Foto @ Snaphanen.dk, klik for helskærm
Af Lars Hedegaard
Politisk set har Donald Trump ikke meget til fælles med den grumme russer, Lev Trotskij, præmiekommunisten og skaberen af den røde hær. Men som historiske skikkelser ligner de hinanden, idet de begge har fået rollen som folkefjender og skadevoldere, som statsmagten med alle midler måtte bekæmpe. Indtil Stalins agent i 1940 myrdede Trotskij, optrådte sidstnævnte i det sovjetiske regimes propaganda som den diabolske kraft bag alle ulykker, der ramte det kommunistiske lykkeland. Gik en maskine i stykker, var der mangel på kartofler, eller gjorde bønderne modstand mod tvangskollektiviseringen, så var det Trotskij, der var på spil.


