Magnus Stenlund om den alternative bogmesse og filmen Magthaverne du aldrig valgte
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg fandt på udtrykket, men det har i hvert fald været 2019, hvor jeg var til demokraticirkus på Christiansborg ved valget: Kirsten Birgit og verdenspressen. Det er – omend sent – gået op for mig, at jo større et spørgsmål er, desto mindre har befolkningen at sige om det. F.eks. blev Udlændingeloven af 1983 kørt igennem helt udenom den befolkning, der skulle aflevere sit land, sin arv, og betale for det. Ingen politiker vil mindes om det idag, du kan ganske enkelt ikke få en diskussion om dette faktum. Vi skal tro, at Gud lavede loven. Og Marrakesh som Lars Løkke alligevel fik svindlet på os allesammen. Og……
Hvorfor så deltage, når de folkevalgte ikke engang selv tror på demokratiske principper? De kunne da prøve, ikke? Men nej, alle magthavere, fra kejser Nero til Mette Frederiksen og Vladimir Putin, har én hovedprioritet: At beholde magten, når de nu har fået den. Som Broderskabet siger: Demokratiet er en stige, du kravler op af, og smider væk, når du står på toppen. Med varianter over dette tema, reagerer alle magthavere uden undtagelse.

