En komplet unødvendig film

(NB: Denne artikel er 24 timer ældre end beskeden om Lisbeth Palmes død d. 18!)

Jeg så 45 minutter af Netflix filmen om Utøya igår. Så gav jeg op. To en halv time af det samme, var mere end jeg kunne overse. Filmen er uden eksistensberettigelse, den er tidsspilde. Den er som en luder, der scanner markedet for dumme, stakkels kunder, der er underforsynede med alt i deres stakkels liv.

Jeg vidste godt, jeg ville kræve noget særligt af en filmatisering, for jeg fik rigeligt af den 22  juli mens det foregik og de næste fem år, som nogle måske husker. Det krav vil ikke blive indfriet foreløbig.

Utøya: July 22 – ren spekulation til 22 mio dollars

Filmen har intet at byde på udover en 1:1 gengivelse af, hvad der skete. Det er ikke noget kunstærk, det er ikke engang en fortolkning udover af de allerede fladtrådte myter. Den er ren underholdning for de nøjsomme typer, der kan lade sig underholde af en repetition af alle begivenhederne til 20 mio dollars og en masse nordmænd, der taler engelsk som statister i et cirkus, de ikke forstår. Det er en komplet unødvendig film. Politiken anmeldte den venligt, som den propaganda-avis, den er. DR – det æterbårne Politiken – også.

Nemlig at Breivik er en slem højreorienteret islamhader, der optræder på vegne af alle vestens islamhadere, og som ikke er det ringeste schizofren. Ikke et ord om, at Stoltenberg-regeringen påvirkede rettergangen bla. ved at forkaste en psykiaterrapport, der konkluderede, at Breivik er sindssyg. Efter dommen kritiserede danske og svenske retspsykiatere, at han blev erklæret rask.

En karrierefremmende sag

Ikke et ord om at Breiviks forsvarers første indtryk var, at Breivik var sindssyg, indtil han blev mindet om,  at det bedste for hans eget Arbejderparti var, at han alligevel ikke var det. Mange af dem, der medvirkede i det officielle teater, blev rigeligt, karrieremæssigt begunstiget.

Det var altsammen lige efter bogen med titlen ‘Magtpolitik.’ Wenche Elizabeth Arntzen blev højesteretsdommer mindre end et år efter dygtigt, udført arbejde. Advokat Lippestad blev en meget holden mand, og medlem af Oslos byråd for Arbejderpartiet.

Uden hoved og hale

Fortsæt med at læse “Utøya: July 22 – ren spekulation til 22 mio dollars”

“Jeg trodde ytringsrommet i Norge var trangt. Det var før jeg møtte den svenske korrekthetspisken.”

Forleden kunne man høre Anders Lindberg i debat med Janne Josefsson påstå, at “vi har da frit debatteret indvandring i årevis.” Jeg ved ikke om han er løgnagtig eller uvidende, men sådan taler en mand, der har rigeligt med ytringsfrihed selv, men gerne lukker munden på andre.

Ikke et firelinjers læserbrev

Enhver der har været på nært hold af ‘svensk debat’, ved at indtil midten af 90 erne var der en ret åben debatmosfære, som Ingrid Bjørkman har fortalt. Så som på et centralt signal var der lukket de næste tyve år. Ikke et firelinjers læserbrev om indvandringen kunne trykkes.

Om det var centralt styret, får vi nok aldrig at vide, men historien vil sikkert interessere sig for, hvordan en lille klike personer kunne ødelægge Sverige i to årtier, mens offentligheden havde hænderne bundet på ryggen. Jeg siger ikke, at der ikke er meget mere Sverige at ødelægge, men jeg siger, at det der er ødelagt, aldrig kan repareres. De der påstår det, har bevisbyrden.

Debattens permafrost

I denne debatpermafrost revolutionerede politikerene 30 procent af Sveriges befolkning. Det havde næppe været muligt i et land med almindelig ytringsfrihed. Svenske journalister er med andre ord lige så skyldige i enhver milliardudgift, ethvert mord og enhver voldtægt, som politikerne.

 Nu vågner svenskerne op til  et radikalt forandret land, og de har ikke fået indført ét eneste ord om det. Nogle falder ned i depression, andre emigrerer, men vil nogle blive voldelige over at have fået stjålet deres land? Den revolutionære elite har end ikke tænkt tanken.

 Sverige er et spejkabinet af illusioner

I firserne fik nogle militærer og poliser for sig (‘polisspåret‘), at Olof Palme var sovjetisk spion. Lidt langt ude, han var snarere som officer af reserven halvvejs amerikansk agent,for Sverige var pseudo-neutralt under den kolde krig. Hvad ville de samme kræfter ikke kunne få ud af Sveriges massive bortgivelse af land de sidste tyve år? I Sverige er alt en illusion, WW2, den kolde krig, humanismen, men så er åsiktspolisen Daniel Poohl til gengæld suppleant i stiftelsens ledelse.

Hvis ikke nettet slog igennem i den periode, var SD aldrig kommet i Riksdagen. Det var en virkelig svipser for censorerne. For norske Anki Gerhardtsen var det en nyhed, at Sverige ikke er et ægte demokrati, men i årevis tilsidesatte den vigtigste af alle demokratiske rettigheder. Hun var på Segerstedtsseminariet “Den bräckliga demokratin.” Torgny Segerstedt havde ikke brudt sig om sine journalistiske efterkommere. Hvad de ikke af behagesyge har forkludret.

Fortsæt med at læse “Kjære norske redaktører: La oss aldri bli som Sverige!”

Vi er omgivet af industriskabte myter og fejlagtige kostråd: At mættet fedt er usundt, at sukker og overforbrug af kulhydrater ikke er skadeligt. For 100 år siden fik hver dansker to kg naturligt sukker om året. Idag får han i gennemsnit 50-60 kg, og ingen fortæller ham, det gør ham fed, giver sukkersyge og hjertekarsygdomme og slår ham ihjel, for sukkerindustriens propaganda er blevet en accepteret sandhed.  Ligeså medicinalindustrien der tjener milliarder på at bilde os ind, at et højt kolesteroltal er farligt. Man kan også høre Lars Bern om 50 års felaktiga kostråd som gör oss sjuka.

Festen er forbi

Salvini præsenterer Italiens nye fremmedpolitik. Han var også i Hard Talk den 12.9, hvor BBC gav ham en betydelig grovere behandling end de gav Sherin Khankan for en uge siden.

Fortsæt med at læse “Lars Berns bok “Den metabola pandemin””

Ungarnsk regeringsannonce

Vi kommer fra asken i ilden. Margot Wallström nævnes som et varmt bud på at efterfølge Jean Claude Juncker. Jeg ville ønske det velkomment, for det kan betyde, at EU selvdestruerer selv inden jeg havde håbet.

Det ville ellers være meget godt gået på intet andet end en 45 år gammel studentereksamen fra Skellefteå nær polarcirklen. Det må være så meget udkants-Europa, som det kan blive, men man har da lov at håbe, at en studentereksamen fra dengang er mere værd, end den er i dag.

Fotografer er ikke selfie-personer

Hovedrig er hun allerede blevet på sin socialdemokratisme. Hun er i øvrigt et år ældre end Juncker, selvom han ser ti år ældre ud. “Man bliver så grim af politik,” siger min veninde præsten. Det kan være derfor, jeg har afskaffet at have spejle. Man kan barbere sig uden et spejl. Man vil se sig selv indefra, ikke udefra.

En fotograf ved noget om det. Det er vores blik på de andre, der betyder noget. Ikke det omvendte. Fotografer er ikke selfie-personer. Se filmen Bill Cunningham New York. Den ekstreme fotograf, der aldrig selv er motivet.

Nicolaus Fest: Velkommen antisemitter

Løgnagtige politikere forgifter demokratiet

Fortsæt med at læse ““Shake up Brussels – protect Europe””

Klimaalarmismen begyndte i Sverige – den handler om overstatslighed og afnationalisering

Hvis nogen ser svenske TV nyheder, har de nok bemærket at jorden går under hver aften på SVT. I al fald om fem år. Udenfor Sverige ikke så meget.

Folk har brug for en dystopi. man må have noget at skræmme livet af små børn og ubefæstede sjæle med. Ovre i matriarkatet har de brug for otte-ti dystopier hele tiden. Problemet er, at  politikere og journalister ikke har begreb om naturvidenskab. Ikke desto mindre er de parate til at skyde mange milliarder efter ‘klimaproblemet.’

Lars Bern udreder, hvad “klimakollapsen” i Sverige drejer sig om. Han er ikke journalist eller politiker, men “teknologie doktor i fysik, företagsledare, författare och samhällsdebattör.” Fredag aften gentog SVT sin mytologi, og så var det #MeToo-tid igen, igen.

For dette får de politiserende tanter 8.1 milliarder kroner om året. Chefen for SR synes, DR’ s nedskæringer er ‘uacceptable.’ men faktum er, at DR-Deadline strejkede og ingen savnede dem, som Lillelund skriver.

Vestens politikere er i færd med at føre os i krig. Vores ledere har kapituleret til islam

Vestlige politikere udfører Det Muslimske Broderskabs arbejde for dem, nemlig at “eliminere og ødelægge Vestens civillisation indefra, og sabotere dets elendige hus,” (MB 1981) siger Robert Spencer, der ligesom jeg mener, at Vestens politikere er i færd med at føre os i krig i vore børn eller børnebørns tid, hvis man da ikke allerede tolker dagens voldtægter og terrorhandlinger som krigshandlinger. Jeg mener, at advarslen er på sin plads.

“I see civil war, I see blood in the streets”

Jeg mener også, at de i flere europæiske lande allerede er plantet, men Frankrig og Sverige som spidskandidaterne. Ingen kan naturligvis sige hvornår. En svensk officer mente, betingelserne allerede er lagt til rette. En svensk-libaneser mener, Sverige har en libanesisk borgerkrigssituation på plads om tyve år.

Politikerne skal have deres seismograf slået til, hvis de har en

Hvor længe EU og nationale politikere er om deligitimere sig at skabe en revolutionær tilstand, er helt umuligt at vide, men jeg ville have seismografen ude, hvis jeg var i deres branche. De har haft travlt med et cover-up af deres handlinger længe, men tror mig, det holder kun så længe. Der er en sandhed på gadeplan, og I vil tabe til den.

Det er svært at se Sverige i nærbillede, og ikke føle, den er som en vulkan der udsender småadvarsler hele tiden længe inden den store eksplosion. Krakatau små-advarede i to måneder, inden den eksploderede med et brag, der kunne høres 4.700 km væk, og en trykbølge der nåede syv gange rundt om jorden.

Jeg har set Krakatau på få kilometers afstand, og jeg tager varsler når det drejer sig om så stærke kræfter. Sverige har absolut nul erfaring med vulkaner.

Snak om et virkeligt kollaps: Mad til en uge

En sådan eksplosion sker hvert 200 år, altså igen om 70 år. Den kan medføre flere års vinter og misvækst. Sverige har ikke noget reservelager af fødevarer, der er kun til en uge. I løbet af en måned ville folk være vanvittige af sult, de ville ligge og dø på gaden, og epedemier ville udbryde. Snak om et højst virkelig kollaps, og ikke det svenske journalister og politikere fabler om ovenfor.

Dette klarer vi ikke (“Wir schaffen es nicht”)

Jeg har sagt det i årevis, men næsten ingen i besluttende stillinger i Europa taler om det. Den afrikanske befolkningseksplosion i dette århundrede er så massiv, at bare at begynde at aftage den, som vi gør nu, er halsløs gerning. Vi taler om cirka fire milliarder flere afrikanere til år 2100. (!)

Det er farligt, uinformeret og inkompetent. Norske Morgenbladet – den stedlige Weekendavis – har oversat et interview fra Die Zeit: “Wir schaffen es nicht” (log in)

Flyktningstrømmen mot Europa i 2015 er ingenting mot det vi har i vente, tror Afrika-ekspert Stephen Smith.

Fortsæt med at læse “Anne Marie Waters with Scholar Robert Spencer”

Sveriges Radios uforlignelige Erik Schüldt sagde forleden, at adagioen af Kejserkoncerten var det smukkeste stykke musik, han kendte. Den viser rigtignok den side af Beethoven, jeg holder mest af: Den lavmælte, intime og inderlige, som man også finder i de uudtømmelige sidste strygekvartetter. Jeg er tilfreds, bare jeg får den med Wilhelm Furtwängler og Edwin  Fischer på højden af deres ydeevne i 1951. Hører man Furtwängler hviske til Philharmonia-orkestret?  Få år efter var de begge døde.

I anledning af sommerens genkomst, tog vi en el-bil og kørte til Jægersborg Dyrehave og gik op til  de Thurahs Eremitageslot. Så et par øl på Peter Liep og hjem til den store by. Et allerede længselsfuldt farvel til en fantastisk sommer, hvor vi var så heldige, at vi næppe forlod København. Det var mere held end forstand. Vi vil huske den længe. (© Snaphanen, klik f. helskærm)

Fortsæt med at læse “Pastorale 11.10”