Lige som man troede, at Harper ikke kunne blive mere cool. Hele nummeret her i mobilvideo. Han skulle have præsident i USA i stedet for det nuværende flop. Se også David Akin reports from the Western Wall in Jerusalem, explaining Harper’s rock star reception in Israel.

Istället för stolthet Lars Stjernkvist, så borde du känna skam

Malmö 21-1-2014
Till Lars Stjernkvist (s) ,regeringens nya flyktingsamordnare

Du är tydligen stolt över att ha blivit regeringens nya flyktingsamordnare. Detta “jobb” som du är så stolt över att ha fått går i slutändan ut på att det skall bli ett lagligt tvång att alla kommuner skall ta sitt “ansvar” och ta emot s.k flyktingar. Precis som det numera är tvång att ta emot ensamkommande s.k flyktingbarn.

Jag tycker att du tillsammans med Erik “Babyface” Ullenhag, i folkmun kallad “Myten”, först av allt skall flytta till ett invandrartätt område i den kommun som ni bor i och när ni har gjort det så skall ni öppna upp ert hem för några flyktingar. Helt enkelt föregå med gott exempel! När detta har skett, då först kan man eventuellt ha någon som helst tilltro för er. Nu tror jag inte ett ögonblick att detta blir verklighet varken hos dig eller “Myten-Babyface” eller någon annan politiker.

Vad det gäller det s.k ansvaret som ni påstår att Sverige och svenskarna har för att ta emot s.k flyktingar, så skulle jag vilja att du redogjorde för vad detta ansvaret består i. Förklara för mig vilket ansvar Sverige har för t.ex det som sker i Syrien. Vilket ansvar har vi svenskar för att man där spränger, gasar, skjuter, bombar, ja i princip halalslaktar ihjäl varandra? Är det vårt fel att dessa människor mer eller mindre beter sig som primitiva vildar mot varandra?

Jag skall villigt erkänna att jag är j-igt trött på allt dödande som sker i dessa arabiska våldskulturer som sedan resulterar i att vi får hit människor som besitter en mentalitet där allt tydligen skall lösas med våld. Jag skall villigt erkänna att det enda som intresserar mig vad det gäller dom här islamisk-arabiska konflikterna som ständigt pågår i dom här länderna är att jag inte vill ha hit någon från dessa länder. Och anledningen till det är helt enkelt att jag inte vill att Sverige skall förvandlas till samma brutala våldssamhällen som många av dom här islamiska länderna idag är.

Vi är tyvärr redan på god väg dit! Eftersom jag bor i Malmö så har min familj fått vår beskärda del av ert mångkulturella paradis genom att min grabb när han var femton år gammal blev rånad av fyra arabkillar i hans egen ålder samt att min gamla mot blev utsatt för väskryckning strax innan hon nådde sitt hem likaledes av en invandrarkille. Dessa båda händelser ägde rum i det mångkulturella paradiset Rosengård. Efter att grabben blivit rånad på sin mobil så blev han av dessa primitiva varelser ombedd att inte visa sig i Rosengård eftersom detta var ett farligt område för sådana som han att vistas i. Vad tycker du om en sådan uppmaning,Lars Stjernkvist? Är det ett sådant samhälle du vill ha? Hur kan du känna stolthet i att tvinga på kommuner som tar sitt ansvar, här kan vi verkligen tala om ett ansvar gentemot sina kommunmedborgare, att inte likt t.ex Södertälje och min egen kommun Malmö bli en mångkulturell härdsmälta?

Fortsæt med at læse “Canada’s Stephen Harper: “Hey Jude” For The Jews”

Videoen er lagt til den oprindelige post. Jeg lægger midlertidigt en her. Det ser ud som om der har været Hollywood vasline på linsen, men lyden er i top, og det er det vigtigste.

Flemming Rose: Tavshedens tyranni hersker i Sverige

Rose var i Norge den 14 januar, og skrev om det i JP i går:

Er der forskel på debatklimaet i de nordiske lande? Hvordan adskiller Sverige, Norge og Danmark sig fra hinanden? Det var spørgsmålet til et panel bestående af en norsk redaktør, en svensk journalist og undertegnede. Mødet fandt sted for en uge siden og var arrangeret af den borgerlige norske tænketank Civita.

Udgangspunktet var en broderfejde mellem Norge og Sverige, som kunne lede tanken hen på Sigmund Freuds beskrivelse af de små forskelles narcissisme. Freud pegede på, at naboer, der har tætte forbindelser og ligner hinanden, har et behov for at overdrive og forstærke deres indbyrdes forskelle. [..]

I debatten om integration, indvandring og islam er der imidlertid store forskelle. Norge og Danmark nærmer sig hinanden, mens tavshedens tyranni hersker i Sverige. Den svensk-norske fejde begyndte sidste efterår med stortingsvalget i Norge, som betød, at Fremskrittspartiet for første gang kom i regering.

Dagen efter bragte Dagens Nyheter en kronik af den svenske historiker Henrik Arnstad. Han fastslog, at et racistisk parti for første gang var kommet til magten i Norge, og at det var en dyster begivenhed i Europas historie. Arnstad konkluderede: »Der går en sygdom gennem Europa. Ekstremistiske og neofascistiske partier er mægtigere i dag end i 1933 (med Tyskland som undtagelse). Men vi har allerede prøvet deres politik en gang og måtte betale en alt for høj pris i 1939-1945. Europa har ikke råd til at betale endnu en gang.« I en kommentar i en anden svensk avis noterede Arnstad, at massemorderen Anders Behring Breivik måtte sidde og smile i sin fængselscelle, for alt gik jo hans vej i Norge. Arnstad nøjedes dog ikke med at gå efter Fremskrittspartiet. […]

Arnstads kronik er symptomatisk for den svenske debat. Svenskernes berøringsangst over for den ubehagelige, men nødvendige diskussion om indvandring og integration betyder, at Arnstad ikke evner at skelne mellem en fuldkommen legitim kritik af indvandrings-og integrationspolitik og rendyrket fascisme. Det var også svært i Danmark for 25 år siden, men siden er debatten blevet mere nuanceret og virkelighedsnær.

Den svenske deltager i panelet i Oslo erkendte i et svagt øjeblik, at Sverige er 15-20 år efter sine nordiske naboer, og lod forstå, at den svenske kritik af nabolandene i virkeligheden bunder i en frygt for egne dæmoner. Det skal blive spændende at følge det svenske Riksdagsvalg senere i år. JP: KOSMOPOLIT: Svenske dæmoner (ikke online)

Der er ved siden af EDL skudt andre græsrodsbevægelser op i England. Denne protesterer ved illegale moskeer og opsøger muslimske hadprædikanter på deres hemmelige hjemmeadresser og demonstrerer. Det er arbejderklasse, overklassens retorik preller fuldstændigt af på dem. De vil have lighed for loven, illegale moskeer lukket, islamister som Anjem Choudhary fængslet eller smidt ud og muslimske pædofile ‘groomere’ straffet maksimalt hårdt, og de lover politiet, at de vil gør deres arbejde, hvis de ikke gør det. Hvor meget der er mundsvejr, er ikke til at vide.

Man skal hedde Tony Blair eller David Cameron, nå ja, eller Fredrik Reinfeldt for at tro, at denne situation kan kontrolleres af nogen politiker eller politistyrke om ti år selvom de britiske protester endnu lægger vægt på at overholde loven. Der er anlagt et bål, og det venter kun på den ene tændstik, der kan være den næste terrorhandling eller den næste igen. Det er landssvigeren Tony Blairs arv. Husk ham når det sker. Man kan se hele deres videokanal her. (h/t Walid Shoebat)

Fortsæt med at læse ““Britain first – taking our country back””

En rigtig smuk ide, som jeg først kom forbi den 15 december, hvor jeg skrev strøtankerne: Stjernehimlen i gaden. De sidder rigtig nok fast i gadebelægningen, skønt Tycho Brahes virkelige revolution var opdagelsen af, at himlen ikke var et firmament, som troet af alle indtil Tycho så den nye stjerne den 11. november 1572. hans observation medførte også en åndelig revolution, det givne var herefter ikke så givet, det uforanderlige kunne ændre sig, og det utænkelige kunne nu tænkes.

Siddende på ryggen af én mand uden en kikkert foretager menneskeheden et kvantespring, der nu har ført os så langt ud i universet, at det kniber for de fleste at begribe. Jeg så Planetariets Hubble film, og det tog flere timer for mig at få fast grund under fødderne og hovedet igen. Tycho er en af en historiens allerstørste opdagere overhovedet. Jeg tog et billede af gipsafstøbningen af hans ansigt fra åbningen af graven i 1901 for nogle år siden: Nutiden begyndte med Tycho. I den postering lod jeg fysikeren og Mars-forskeren Jens Martin Knudsen sige om Tycho Brahe:

“Jeg har tænkt meget på, når nu jeg går på pension, at skrive en danmarkshistorie. Den skal indeholde fire kapitler: Et om Tycho Brahe. Et om Ole Rømer. Et om H.C.Ørsted, og et om Niels Bohr. Og så vil jeg slutte med at skrive, at resten bare er “footnotes”. Det vi kalder den moderne, vestlige civilisation tog sin begyndelse med Tycho Brahes opdagelse af en supernova den 11. november 1572.”

Hjemmepleje på højoktan

Diakonissestiftelsen på Frederiksberg var engang i tiden et hospital med enkle primærfunktioner: Patienter og personale. Jeg ved det, for jeg har en ven hvis far var læge der, og som tog med Jutlandia som krigskirurg til Korea. Det var til at tage og føle på. Det er det ikke mere, nu er det halvvage sækundærfuntioner, og derfor går det nu også under det tågede, oppustede navn The Deaconess University College, som nok kan udtales i Valby. Idag er det et uddannelsescenter for sygeplejersker og SOSU-assistenter, hospice, hjemmepleje, plejehjemmet Søster Sophies Minde, samt tre børneinstitutioner.

Man kan spørge sig, hvad en døende skal være kosmopolit for, hvis det ikke er fordi himlen er et meget kosmopolitisk sted, hvor Gud ikke bryder sig om nationer. Lad Kierkegaard klage over at tiden er ussel, jeg vånder mig over at den er opblæst og udtrykker sig naragtigt. Der bliver trængsel i himlen af professorer, filosoffer og phd.er som kan skifte ble. En læser har sendt noget undervisningsmateriale. Det kan klikkes op i størrelse:

Canadas Stephen Harper er på et ugelangt besøg i Israel. Hvis USA og EU var lige så loyale venner, ville meget se anderledes ud, ikke mindst den stadig ulmende, nukleare situation i Iran. Forleden sagde Præsident Rohani: Geneva Agreement Means the Superpowers Have Surrendered to Iran og det har han desværre fuldstændig ret i. For nylig ville en Obama sammen med visse lige så desorienterede vestlige politikere bombe i klientkrigen Syrien, hvilket fik flere engelske historikere til at sammenligne vores dages Mellemøsten med Balkan i 1914.

I disse dage har russerne og kineserne besluttet at holde fælles flådeøvelser i Middelhavet. I dag er det første iranske krigsskib i historien sejlet ind i Atlanterhavet. Man ser det større billede for sig, som socialdemokraternes geni Mette Gjerskov sammen med Obama ikke så, da ‘Assad skulle straffes’. Syrien og flådehavnen Latakia er russisk, strategisk interessesfære. Ingen omvendte Cuba kriser udløst af vestlige grædekoner over Syrien, tak!

Søren Pind synes nu han er blevet voksen helt af have ‘lost his marbles,’ han vil have vi skal trodse de virkelige aktieejere i Syrien, Kina og Rusland, og gribe ind i borgerkigen, som nu altså er fem krige i én efter at oprørerne er begyndt at dræbe hinanden. Han er en af de livsfarlige grædekoner, der kan gøre 2014 til et historisk farligt år. Mener Kina og Rusland, at borgerkrigen skal fortsætte, så bliver det sådan. Syrien er et sideshow, den helt store fare for konfrontation hedder Iran. Hold krudtet tørt indtil da. Syrias grusomheter er hinsides forestillingsevne – og utenfor vår kontroll, skriver Daniel Hannan i dag, og begge dele er rigtigt.

Eyes gouged out, electrocuted, strangled: Sickening dossier of 55,000 torture pictures ‘smuggled out of Syria which prove Assad has committed war crimes’ hedder der i vestlige medier i dag. Hvis man følger syrien lidt på You Tube via krigernes film, er det overvejende indtryk at ‘oprørerne’ er de største krigsforbrydere, men det kan da tænkes, at kun de er dumme nok til at filme deres forbrydelser. Man tror det gerne, når man ser hvor amatøragtigt de kæmper, og hvor tåbelige tab de har. Selvom de nok skal blive farlige, når de vender ‘hjem’ til Europa, så er det ikke intelligensreserven der render rundt som kanonføde nede i Syrien og råber Allahu Akbar femten gange i minuttet.

Al-Qaeda training British and European ‘jihadists’ in Syria to set up terror cells at home burde have trukket store overskrifter i Danmark og forårsaget et krisemøde i regeringen, men se om den har.Hvor mange danskere skal lide en voldelig død på grund af Thorningregeringens handlingslammelse over for ‘danske’ Syrienjihadister? Fratag dem statsborgerskab, bloker deres tilbagerejse, få det overstået – i tide!

“EU-monstret minder om kommunismen”

Den konservative forfatter, ph.d. i litteraturvidenskab, kulturforsker og samfundsdebattør Kasper Støvring udgiver det EU-kritiske kampskrift ‘Fortællingen om fredens Europa’. Politiken interviewer i “EU er et ideologisk monster, der minder om kommunisme” (ikke online)

Hvornår indser de borgerlige politikere, at EU er et helt igennem mislykket projekt? Og at det ikke er EU, men derimod de homogene nationalstater, der har skabt fred i Europa? Ja, hvornår lytter blå blok til den voksende EU-skepsis blandt borgerlige debattører? Den bogaktuelle Kasper Støvring undrer sig.

Jeg er dødtræt af fortællingen om EU som fredens projekt, som altid møder os EU-skeptikere. Argumentet går på, at Europa i dag ville være i krig, hvis det ikke var for EU. Det er noget vrøvl. Freden skyldes derimod de kulturelt homogene nationalstater, der har skabt stabilitet i efterkrigstidens Europa.

Det er fredelige nationer som Danmark med en fælles historie, sprog, kultur og traditioner, der har skabt sammenhængskraft, orden og fred. Selvsamme nationalstater er EU ved at tromle hen over i håbet om at skabe en europæisk superstat, mens jubeleurokraterne Venstre og de konservative bare ser på og klapper i hænderne. De borgerlige V og K har storsvigtet i kampen mod EU«. Ordene kommer fra den kulturkonservative debattør og ph. d. Kasper Støvring, der er aktuel med et EU-kritisk kampskrift ‘ Fortællingen om fredens Europa’.

»EU er på mange måder et mislykket projekt, hvor man har eksperimenteret med velfungerende samfund uden at have den fornødne indsigt i basale økonomiske styringsinstrumenter. EU er gået fra at være et rent økonomisk projekt til et ideologisk projekt, hvor nationalstaterne tvinges til at indføre tusinder af love, reguleringer, direktiver og beslutninger.

EU er gået hen og blevet en centraliseret supernationalstat med et kæmpe bureaukratisk system, som koster os dyrt i dag. Se bare på euroen, som er en total fiasko. Alt dette undskylder vi ved at påstå, at uden EU ville kontinentet bryde ud i krig. Det passer jo ikke.

Fortsæt med at læse “Israels bedste ven i Vesten”

Det bliver som tidligere nævnt er rigtigt underholdende valg til Europa-Parlamentsvalget søndag den 25. maj 2014. Spørgsmålet nærmer sig, om EU vil lade sig reformere og slanke, eller flere lande vil udtræde. Som oprindelig tilhænger håber jeg det første, men jeg tror det sidste. Min hollandske ven Jan Winkelman har oversat fra PVV even groot als PvdA en VVD samen

Hvis der var parlamentsvalg nu, ville PVV blive næsten lige så stort som de to regeringspartier PvdA og VDD tilsammen. Ifølge seneste opinion fra Maurice de Hond ville de to partier få 31 pladser, og PVV 30 pladser. Regeringskoalitionen sætter ikke en fod rigtigt, konkluderer de Hond. Ikke siden oktober har de stået så dårligt.

I 2012 valget til 2 kammer fik VVD 41 pladser, der er nu 18 tilbage. Arbejderpartiet fik 38 pladser, de har nu 13 tilbage. Wilders’ parti fik 15, det skal nu ud og finde 15 nye parlamentsmedlemmer.

Voldtægt i Danmark og Sverige, 2013

Der er et mindre fald i antal anmeldte i Sverige og et stort fald på 20 % i Danmark til kun godt 400 anmeldelser. Sverige har stadig 14.7 gange så mange voldtægter som Danmark uden at have bare dobbelt så mange indbyggere. Få hundrede voldtægtsmænd kommer for en dommer, og halvdelen af dem frikendes. Svenske kvinder er, og det er jo ikke så rart at måtte sige om et matriakat, på herrens mark.

Der er mange variable i ligningen, men én som overses: Svenske kvinder givetvis blevet forsigtigere med at udsætte sig for fare efter i hundredetusindvis af voldtægter. Selv i Sverige er der jungletrommer der ignorerer pressens ‘sandheder.’ Mange går ikke ud alene, og 10 % går slet ikke ud om aftenen. (Var 4 kvinna är rädd när hon är ensam ute på kvällen. Var tionde kvinna går inte ens ut i sitt eget bostadsområde på kvällarna.)

På øde øer er vilde dyr ofte ret tamme, men når de har lært mennesker at kende, går det af dem. Svenske kvinder er efter ufattelige mængder tragedier ved at lære, hvordan kvinder har det i den 3 verden, og de har lært det på den hårde måde. Den forløjede øvrighed har ikke været behjælpelig, tværtimod. Den har et tungt ansvar som det er på tide, den får at føle. Antallet af anmeldte voldtægter er faldet. Grafik fra Brottsförebyggande rådet

“Vi bør begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark”

Jeg har gennem tusindvis af eksempler gennem årene, men også ved statistisk empiri, argumenteret for, at islams massetilstedeværelse i Europa vil lede til krig før eller senere, eller mere præcist: Krig vil være et mere sandsynligt fremtidsscenarie end fred. Man kan mene noget andet, men så ville det være betryggende for efterkommerne at se det overbevisende begrundet, mens der endnu er tid. Medlem af Folketinget Marie Krarup argumenterer med rette imod flere muslimske statsborgere, og siger det samme med lidt blødere ord, men det er jo også Berlingske Tidende:

Marie Krarup: Vi bør begrænse den muslimske minoritets størrelse i Danmark.

Jeg kan godt forstå, at den enkelte person, der står på loven, kan blive ked af, at DF ikke vil give vedkommende statsborgerskab. Men vi må altså erkende, at vi ikke kan blive ved med at give den fantastiske og værdifulde gave, som et statsborgerskab er, til folk, der på langt sigt ikke kan forventes at blive en naturlig del af den danske kultur. Ja, flere må endog forventes at begynde at modarbejde dansk kultur. Det lyder barsk, men eftersom vi kender den islamiske ideologi, ville det være rystende naivt, at tro, at folk, der bærer denne ideologi med sig, ikke også kan finde på at leve den ud. Især hvis der kommer større grupper af muslimer i Danmark.

Fortsæt med at læse “Wilders’ PVV på himmelflugt”

av Julia Caesar:

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen! (Collage. Affe)

“De som gudarna vill förgöra gör de först galna.” (Those whom the gods wish to destroy, they first make mad.)

Orden är den konservative brittiske politikern Enoch Powells (1912-1998),  den störste premiärminister som Storbritannien aldrig fick. De finns i det historiska tal, “Rivers of Blood”,  som Powell höll lördagen den 20 april 1968. Han kunde ha tillagt:

“De som gudarna vill förgöra bör först göra journalisterna galna. Sedan följer resten av befolkningen efter.”

I Sverige har gudarna, eller vilka de nu är, lyckats. Ingen journalistkår i världen, Nordkoreas undantagen, kan jämföra sig med den svenska vad gäller mörkläggning, verklighetsförfalskning, uppfostrarnit och politisk propaganda. Det är plågsamt tydligt att journalisterna är lierade med och har sin lojalitet hos den politiska makten och inte där den ska vara, hos läsarna/lyssnarna/tittarna. Journalisterna har smält samman med makten till en politisk klass som i allt väsentligt har sammanfallande intressen.

Det tysta samförståndets sammansvärjning

Författaren Anders Isaksson (1943-2009)  beskriver i sin bok “Den politiska adeln”  denna särskild politiska klass som fjärmar sig alltmer från verkligheten och den allmänhet som den ska representera. Det är en det tysta samförståndets sammansvärjning där möjligheterna till ärlighet och relevans är kraftigt kringskurna, eftersom sanning utgör ett hot mot gruppens existens. Resultatet av ett långvarigt undermineringsarbete av förtroendekapitalet är att journalister i dag är den yrkeskår som är mest avskydd och har lägst förtroende av alla. Bara 24 procent av allmänheten har förtroende för journalister.

Ensam i dagrummet med 52 kroniskt sjuka

Jag betraktar dagens svenska media och kastas tillbaka i tiden. Sista sommarlovet i gymnasiet. Jag har fått ett vikariat som skötare på ett stort mentalsjukhus. Avdelningen där jag ska arbeta är slutförvaring för 52 kroniker. När jag kommer går hela den ordinarie personalen på fikarast. Jag är arton år och ensam i dagrummet med 52 svårt psykiskt sjuka patienter. De kretsar kring nykomlingen i allt snävare cirklar. Vill titta, vill känna. Det här är människor som sedan årtionden lever inneslutna i sina psykotiska föreställningsvärldar, ohjälpligt och utan kontakt med verkligheten. De är bortom hopp. Bortom kommunikation.

Vad som helst kan hända, all normalitet är upphävd

Allt oftare får jag samma känsla inför media, den närgånget kretsande dårhuskänslan av hot och smygande galenskap. Förnimmelsen av att allt förnuft har upphört att existera, alla fördämningar har brustit. Jag försöker sätta fingret på vad det var som var så skrämmande då, på det stora mentalsjukhuset, och som är lika skrämmande nu. Det är oberäkneligheten. Insikten att vad som helst kan hända, för all normalitet är upphävd, all anständighet har upphört, det finns inga referensramar som sätter gränser. Allting driver med vindarna, markkontakt noll. Det är bortom hopp. Bortom kommunikation. Media har en enorm makt – men tar inget ansvar för hur de använder den. Svenska journalister är en skenande hjord utan kontroll och ansvar för vad och vilka de trampar till döds under klövarna.

“BBC har begått ett fruktansvärt misstag”

I de flesta andra demokratiska länder pågår en diskussion om medias roll och ansvar för en öppen debatt och att medborgarna får tillgång till korrekt information även i kontroversiella frågor.

I Storbritannien har Nick Robinson, politisk redaktör på BBC, nyligen sagt att det brittiska public servicebolaget i många år har censurerat och mörklagt information om invandringen. Han kallar underlåtenheten och desinformationen “ett fruktansvärt misstag”.

Orsaken till mörkläggningen var att BBC:s ledning under slutet av 1990-talet och det tidiga 2000-talet var rädd för att “en öppen debatt om invandring skulle släppa loss fruktansvärda sidor hos den brittiska allmänheten”. Konsekvenserna av ett öppet samtal kunde bli oöverskådliga. Därför negligerade BBC tittarnas oro för invandringens storlek, hotade arbetstillfällen och sänkta löner.

“Vi valde bort vårt professionella uppdrag”

Några månader tidigare visade en officiell rapport att BBC på grund av “omfattande liberal bias” inte hade återspeglat allmänhetens växande oro för invandringen. I juli förra året kom en rapport från BBC Trust  som slog fast att BBC visat tröghet i att fånga upp den allmänna opinionen både vad gäller invandringen och diskussionen om att lämna EU. Orsaken var att journalisterna låter sig styras av politikerna. Och politikerna har, som alla vet, inte någon brinnande lust att diskutera invandring eller motståndet mot EU. De är smärtsamt medvetna om att deras argument inte håller.

Är det någon som kan tänka sig Eva Hamilton, VD för Sveriges Television, eller Eva Landahl,  programchef för SVT Nyheter, gå ut till tittarna och säga:

“Vi är hemskt ledsna, vi har begått ett fruktansvärt misstag. Vi har i många år censurerat och mörklagt information om invandringspolitiken av rädsla för att korrekt information skulle leda till rasism. Vi valde bort vårt professionella uppdrag, att ge tittarna korrekt och allsidig information. Istället valde vi att hålla fast vid vår lojalitet med politikerna.”

“Vi måste vara galna, bokstavligen galna”

För torypolitikern Enoch Powell var den vanlige engelsmannen inte en fiende som skulle hållas på mattan och uppfostras. Han var politikernas uppdragsgivare. Powell pratade med vanligt folk och tog intryck av deras oro över migrantströmmarna som vällde in från det tidigare brittiska samväldet och snabbt förvandlade England till oigenkännlighet. I sitt tal för konservativa politiker på Midland Hotel i Birmingham den där lördagseftermiddagen i april 1968 förutspår den 56-årige Powell Storbritanniens framtid på ett sätt som fortfarande ekar 46 år senare:

“I det här landet, inom 15 till 20 års tid, kommer den svarte mannen att dominera över den vite mannen.”

“De som gudarna vill förgöra gör de först galna. Vi måste vara galna, bokstavligen galna som nation, som tillåter ett årligt inflöde på 50 000 personer som utgör grunden för den framtida tillväxten av en befolkning av utländsk härkomst. Det är som att se en nation fullt upptagen med att stapla upp sitt eget begravningsbål.”

“Jag ser Tibern skumma av blod”

Powell, som hade en klassisk utbildning och redan som 25-åring blev professor i antikens grekiska, drar sig inte för att citera den romerske poeten Vergilius (år 70-19 före Kristus)  och hans ödesmättade nationalepos Aeneiden:

“När jag blickar framåt fylls jag av onda föraningar. Liksom romaren ser jag floden Tibern skumma av mängder av blod.” (”Et Thybrim multo spumantem sanguine cerno.”)

Historien har gett Enoch Powell rätt

Talet kostade Enoch Powell hans politiska karriär. Redan dagen efter sparkades han ur skuggregeringen av Edward Heath,  det konservativa partiets slätstrukne ledare. The Times kallade talet ”ett ondskans tal” och hävdade att det var första gången i efterkrigshistorien som en seriös brittisk politiker hade uppammat till rasistiskt hat. Från vanliga engelsmän, som aldrig blivit tillfrågade om de ville få sitt land invaderat av massinvandring från tredje världen, fick Powells tal ett överväldigande gensvar. Han dränktes i 120 000 brev. Många medborgare kände att han hade talat för dem och hyllade honom för att han vågade kalla en spade för en spade.

Historien har gett Powell rätt, även om utvecklingen tog lite längre tid än han trodde. Fyrtio år efter hans tal, 2008, gjorde BBC en dokumentär som gav honom upprättelse. Fyrtiosex år efter Rivers of Blood-talet ser invånarna i både Storbritannien och Sverige hur politiker och journalister tillsammans och i samförstånd har drivit fram en massinvandring som har medfört enorma problem och för all framtid har förvandlat länderna till oigenkännlighet.

Labour öppnade gränserna för massinvandring

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: De som gudarna vill förgöra”

Labour would have 28 (up 15), Ukip 23 (up 10), and the Lib Dems’ 11 MEPs would be completely wiped out, according to The Sun’s calculations. Mr Farage has predicted that Ukip will come first in May: ‘My ambition and my conviction is we could come first in those European elections and cause an earthquake in British politics.’Euro elections headache for Cameron: Tories on course to come THIRD in May’s poll behind Labour and Ukip

I Frankrig ser FN ud til at blive størst i valget. I Holland Wilders’ PVV, i Danmark kan Dansk Folkeparti blive det største parti i EU-valget, (stemmeslugeren “Messerschmidt mod alle de andre”) selv i Tyskland vokser utilfredsheden med EU. EU’s krise er først lige begyndt, den er velkommen, fortjent og selvforskyldt.

Leninpriset tilldelas Jan Guillou

Ikke for sin fortjenstfulde indsats for Sovjet, men for:

I motiveringen kan man bland annat läsa att Guilllou “rakryggat och medvetet gått sin egen väg” och att han nått en unik position som folkbildare och opinionsbildare “genom sitt engagemang, bland annat mot rasism och främlingsfientlighet.

Sällskapets lilla pris, Robespierrepriset, går i år till “Ingenbarnsland”-författaren Eija Hetekivi Olsson. I den motiveringen pekar sällskapet på att Eija Hetekivi Olsson “har gett röst och språk – ett ursinnigt och omtumlande nyspråk – åt ett maskrosbarn och hennes uppväxt i det moderna göteborgska klassamhället”. Priserna, som är på 100 000 respektive 10 000 kronor, delas ut av Jan Myrdal själv på Varbergs teater den 12 april. HN.SE

Mikael Jalving interviewer historikeren Morten Uhrskov, formand for Dansk Samling i Til kamp for Danmark – ikke DF (JP, ikke online)

»Jeg er blevet valgt til landsformand for Dansk Samling (DS), fordi jeg vil arbejde for, at der sker et politikskifte på især to afgørende områder: Den ikke-vestlige indvandring – som skal bringes til ophør – og EU, som Danmark bør melde sig ud af. Dansk Samling har naturligvis holdninger til alle relevante politiske spørgsmål, men de to nævnte er de væsentligste her og nu. DS arbejder for øjeblikket med at hverve nye medlemmer, som er den nødvendige forudsætning for det store og også udgiftskrævende arbejde, det er at skaffe de nødvendige underskrifter for opstilling til Folketinget.

Jeg ser desværre ikke for mig, at DS kan stille op allerede til det næste valg. Jeg tror dog på, at DS kan få et parlamentarisk gennembrud ved det næste valg igen, fordi det efter valget i 2015 vil komme til at stå klart for danskerne, at Dansk Folkeparti ikke reelt vil arbejde for at bringe den ikke vestlige indvandring til ophør.« Hvordan adskiller Dansk Samling sig i dag fra Dansk Folkeparti? »DS adskiller sig helt afgørende fra Dansk Folkeparti derved, at DS som tungen på vægtskålen vil kræve ægte stramninger af udlændingepolitikken og virkelige forandringer i Danmarks forhold til EU.

DS stiller ingen ultimative krav i sig selv, men DS vil kræve, at der sker politiske forandringer på mindst ét af følgende tre områder: Schengen-samarbejdet, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s flygtningekonvention. De skal alle omfortolkes eller også skal Danmark udtræde af dem. Dansk Folkeparti vil ingen af delene, ja, Dansk Folkeparti vil sågar ikke fortælle den danske befolkning, at partiet reelt har opgivet at kræve virkelige stramninger. Dansk Folkeparti vil højst bremse stigningstakten i indvandringen, ikke standse den ikke vestlige indvandring som sådan.

Dansk Folkeparti vil endvidere ikke gøre noget reelt for at stoppe udhulingen af Danmarks suverænitet, som i stigende grad forsvinder til det grundlæggende udemokratiske EU.«

Er I ikke bange for stemmespild?

»Situationen i Danmark – for slet ikke at tale om i f. eks. Sverige og Frankrig og en stribe andre europæiske lande – er nu så alvorlig, at risikoen for stemmespild er forpasset.

Fra DS hjemmeside:

Stop indvandringen!

»Hvis ikke indvandringen til Danmark bliver begrænset, vil det danske samfund blive splittet og de grundlæggende værdier i velfærdssamfundet være truet«.

Sådan skrev nuværende statsminister, Helle Thorning-Schmidt, og nuværende justitsminister, Morten Bødskov, for ti år siden i bogen Forsvar for fællesskabet. I dag sidder de i regering, men gør intet for at begrænse indvandringen. Tværtimod.

Den nuværende regering har fjernet kontanthjælpsloftet og starthjælpen, har gjort det lettere at få familiesammenføring og har gjort det lettere for asylanter at tage arbejde og bo uden for asylcentrene. Desuden ønsker regeringen, at fjerne det danske EU-retsforbehold, hvilket vil medføre, at vores selvbestemmelse, hvad angår indvandring og asyl, afgives til EU – hvilket ganske givet ikke vil begrænse indvandringen til Danmark.

Der er ellers kun 17% af danskerne, der støtter lempelser i udlændingepolitikken ifølge den nyeste Gallup. Til gengæld mener 48%, at reglerne er passende, og hele 35% mener, de er for lempelige.

I Dansk Samling er vi ikke i tvivl: Indvandringen fra Mellemøsten og andre tredjeverdenslande skal ikke bare begrænses, men bringes til ophør! Og det ikke kun af hensyn til vores velfærd, men også af hensyn til vores liv og sikkerhed. Indvandringen til Danmark fra disse kulturelt set meget fremmedartede lande har allerede ført alt for megen vold, alt for megen lidelse og alt for store udgifter med sig.

Indvandringen må og skal bringes til ophør; hellere i dag end i morgen.

Vedtaget af Dansk Samlings landsråd, Nyborg den 13. oktober 2012

»Alternative’ policing«

Parts of the UK are becoming no-go areas for police because minority communities are operating their own justice systems, according to the Chief Inspector of Constabulary. The rise in ‘community justice’ means crimes as serious as murder and sexual abuse are going unreported – a situation reminiscent of Belfast in the height of the Troubles.

Fortsæt med at læse “Fuldt stop for ikke-vestlig indvandring”

Det er ikke en given ting, hvis man læser imellem Rikspolisstyrelsens linjer. Det bliver også virkeligt giftige valgkampe, er de fleste enige om. Den kulørte tabloid Expressen har allerede åbnet ballet sammen med dømte, kriminelle venstreekstremister. Valgsvindel er forekommet rutinemæssigt de seneste ti år, (interessant nok er mange af tilfældene forsvundet fra svenske avisers netudgaver) men politiet forbereder nu også for vold, hvad der ikke bør komme bag på nogen.

Allerede i 2002 kritiserede The British Helsinki Human Rights Group den svenske valghandling for uregelmæssigheder og mangel på fairness overfor partier, som ikke allerede var indvalgt i Riksdagen. I demokratisk forstand er Sverige tiltagende blevet et 2. eller 3. verdensland. Der venter nævekampe i Riksdagen, patriarkerne vil lammetæve feministerne. Sverige er et teaterdemokrati bakket op af teatermedier befolket af parasitter, som ingen der vil bevare sin forstand orker at følge. Bortset fra politiet, synes ingen andre opsat på at redde resterne af det demokratiske renommé.

– Vårt uppdrag är att se till så att folk kan rösta och uttrycka sina åsikter utan att känna oro för hot och våld. Politiker på alla nivåer, och opinionsbildare som till exempel journalister, ska också känna sig trygga. Det är en av polisens viktigaste uppgifter under 2014.

Allt vårt arbete utgår från en gemensam lägesbild som just nu sammanställs av Säkerhetspolisen och Rikskriminalpolisens underrättelsesektion. Den kommer att uppdateras löpande under året, till exempel med information om hot mot både politiker och opinionsbildare.

Med nationell samordning kan vi fånga upp behoven i tid, så att rätt förstärkningsresurs sätts in på rätt plats vid rätt tidpunkt. På det sättet bidrar vi till att svensk polis håller samma jämna och höga standard överallt. Ett dubbelt valår påverkar verkligen hela landet, och dessutom under lång tid, vilket naturligtvis är en stor utmaning, men vi är väl förberedda. Organisationen har det som krävs. Jag ser med tillförsikt fram emot valåret 2014. Nyhet från Rikspolisstyrelsen Rikskriminalen samordnar under valet 2014

Bent Blüdnikow: En borgerlig krybskyttes bekendelser

Og mere generelt – hvordan vil du karakterisere dansk journalistik anno 2014?

– Jamen lidt på samme måde, præget af automatholdninger, der blev grundlagt i efterkrigstiden. Havde dansk journalistik været befriet for vildfarelserne om, at man er GOD, hvis man tilhører venstrefløjen, så havde meget set helt anderledes ud. Vi havde fx haft en kritisk dækning af fænomener som Redox, De Autonome og AFA. Jeg kan blive helt bleg af raseri, når såkaldt borgerlige medier blot kikker den anden vej. …

Hvordan ser du islam-debatten. Er den en parallel til de debatter, du har ført?

– Ja, fuldstændig. Det er stort set de samme aktører, der er på banen, men i stedet for kommunismen har vi nu en islamisk totalitarisme, der har mange ligheder med marxisme og nazisme og desuden har sin egen perverse, religiøse overbygning. Det er en gennemført rædselsfuld ideologi.

– Derudover er det had, som venstrefløjen og Politiken har forsøgt at piske op omkring Dansk Folkeparti meget parallelt til det, vi blev udsat for. Man forsøger at gøre dem til onde mennesker, som det er legitimt at hade. Det følger helt samme mønster.“ En borgerlig krybskyttes bekendelser