Af Palle Almindsø
”Kendsgerninger trænger ikke ind i den verden hvor de faste overbevisninger holder til, de har ikke skabt dem, de kan ikke knuse dem; de kan komme med gendrivelse på gendrivelse uden at svække dem og en uafbrudt lavine af ulykker eller sygdomme i en familie får den heller ikke til at tvivle på dens guds godhed eller dens læges dygtighed” – Marcel Proust
Man kan have mange meninger om Ekstrabladet. Det havde en gang et motto der lød ”EB tør hvor andre tier” Det holder vist ikke mere. Da Svend Ove Gade sad ved roret turde han godt udtrykke, at han var blevet klogere. Fx siger han i kapitlet : 1983 – Islam – truslen mod nationalstaten i sin bog Danmark 1945 til 2018:
”Det stod efterhånden klart, at den liberale udlændingelov fra 1983 havde vidtrækkende konsekvenser – i 1977 havde Anker Jørgensen nedsat et udvalg, der skulle udarbejde et udkast til en ny udlændingelov, i hvilken der i højere grad burde lægges vægt på indvandrernes og ikke danskernes behov, mente Gammeltoft- Hansen.
”Principper og regler burde udformes på en gunstigere måde for enkeltindividerne , dvs udlændingene. Af humanitære grunde måtte man være skarp modstander af en holdning, der satte statens øjeblikkelige interesser over alt andet”.

