
I Leonardo da Vinci’s original fra 1498 er personerne nærmest kønsneutrale, og det passer jo vældig godt på en svensk version. Jeg opfatter nutidens ejendommeligt kønsfikserede Sverige, som en moderne version af det gamle, religiøse, kønsforskrækkede Sverige, som ikke er så særlig længe siden.
Personen til højre for Jesus, Johannes (Anni Lööf) siges i bla. Da Vinci Mysteriet at være Maria Magdalena, hvilket passer mindre godt. Judas skal være nr. 3 til venstre for Åkesson, og er således ikke med på denne version, medmindre man da vil kalde hele Alliancen ‘Judas.’ For min skyld ingen alarm.
Ikke ret mange andre end svenske journalister, der jo deler et skæbnefællesskab med politikerne, følger særlig nært de pebrede forhandlinger om magten. De har formentlig opgivet hele persongalleriet ligesom jeg. Ligegyldigt hvem der ender med at danne regering, hedder de Judas allesammen. Det vil gå fra ondt til værre, om vi levner dem interesse eller ej, men til gengæld bliver satiren bedre, jo flere skader politikere tilføjer et land.
Franske eliters store kapitulation
“De franske eliter og islamismen”
Den franske journalist Yves Mamou, der også er kronikør på Gatestone, har skrevet i sin seneste bog om eliternes fuldstændige kapitulation til islam. Titlen er: Le grand abandon: Les élites françaises et l’islamisme.
‘Abandon’ har flere betydninger, men jeg har valgt kapitulation. Han gav et langt interview i Le Figaro i går, «Face à l’islamisme, nos élites ont trahi», der her er gengivet i et lille uddrag på engelsk.
Kronikker, debatter, blogs og bøger flytter ikke katastrofale politikere, begivenheder gør ind imellem. Men derfor holder tænkende mennesker ikke op med at meddele sig. De skal se sig selv i spejlet hver morgen, når samvittigheden holder mønstring:
Fortsæt med at læse “Det sidste måltid”