men med sin blanding af overdrivelser og moralisme læses Bjurwalds bog bedst som en kilde til forståelse af, hvordan en toneangivende svensk debattør råber »ulven kommer« ved synet af en schæferhund. Trist at alarmismen vinder over realismen. Anm: Alarmist på fremmarch, Weekendavisen 24.02.2012. – Se også Affe: Lisa Bjurwald och rasismen.

Af Nicolai Sennels

For at starte med en af hovedpointerne: Muslimske unge er en guldgrube for den voksende specialpædagogiske industri. Københavns Kommune har været flittig bruger af Solhaven, som med brug af centralt placerede personer i Københavns Kommune har haft held med at få snablen i en bugnende kasse:

“Ud over de 194 mio. kr., som Københavns Kommune hvert år bruger på at forebygge kriminalitet, sender man årligt 220 mio. kr. til Nørrebro alene til socialt arbejde fra anbringelser af børn til gadeplansarbejde. Et beløb der svarer til 20 pct. af det samlede budget. Mikkel Warming ønsker at sætte endnu flere penge af i næste års budget målrettet udsatte børn og unge.”

Som tidligere medarbejder i Københavns Kommune kan jeg bidrage med et par detaljer:

Den pædagogiske institution Solhaven i Farsø, som hører under Himmerlands Rådgivningscenter, er blevet anklaget for psykisk terror mod børnene, og for ekstremt udbredt brug af uuddannet og dermed billigt personale (under 10 procent er uddannede pædagoger). Ligesom Tvind-imperiets Amdi Pedersen, lever Søren Virenfeldt, medejer af Himmerlands Rådgivningscenter-imperiet, i et enormt palæ. BBR taler om 220 m2 bolig, Google Maps giver et indtryk af størrelsen og folk jeg kender, som har set Virenfeldts imponerende hus i forbindelse med besøg på Solhaven, betegner det som luksuriøst:

Redaktør af magasinet Social Kritik, Benny Lihme, er mangeårigt bestyrelsesmedlem af Solhaven. Som bestyrelsesmedlem og i øvrigt stærkt interesseret i pædagogik, kan han umuligt have været uvidende om Solhavens hårdhændede metoder og brugen af billig, uuddannet personale. Samtidigt er han altså gennem Social Kritik fortaler for, hvad man vel kan kalde omsorgsfokuseret venstreorienteret pædagogik.

Netop Københavns Kommune har brugt Solhaven i mange år til pædagogisk behandling af børn. Kommunen har også gjort stort brug af det pædagogiske rådgivningscenter, SPUK, som er en del af Himmerlands Rådgivningscenter-imperiet. SPUK uddanner medarbejdere på Solhaven, og arbejder sammen med lederen af Vilde Læreprocesser, Søren Magnussen, som i øvrigt ved flere lejligheder har arbejdet sammen med Benny Lihme.

Med base i Nordjylland har Himmerlands Rådgivningscentret altså gennem mange år haft centralt placerede personer i landets største kommune, med gode muligheder for at reklamere for mulighederne for at placere københavnske unge på Solhaven. En reklamering, der også blevet gjort, kan undertegnede bevidne.

København
Købehavns Kommune har ansat Søren Magnussen som leder af Vilde Læreprocesser, der i høj grad forestår projektudvikling af pædagogiske tilbud for især mere aggressive unge. Københavnerteamet, Projekt Hard Work og Sjakket er blandt dem, og også her benytter man næsten udelukkende uuddannet personale. Tager man i betragtning, at indvandrerbanderne får 700 nye indvandrermedlemmer om året, kan man godt betvivle effekten af arbejdet.

Søger man på forskellige kombinationer af ovenstående navne og institutionsprojekter på Google, får man et billede af et spindelvæv, der for deltagerne givetvis har været særdeles økonomisk rentabelt.

Politikere og embedsmænd er rådvilde og hjælpeløse overfor den kraftigt stigende indvandrerkriminalitet, og er derfor parate til at betale gode penge. Også, fordi kriminaliteten øger borgernes utilfredshed med politikerne, hvilket mindsker chancen for genvalg. Kan man tale godt for sig og præcentere et “spændende pædagogisk projekt”, kan der derfor være gode penge at hente for en selv – og ens venner. Her trænger til at blive ryddet op.

Indvandrede landevejsrøvere og deres efterkommere
Af Nicolai Sennels

 BT kunne forleden fortælle, at antallet af gaderøverier er eksploderet: “i 2011 blev anmeldt 841 gaderøver i København mod 656 året før – en stigning på næsten 30 procent. Mere end to gaderøverier i gennemsnit hver eneste dag. De fleste af røverierne foregår om natten – men en del sker ved højlys dag især i sidegaderne omkring Strøget og på Nørrebro. – En ung fyr blev overfaldet midt på Nørrebrogade, hvorefter han blev trukket ind i en baggård. Det forventer du ikke lige klokken tre en fredag eftermiddag, hvor du er på vej hjem fra skole, siger Brian Belling. Mens gerningsmændene som regel optræder i flok og typisk er 16-17 år gamle, er ofrene almindeligvis mænd mellem 15 og 25 år. De går alene – og ofte er de berusede.”

For det første glemte BT at fortælle, at 70 procent af voldelige overfald i København, herunder gaderøverier, slet ikke anmeldes – Borgerne fortier grov kriminalitet.

Derudover glemte både BT og formentligt også politiet det etniske element. Når det drejer sig om landevejsrøverier, som jo var muslimernes profets fuldtidsarbejde, og når man samtidigt hører, at det er store flokke som overfalder enlige, så er det svært ikke at mistænke overfaldsmændene for at være indvandrede og efterkommere. Og jo, ganske rigtigt:

“syv ud af ti anbragte unge på de sikrede ungdomsinstitutioner i Danmark er indvandrere”, og de 7-8 første pladser på top-10 over kriminelles oprindelseslande er muslimske.

For et år siden indledtes “Det arabiske Forår”. Forventninger til omvæltningerne var store i Vesten: Omsider skulle de arabiske masser nyde samme frihed, demokrati, lighed mellem mænd og kvinder og lighed for loven, som vi har kendt i den vestlige verden. Trykkefrihedsselskabet har indbudt tre markante personligheder til at fremlægge deres syn på udviklingen det seneste år.Pernille Bramming, Weekendavisen, Kasper Støvring og Jakob Erle, Danish Egyptian Dialogue Institute og kandidat for Det Radikale Venstre.

Der var ikke meget Grøn er vårens hæk over at cykle gennem København i fem plusgrader og regnvejr til Forfatterforeningen, men indenfor var der varmere. Kasper Støvring har været en af de stærkeste kritikere af eksperters og journalisters revolutionsromantik, som han konfronterer dem med et år efter i artiklen Hvad de sagde om det arabiske forår. En meget livlig aften, der ikke skal anmeldes af fotografen. Videos fyldes på, som de kommer op. Se i 1080p HD.

Fortsæt med at læse “Forår i Forfatterforeningen”

Tidningen Riksdag & Departement nr 7/2012 upplyser att Riksrevisionen hittat intressanta fakta. I Sigtuna kommun kostar ensamkommande flyktingbarn 15.816 kronor – per person och dygn. Så räknar vi 15.816 kronor x 365 dagar och får fram siffran 5.772.840. Rekord för ensamkommande flyktingbarn ?

2 657 søgte sig alene til Sverige i 2011. I øjeblikket kommer små 900 om måneden. Til Danmark kom i hele 2010 680 “uledsagede børn”. (Se også asylbørn i Nordsjælland: Familie flyttede fra København for at give deres børn en tryg og rolig opvækst – blev nabo til asylcenter.)

Pakistan vil anholde Fl. Rose og Mark Zuckerberg for blasfemi

A case for the arrest of Facebook CEO Mark Zuckerberg and Cultural Editor of Danish Newspaper Fleming Rose, for allowing ‘blasphemous’ caricatures of Prophet Mohammad (pbuh), was registered at the Kotwali Police Station in Jhang. The case, FIR no 134/12, was registered after Advocate Muhammad Zahid Saeed, stirred by websites allegedly demeaning the Prophet (pbuh), filed a petition before the District Session Judge seeking a ban on websites including Facebook, YouTube, Google and others.

Session Judge Arshad Masood responded to the petition by saying that the “deliberate and malicious act” of displaying derogatory caricatures is a “continuing offence” and a case must be registered in Pakistan and anywhere else in the world where the sentiments of Muslims were hurt.Blasphemy: Arrest Mark Zuckerberg, Fleming Rose, says petitioner.

Nigeria: “Aldrig set værre forfølgelser”

Reportagen fra CBN d.22.02.2012 giver et noget andet indtryk af “den sekteriske vold”, end andre f.eks. DR,og den giver baggrund , nemlig at myrderierne handler om dominans og sharia, som allerede hersker i den nordlige del af landet. “Islams bloody borders” går midt gennem landet fra øst til vest og fører vel også her til opløsning før eller senere: Nord- og Syd-Nigeria. Afrikas folkerigeste land på 170 mio. er 50 % muslimsk, 40 % kristent og 10 % “oprindelige religioner.” Der er dækket op. Velbekomme!

Af HANS RUSTAD
Jon-Geir Dittmann fra Stefanusalliansen har vært i Nigeria og besøkt kristne. Han sier han aldri har sett verre forfølgelse. Nigerianske medier unngår å omtale islamistenes herjinger av innenrikspolitiske grunner. Toneangivende medier som CNN og BBC liker heller ikke å snakke om islamister. Men det er ingen tvil om at konflikten er religiøs. Den handler ikke om beiterområder eller fattigdom, slik det ofte påstås, sier Dittmann.

–

Jeg kan ikke huske å ha møtt maken til forfølgelse av kristne noen gang i mine drøyt ni år i Stefanusalliansen (tidligere Norsk Misjon i Øst), sier assisterende generalsekretær, Jon-Geir Dittmann. Onsdag kom han hjem etter et ukes opphold i Nigeria.

Fortsæt med at læse “Et “flygtningebarn”: 5.772.840 kroner”

Erland Josephson har avlidit En af Sveriges helt store skuespillere, kendt fra utallige Bergman film, hele to Tarkovskij film, arbejde med Peter Brook, István Szabó, Peter Greenaway og mange andre roller i udlandet, hvor han ikke som visse andre svenske skuespillere, solgte ud af sit kunstneriske talent. Hør nogle af udsendelserne på SR´s mindeside.

August Strindberg

I hundredeåret for hans død i år i 1912, er der en stor mængde opsætninger og arrangementer, som svensk teater byder på. De har det svært med ham, han var et geni, men han siger sig mange foruroligende ting, der ikke rigtigt gør sig i dag. Det interessanteste jeg derfor fandt lige nu, var dette radioarkiv hvor man kan høre både Harriet Bosse og Fanny Falkner fortælle om den aldrende Strindberg: Röster om Strindberg. Fanny Falkner flyttede til København, hvor hun boede i Sølvgade 104 og døde i 1963. Jeg kan have mødt hende på gaden som dreng, min skole lå lige ved siden af. Min ven Erik har skrevet bogen Fanny Falkner En opslagsbog. Her fortæller Strindbergs husholderske Tea Nilsson som 80-årig Lennart Hyland om Strindberg i 1963. Se mere her Lennart og Tea:

“Civillisationernes kaos”

Den tyrkiskfødte tyske socilog Necla Kelek udgiver 12 marts bogen Chaos der Kulturen: Die Debatte um Islam und Integration. Her uddrag et et interviewet “Fundamentalisme er ikke en model for fremtiden.” (Snaphanens oversættelse.)

Sociologen Kelek har vendt sig imod islamiske de organisationer, der ser sig selv her som vogtere af en konservativ islam og hovedsagligt fremstiller muslimer i en offerrolle. Det ubehag et flertal af tyskerne har overfor traditionelt præget islam, skal tages alvorligt, siger Kelek i et interviewet..

CBA: Fr. Kelek, hvornår var De sidst i en moske?
Kelek: For nylig, jeg rejste for to måneder Nordafrika, jeg var i den store moske i Casablanca. I Cairo var jeg i Al-Azhar moskeen, og deltog i den store fredagsbøn.

CBA: Debatten om islam her i landet har varet i ti år varighed. Hvor befinder vi os nu?

Kelek: Ved en skillevej. På den ene side er der flere og flere unge muslimer og muslimske kvinder, der er vokset op i dette samfund, som har sociale ambitioner og som identificerer sig med individualistiske værdier. I mange tyrkiske familier er ligestillingen mellem kønnene vokset. Dette tilskriver jeg islamdebatten.

CBA: Og den anden side ?

Kelek: … er konservativ islam blevet mere indflydelsesrig. Stærke indvandrergrupper i de større byer vægrer sig imod enhver åbning mod liberale værdier. De forsvarer af al magt en patriarkalsk, machokultur og kvindekontrol. Det bliver fortærket af, hvor let det er at gifte sig med ægtefæller fra de oprindelige hjemlande. Konservative organisationer som DITIB og Tysklands Muslimske Råd defamerer ethvert forsøg på at bryde disse miljøer op og kalder det “islamofobisk og fremmedfjendsk”, de ser sig som de sandere vogtere af islam. Deværre har de overfor staten stået som islams talsmænd. [..]

Fortsæt med at læse “Erland Josephson 1923 – 2012”

Det har taget Orrenius en måned på nær fire dage, at skrive disse to smædeartikler der følger efter hans umiddelbare “reportage” fra mødet i Malmø den 31.1. Det vil tage mig to døgn kommentere dem grundigt, og dem vil jeg ikke sætte af. Men naturligvis og desværre er det lykkedes ham at grave noget snavs op med substans ind immellem alle insinuationerne, da det nu også har været formålet hele tiden. Det overrasker ikke nogen og det er nu engang sådan, man opnår forfremmelse i en branche af medløbere, hvis faglige stolthed løbende er til forhandling. Gunnar Sandelin beskrev af egen erfaring hvordan medløberiet forpester pressen og den fri meningsdannelse i Sverige. Han har da også fået langt mindre Sydsvensk presse end Lars Hedegaards 266b sag, der iøvrigt er helt uforholdsmæssigt og pilskævt refereret. Sandelin er ikke i en misundelseværdig position, men han har dog modsat de fleste, den frihed som penge ikke kan købe: han skal ikke føre et intellektuelt dobbeltbogholderi.

Hvad artiklerne viser er, at Orrenius har sejret ad Helvede til og endnu sidder trygt på formuleringsprivillegiet i en overskuelig fremtid, men at Orrenius er lidt utryg ved sejrens holdbarhed, ellers havde det store arbejde ikke været nødvendigt. Deværre har Orrenius fuldkommen ret i, at Carlquists Facebook gruppe er løbet amok. Den burde lukkes. Man tror jo, nomenklaturaen har ret, når den antager, at svenska folket ikke er vel forvarede politisk, og derfor ikke kan betros indflydelse på sager, som er prioriterede af eliten.

Han har desværre også ret i, at det er en brøler at lade sig interviewe af en galning som bloggeren og jødehaderen Gotiska Klubben. To eksempler på hans fordrukne Weltanschauung og tvivlsomme forhold til sandheden: Juden Peder “Fjordman” Jensen ska vittna i rättegången mot Breivik – varken svensk eller norsk media vill skriva att Fjordman eller hans kollega Hans Rustad är judar med starka projudiska åsikter – Svenska judar och Drottning Silvia. Søg den igennem for ordet “jude”, hvis appetitten rækker til mere. Svenske årgangsracister er og blir’ deres islam- og indvandringskritiks achilleshæl. De gør arbejdet langt nemmere for Orrenius og det knusende riksdagsflertal, end det burde være.

”Svenska journalister är fega. De skriver inte om problemen med invandring … Rädslan att kallas rasist är större än oron för vad som ska hända med vårt land.” I Danmark råder debattbaksmälla. Tuffare tag mot invandrare är inte en lika het fråga som för några år sedan. Nu reser istället danskar över Sundet och hjälper till att starta en systerorganisation till antimuslimska Trykkefrihedsselskabet.På export: danska muslimdebatten. Nazister söker nytt sällskap.

Mosquebusters

Trods det afstandstagende ordvalg – “reaktionær, højre-ekstreme, xenofobisk” – er det en kvalitetsreportage i Foreign Policy. Artiklen viser noget, den ikke nævner: at modviljen mod islam i England spreder sig til befolkningsgrupper udenfor English Defence Leagues traditionelle arbejderstøtter: Middelklasse og akademikere der fører lawfare, en idé der ikke er deres egen.

When there’s something Muslim in your neighborhood, who ya gonna call? Meet the British lawyer fighting Islam, one parking ticket at a time

The Mosquebusters, or the Law and Freedom Foundation as they’re officially known, are part of a new wave of anti-Islamic campaigners in England with links to more established anti-immigrant groups such as England Is Ours and Stop Islamisation of Europe. Like many of these groups, the Mosquebusters fear that traditional British culture, laws, and values will disappear with the changing face of Britain and worry that extremist interpretations of sections of the Koran urge Muslims to kill non-believers and take slaves.

Mosquebusters leader Boby, known as The Lawman, is careful to draw the distinction between religion and race. “It is primarily about the division between Islamic and non-Islamic society, and the lawless violence at the heart of Islamic doctrine and practice,” he says in his manifesto. Boby dresses conservatively, with a black suit, white button-down shirt, and pastel neck tie, done up tight. He is clean shaven, his brown hair cropped close, and his small eyes squint behind wire-framed glasses. He has the look of a typical middle-aged businessman. And most of the time, he is.Foreign Policy: Mosquebusters

National Geographic:
“Muslimsk kultur overtager lavere dele af samfundet”
Af Nicolai Sennels

“What worries some Marseillais is not the caricature of Talibanization invoked by right-wing extremists but what they see as the creeping Islamization of the city’s largely working-class population—and not only those issus de l’immigration. “I think that Muslim culture is definitively taking over the lower levels of society,” says Michèle Teboul, of CRIF.” Marseille’s Melting Pot (s. 2)

Billedkunstner Uwe Max Jensen og forfatter Helle Merete Brix opfordrer kunstverdenen til at markere sin støtte til den svenske konceptkunstner Lars Vilks i 2012 og årene derefter. Norske, svenske og danske gallerier og kunstmuseer kunne gå i spidsen med en udstilling med Vilks’ værker, herunder rundkørselhunden. Det bør ikke være en fordel at hedde Ai Weiwei frem for Lars Vilks, når man træder på magthaveres eller radikale gruppers ømtålelige tæer. (foto: Uwe Max Jensen og Lars Vilks)

Af Helle Merete Brix, forfatter og Uwe Max Jensen, billedkunstner

Ai Weiwei. Sådan hedder den verdenskendte kinesiske billedkunstner, der er raget uklar med myndighederne for sin kritik af politiske og sociale forhold i Kina. Den 54-årige Weiwei blev arresteret i april 2011 og tilbragte 81 dage i fængsel, før han blev løsladt mod kaution i august. Han må ikke forlade Beijing og står stadig anklaget for økonomisk kriminalitet, bigami og for at sprede porno på internettet. Han er også upopulær, fordi han efter jordskælvet i Sichuan i 2008 besluttede sig for at undersøge, hvor mange skoleelever, der blev dræbt i kollapsede folkeskoler i området. Et tal, myndighederne nægtede at frigive. Da Ai Weiwei besøgte provinshovedstaden Chengdu, blev han banket så korporligt, at han senere måtte gennemgå en akut operation i Tyskland.

Ai Weiwei er den mest prominente i en række af aktivister, bloggere, skribenter, advokater og kunstnere, som politiet har tilbageholdt siden ”jasmin-demonstrationerne” i februar 2011. Han er også den eneste af disse, der er kendt i Vesten. For Ai Weiwei hører til i kunstens absolutte superliga, og selvom han på grund af pres fra myndighederne aldrig har haft en soloudstilling i Kina, har han udstillet verden over. Tate Modern i London viste i 2011 kunstnerens ”Sunflower Seeds”, omkring 8 millioner solsikkefrø fremstillet af porcelæn spredt ud i museets vældige Turbinehal. Solsikkefrøet er ikke blot en populær snack i Kina, den er også, for kunstneren, en påmindelse om Kinas kulturrevolution.

Massiv støtte fra kolleger til Ai Weiwei

På det danske kunstmuseum Louisiana nord for København har man indtil for nylig kunnet se en udstilling med en række markante værker af Ai Weiwei. På en video med kunstneren, som kan ses på Louisianas hjemmeside, fortæller Ai Weiwei blandt andet om inspirationen fra sin far, digteren Ai Qing, der røg i arbejdslejr sammen med sin hustru Gao Ying i slutningen af 1950erne. Hans far lærte ham, fortæller Weiwei, ”at fortælle sandheden og betale prisen”. Weiwei er dog privilegeret på den måde, at han har modtaget massiv støtte fra kolleger verden over. Guggenheim Foundation i New York offentliggjorde for eksempel et åbent brev, som en gruppe europæiske intellektuelle med nyligt afdøde Václav Havel i spidsen sendte til Kinas ministerpræsident Wen Jiabao. I brevet krævede de Ai Weiwei løsladt. 90.000 mennesker fra 175 lande nåede at underskrive brevet på internettet, før siden blev hacket af en ukendt kilde fra Kina.

Tate Modern ophængte et banner med teksten ”Free Ai Weiwei”. Og Berlins Universität der Künste holder et gæsteprofessorat åbent til Ai Weiwei, når han forhåbentlig engang får lov at forlade Kina. Udnævnelsen er støttet af blandt andre den verdensberømte kunstner Olafur Eliasson, der er professor samme sted. Blot et par eksempler af flere.

Brandattentat mod Lars Vilks

På en måde minder Weiweis situation en del om forholdene for den svenske kunstteoretiker og konceptkunstner Lars Vilks, der blev verdenskendt, da han i 2007 tegnede islams grundlægger Muhammed som rundkørselhund. Siden har Vilks ikke kunnet leve et frit liv. I Vilks’ tilfælde er det ikke statslige myndigheder, der stræber ham efter livet, men radikale muslimer.
Problemerne for Vilks begyndte allerede det år, han tegnede Muhammed-hunden. I 2007 blev Vilks’ deltagelse på Eslöv Biennalen aflyst. Det blev senere kendt ulovligt, og Vilks fik udbetalt en erstatning. En planlagt stor retrospektiv udstilling på Kalmar Kunstmuseum blev ligeledes aflyst efter politisk pres. Både museets direktør og kurator var interesseret i at gennemføre udstillingen.

I maj 2010 forsøgte to svensk-albanske brødre, Mentor og Mensur Alija at brænde Vilks’ hus af. Brødrene var ved attentatet bevæbnet med knive, som de i panik smed fra sig sammen med en koran og en indkaldelse til tandlægen, da de flygtede fra gerningsstedet, hvor den ene gerningsmand selv var blevet slemt forbrændt. Knivene skulle øjensynligt anvendes til at stikke kunstneren ned, hvis det skulle lykkes ham at slippe ud af det brændende hus. Vilks var imidlertid ikke hjemme, han overnattede hos en veninde. Eneste offer for brødrenes attentat blev derfor en stueplante, der stod i vindueskarmen. Samme måned blev Vilks overfaldet af rasende muslimer ved en forelæsning på Uppsala Universitet. Noget, der gentog sig for nyligt, da Lars Vilks forelæste på Karlstad Universitet om Ytringsfriheden og dens grænser. Forsøget på at standse Lars Vilks’ forelæsningsvirksomhed er alvorligt. Ikke alene fordi det er et angreb på det frie ord og ytringsfriheden, men også fordi forelæsninger og foredrag er kunstnerens primære og i perioder eneste indtægtskilde.

Sikkerhedsomkostninger og Jihad Jane

Fortsæt med at læse “Bedre at hedde Weiwei end Vilks”

Af Nicolai Sennels

Mens vi venter på Dansk Forening for Kvinderet, Kvinfo, Manu Sareen (ligestillingsminister og minister for afvikling af dansk kultur), Kvinderådet og alle de andre politisk korrekte platugler, som tjener skattekroner på at støtte alle andre end de mest udsatte kvinder:

(08:00) “Hendes fingernegle blev trukket af, hendes hår blev revet af. Hun blev brændt med cigaretter. Kød blev fjernet fra hendes krop med knive og andre ting. Hun fik tæsk flere gange hver dag. Hun blev sultet. … Jeg husker min bedstefar havde to piske på hans væg, en til hans hund og en til hans kone.” (Dokumentaren sendt 21.02.2012.)

Dalrymple: EU er et gigantisk post-Tito Jugoslavien

Når man ser på Thornings indtil videre fuldstændigt mislykkede regeringsdannelse, hvis mest positive effekt er at svenske smædeartikler mod Danmark er ophørt – kan man ikke lade være med at tænke på, at den for hende bare er et springbrædt til “The EU gravy train”, ligesom den var for hendes uhørt gridske svigerforældre. En komissær-løn begynder ved 1.3 mio og slutter med små 30 mio i pension. Hvis da EU endnu findes, nu hun er færdig i statsministeriet:

Greeks aren’t Germans:
A Belgian journalist who interviewed me recently about the European debt crisis asked me whether I believed in the European Project. I replied that I would answer her question—if she would tell me what the European Project actually was. By revealing my doubts, I proved to her that I suffered from the strange kind of mental debility known as Euroskepticism, a condition supposedly compounded of low intelligence and aggressive xenophobia. The low intelligence manifests itself in the patient’s view of European institutions as a gravy train for a transnational nomenklatura, rather than as the beginning of a new, generous, and free-spirited type of postnational identity. The xenophobia manifests itself as a secret desire for conflict and war, the European Union and its predecessors supposedly having been responsible for the avoidance of war on the Continent over the last 65 years.

Who’s the boss?The journalist then asked whether I thought that nationalism was dangerous. The question implied that the choice before Europe was between the European Union and fascism: that all that stood between us and the ascension to power of new Mussolinis, Francos, and Hitlers were the free lunches of senior Eurocrats. I replied that dangerous forms of nationalism existed, of course, but that in the present circumstances, supranationalism represented by far the greater danger. Not only was such supranationalism undemocratic, for it reflected no widespread demand or sentiment among the population; it also risked provoking the very kind of nationalism against which it was to stand as the bulwark. Further, the breakup of supranational polities in Europe tends to be messy, as history demonstrates.[..]

In short, the incontinent spending of many European governments, which awarded whole populations unearned benefits at the expense of generations to come, has—along with a megalomaniacal currency union—produced a crisis not merely economic but social, political, and even civilizational. The European Union that was supposed to put an end to war on the continent has resuscitated antagonisms that might end in bellicosity, if not in outright war. And the European Project stands revealed as what any sensible person could have seen it always was: something akin to the construction of a massive, post-Tito Yugoslavia.THEODORE DALRYMPLEThe European Crack-Up.

70.5 % af danskerne: Nej til Tyrkiet i EU

Et kæmpemæssigt flertal af danskerne siger nej til, at Danmark skal fremme forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU. Frygt for øget indvandring og de dårlige erfaringer med Grækenland nævnes som forklaringer. Massivt nej til Tyrkiet i EU

Paul Weston in Toronto

On Feb. 19, 2012, Robert Vaughan interviewed the Chairman of the British Freedom Party, Paul Weston in Toronto, Ontario, Canada.Robert Vaughan is co-host along with Robert Metz of the radio program Just Right which broadcasts from CHRW 94.9 FM in London, Ontario, Canada.

Der er også British Freedom Party Chairman – Paul Weston – IFPS Dinner Speech – Toronto – Feb 19. Første halvdel af talen er i store træk lig, med den vi gengav forleden, men mere elaboreret og i bedre lydkvalitet. Den anden halvdel er anderledes:

Fortsæt med at læse “ABC-dokumentar: Kvindevold i Afghanistan”

Af Julia Caesar ©

Strömsund är en liten fridsam ort med bara 3 700 invånare, vackert belägen i Ströms Vattudal i norra Jämtland. Eller rättare sagt: Strömsund var en liten fridsam ort. Med början 2006 förvandlades det lilla samhället. Då kom en stor grupp uzbeker till Strömsund som kvotflyktingar via FN:s flyktingorgan UNHCR. För den lilla fattiga glesbygdskommunen betydde uzbekerna kortsiktigt klirr i kassan. Vad kommunpolitikerna inte visste – och inte heller brydde sig om att ta reda på – var att en av Interpol efterspanad terrorist, Obid-kori Nazarov, ingick i gruppen. På onsdagen sköts han på väg hem från middagsbönen. Han vårdas nu på universitetssjukhuset i Umeå för livshotande skador. En svart tygväska med ett skjutvapen hittades inte långt från hyreshuset i centrala Strömsund där han sköts.

Svenska media agerar som förväntat. De missar inte chansen att så långt möjligt mörklägga mordförsöket, i andra hand framställa det som ”ett rasistbrott”, underförstått begått av rasistiska Strömsundsbor. I torsdagens SVT ”Rapport (min.14:54) ”är uzbeker ”rädda” och ”ledsna”. Någon säger: ”Bara det inte är ett rasistbrott.” I verkligheten är lilla Strömsund arena för en uppgörelse på hög internationell terroristnivå, och ”den 54-årige uzbekiske imamen” är en sedan länge efterspanad islamistisk terrorist. Han har gjort sig känd under flera olika identiteter som Obid Qori, Obid Nazarov och Obid Khan Nazarov.

Den uzbekiska säkerhetstjänsten bakom morförsöket?

I sitt gamla hemland Uzbekistan var han en högt uppsatt imam i Tokhtoboy- moskén i huvudstaden Tashkent. Det finns uppgifter om att han har varit chefsideolog för Islamic Movement of Uzbekistan, IMU, med kopplingar till Hizb-ut-tahrir. Han misstänks vara ansvarig för flera terroristbrott och mord i Uzbekistan under mer än tio års tid. Själv har Nazarov alltid nekat till anklagelserna och ser sig som ett offer för ”president Islam Karimovs diktatoriska regim”. Han är känd som en hård kritiker av Uzbekistans president och hans regim, och flera oberoende uzbekiska journalister i Sverige misstänker att den uzbekiska säkerhetstjänsten ligger bakom mordförsöket.

Innan Nazarov fick politisk asyl i Sverige 2006 hade han hållit sig gömd i flera år i Kazakstan. Därifrån lyckades han fly på hösten 2005 när Kazakstans säkerhetsstyrkor arresterade åtskilliga i kretsen runt honom och utlämnade dem till Uzbekistan. Han har varit efterlyst av Interpol ända sedan 1999, misstänkt för bland annat terrorism, vapenbrott och brott med sprängmedel, enligt Per Gudmundsons blogg.

Efterlyst av Interpol – fick ändå asyl

Det hindrade dock inte att han fick uppehållstillstånd i Sverige. Sverige är som bekant en populär fristad för all världens krigsförbrytare, terrorister och andra grova brottslingar. 2007 avslöjade Aftonbladet att Nazarov gömde sig i Sverige. Tjänstemannen på migrationsverket som behandlade ansökan heter Eilert Tallenhed.

”Jag kände inte till att han var efterlyst när jag beviljade den. Ansökan om uppehållstillstånd kom via FN:s flyktingorgan, UNHCR, och vi kontaktade Säpo som kontrollerade den sökande i sina register. Det var inga problem” säger han till Aftonbladet.

Detta trots att en enkel sökning på Interpols hemsida ger träff. Själv uttalade Nazarov att han var tacksam att han fått komma till Sverige. Det borde han vara. Frågan är hur tacksamma svenskarna, och i synnerhet Strömsundsborna, ska vara för att migrationsverket med regeringens goda minne släpper in tusentals terrorister i landet, farliga kriminella personer som vägrar visa ID-handlingar och islamistiska extremister med dold agenda.

Barnen skolkar från allt som islam förbjuder

Uzbekerna har förändrat tillvaron totalt för lilla Strömsund. De bekänner sig till den mest extrema formen av islam, wahabism, den form av islam som dominerar i Saudiarabien. Vattudalsskolan har fått ta emot 70 uzbekiska elever från familjer som låter islam och koranen styra varje liten detalj i sina liv. Hård könssegregering har bland annat inneburit krav på uppställda skärmar mellan män och kvinnor i Sfi-undervisningen. De uzbekiska barnen skolkar från de lektioner som deras föräldrar anser strider mot islam. Dit hör gymnastik och idrott, simundervisning, sexualundervisning, religionskunskap och bild- och musiklektioner. Barnen är förbjudna att rita av djur och människor. Att dansa och sjunga är förbjudet, liksom all musik. Endast trummor är tillåtna. Pojkar tillåts inte delta i hemkunskap. Föräldrarna hindrar med andra ord sina barn från att delta i undervisning som barnen enligt skollagen både har rätt till och skyldighet att delta i. Från åttonde klass går de uzbekiska flickorna instängda i niqab där bara ögonen syns.

”Vi har nått vägs ände”

Skolverkets råd till skolan är ”dialog med föräldrarna”. I ett reportage i nummer 46 2009 av ICA-kuriren sa Vattudalsskolans hårt pressade rektor Lars Rönnerstrand:

”Vi har försökt med det i två-tre år utan att komma någon vart. Vi känner att vi har nått vägs ände.”

Skolundervisningen har blivit en balansgång mellan islamistisk fundamentalism och vad skollagen ålägger skolan.

”Vi har varit tillmötesgående när det gäller simningen. All undervisning är viktig, men att kunna simma är trots allt en överlevnadsfråga. Så vi har kört extrabad med bara uzbekiska tjejer. De uzbekiska killarna har också fått simma, för sig. Papporna ville veta vilken sorts badbyxor läraren hade, de skulle vara långa, ner över knäna” säger Lars Rönnerstrand.

Obid-kori Nazarov blir inte den siste som skjuts

I det före detta lugna Strömsund och liknande samhällen runtom i Sverige frodas islamistisk extremism genom den svenska regeringens försorg. Det är så här Fredrik Reinfeldts alliansregering vill ha det. Svenska samhällen ska totalförvandlas, islamistiska extremister släppas in i landet och få härja fritt, skolklasser ska splittras, undervisning omöjliggöras och otrygghet och konflikter ska slå rot i befolkningen. Fler svenska kommuner kommer att uppleva det som har drabbat Strömsund. Regeringen och migrationsverket har sedan länge lagt grunden till terrordåd på svensk mark genom ett okontrollerat insläpp av terrorister, krigsförbrytare och mängder av andra oidentifierade kriminella. Se krönikan ”Ett paradis för krigsförbrytare”.

Den oberoende uzbekiska nyhetsbyrån UzNews varnar indirekt för att Centralasiens explosiva konflikter sprider sig genom de islamistiska imamernas verksamhet i Sverige. Bland annat har Kalmar, Örebro, Hällefors och Strömsund moskéer som leds av uzbekiska imamer. De lockar inte bara till sig uzbekiska extremister utan också tjetjener, uigurer, afghaner och andra som dras till imamer med extremistiska budskap.
Som Obid-kori Nazarov. Han blir inte den siste som skjuts.

Julia Caesar

Relateret: Prominent uzbekisk imam skudt ned i Sverige. Update d.24.02.2012: Obid-kori Nazarov’s condition worsens in hospital, Attempted assassination of Nazarov is being investigated internationally. Obid-kori Nazarov continues fight for life. German MP reacts to assassination attempt on Obid-kori Nazarov. Was Obid-kori Nazarov’s shooting ordered by Tashkent?
Säpo kopplas in i utredningen.