Filmen er britisk og føjer sig til den efterhånden lange række af anti-jihad film. Man skal et kvarter ind efter forskellige terrorhandlinger og politikerudtalelser, inden den egentlige film begynder. Den er grundlæggende et koran-kursus, hvad der er vel behøveligt i Vesten. Det har været argumenteret at islam er farligere end nazismen. Jeg har læst Koranen og Mein Kampf, og jeg er medunderskriver på, at Koranen er en langt mere voldelig og hadefuld bog. Endvidere var måske 1/3 del af tyskerne overbeviste nazister, resten af angst og terror, overfor hvilke langt flere af verdens 1.3 mia muslimer tager Koranen på ordet. Islam er mere rabiat og har langt flere proselytter.

Vesten er altså nu takket været dens politikeres uvidenhed på vej til at stå eller falde med, hvor ikke-troende muslimer i Europa er. Frem for at undersøge islam, har disse travlt med at tillade bygningen nye moskéer. Hasard er det eneste ord som dækker det. Vestens amatører og fjolser var tidligere indfanget af nazismen og kommunismen, nu er de fanget af og skal vride sig fri af islam, for så vidt det er muligt. I processen har de gjort deres befolkninger til gidsler og mål for diskriminerende vold. Det skal de naturligvis bøde for, når ofrene kræver ansvar placeret. At det endnu ikke er sket, skal de vide, er et rent tilfælde. Der er ofre nok at tage af, især i Sverige.

Filmen plæderer (1:49:00) for et forbud af sharia. Den kræver en offenlig vurdering af dele af koranen: bla. sex slaver, bigami og vold mod kvinder og en undersøgelse af etvhert vers, som kolliderer med engelsk lov og om nødvendigt forbyde koranen helt. Indtil det er fastlagt, må muslimsk mission (dawa) forbydes. Der skal være religionsfrihed i Storbrittanien, men det skal granskes, hvorvidt islam er en religion eller et politisk system og om hvor vidt den strider imod engelsk hate speech love og som sådan er en trussel mod den engelske konstitution. Halal skatter skal afskaffes. Anti engelsk propagande skal medføre udvisning. Alle skal sværge troskab til den engelske forfatning. Dette er krav, som har en folkelig majoritet bag sig. Politikere kan adlyde dem, eller bære det fulde ansvar for en borgerkrig. Dette er fra filmens konklusion.

Filmen gengiver gengiver desværre midtvejs tal fra den udbredte video Muslim Demographics. Den er ikke troværdig, hvad enhver kan efterprøve.Liberty GB skriver om filmen.

‘THE MUSLIM AGENDA’ is an NBT film production. Apparently there is a concerted effort to get the film removed from YouTube, so it would be better to watch it sooner rather than later. It is made up of six parts which together run for just under 2 hours.

It gives a comprehensive picture of Islam in the UK and would be very useful to spread the word to those who are unaware. It’s a very well made film and includes excellent, if sometimes distressing, pictures and film footage (not suitable for young children). It is dedicated to the innocent victims who have been slain in the name of Islam. At 2 hours long it might be a lot to take in, but the individual sections would be less demanding to watch and absorb.

19-åring greps med sprängmedel vid kyrka

Mitt i natten såg två poliser på väg hem från ett arbetspass en ung man på moped vid S:t Pauli kyrka. En stund senare greps en 19-årig kamrat till honom med en stubintråd med en apterad sprängkapsel på sig.

När polispatrullen såg den mörkklädde mannen på moped fick de känslan av att han satt startklar i väntan på någon. Poliserna cyklade fram till mannen. När han fick syn på dem försökte han köra iväg, men kom inte långt. De stoppade honom och frågade vad han gjorde där. Bensinstopp, blev förklaringen. När de visiterade 19-åringen hittade de explosiva föremål i hans tröjficka. Det var en 95 centimeter lång stubintråd med en tändkapsel runt. Skånskan

Channel 4 defends censorship of Jesus and Mo cartoon, Muhammedkrise igen, igen, igen.

En svensk lederskribent siger op

Marika Formgren var lederskribent på Helagotland, som ellers skiller sig ud med en vis civilcourage blandt Sveriges talrige, ligegyldige og ens aviser. Hun skriver i dag et først og fremmest kulturelt frontalangreb på Sveriges såkaldt borgerlige regering i magazinet Axess, men også et angreb på iltfattigheden i meningstyranniet i svensk debat i det hele taget. “Viljan att uppfostra folket, strypa den fria debatten och placera obekväma debattörer i giftskåpet är Sveriges största politiska problem.” Når hun skriver “det galna kvartsseklet” henviser hun til Per Ahlmarks berømte bog Vänstern och tyranniet : det galna kvartsseklet. kulturelt ser hun ingen forskel på ‘borgerlige’, liberalister og socialister i Sverige. Det har jeg heller aldrig gjort.

Svensk ensartethed, fællesskabsfølelse og konformitet er den ringest egnede i Europa til at huse en ‘mångfald’ af meninger og kulturelle forskelle, for ikke at tale om Europas største indvandring. Hvad vi ser nu, er at landet ikke har noget at tilbyde 2000 indvandrere om ugen udover nødtørftigt tag over hovedet og mad i munden. Og vi ser en riksdag, der ikke vil opdage det, formentlig af psykologiske grunde, for ikke at tabe ansigt. Ansigter er vigtige, hvis man ikke som jeg har afskaffet både TV og spejlet. Man kan sagtens blive barberet uden, både af sig selv og andre.

Att få vara frispråkig (i bemärkelsen tänka och uttrycka mig fritt), och att människor omkring mig är frispråkiga, är en nödvändighet för mig. Jag vill förstå hur jag själv och andra tänker och resonerar, och jag vill komma till pudelns kärna. Men det går inte om man hela tiden ska anpassa sig till informella regler för vad som anses politiskt korrekt. När det dessutom räcker med att fel person länkar eller uttrycker sig uppskattande om någon av ens texter för att man själv ska placeras i giftskåpet, är tankefriheten kastrerad och debattklimatet så syrefattigt att hjärndöden hotar.

Det är därför jag valde att sluta som ledarskribent. Jag hade kunnat fortsätta, men jag hade inte fått tänka och uttrycka mig fritt, och därför valde jag att säga upp mig.

Viljan att uppfostra folket, strypa den fria debatten och placera obekväma debattörer i giftskåpet är Sveriges största politiska problem, och det allvarligaste hotet mot demokratin. Idag syns det kanske tydligast i debatten om migration och integration, men det visar sig också i ett ideologiserat utbildningsväsende, normkritiska paradigm, genuspanik och svartlistad barnkultur. Att staten försöker fostra medborgarna till rätt åsikter leder till ett förkrympt och räddhågset klimat där tankefriheten är villkorad, vilket i sin tur leder till mindre kreativitet, problemlösningsförmåga och verkligt nyskapande (till skillnad från den ”förnyelse” som politiker tror att de kan åstadkomma genom att maniskt upprepa ordet).

Fortsæt med at læse “Jesus and Mo cartoonist: “I’m horrified””

Stein Petersen diskuterer med SvD’s Daniel Sandström og Expressens kulturchef Karin Olsson. Det slår faktisk gnister, selvom det er nydeligheden mod nydeligheden. Man kan mærke på Petersen, at det er en ny oplevelse og han er vred over at blive kaldt ‘racist’, men jeg kan love ham, det går over efterhånden. At svensk debat kommer bag på ham, kan godt undre mig.

Enhver der kender svensk debat i detaljer gennem de sidste 20-30 år, ved at Karin Olssons påstande om den er en skrøne. Hun kan muligvis bilde Stein Petersen det ind, men ikke os andre. Hvad der foregår i øjeblikket, er en uddelegering af ansvar blandt sidste dages hellige journalister, der har været mere ømme om deres job og sociale status end noget andet. Den er fremtvunget af modige enkeltpersoner under massiv modvilje og mediemodstand, og her har der ligget en oplagt dansk medieopgave, som Jyllands Posten og Weekendavisen har set gennem årene, men ikke Politiken. Der har, som Krasnik siger, momentvis været en debat om debatten. DR Deadline fra minut 17:18, kan ses udenfor Danmark.

Svensk avis laver journalistik

Socialdemokrater för tro och solidaritet har lovet islam indflydelse og poster i partiet allerede i 1999, omtrent på samme tid, da Det Radikale Venstre i Danmark infiltreres af Minhaj-ul-Quran. Da det viste sig, at det var ‘islamister’ (læs Omar Mustafa = det muslimske broderskab, antisemitter og antidemokrater), og at det skulle koste andre folkhemssosar posterne, gik der for alvor kuk i den (her menes ikke ‘kuk’ i svensk forstand.):

Socialdemokraterna har i en skriven överenskommelse lovat Sveriges muslimska råd, SMR, att få in muslimer på riksdagslistor, landstingslistor och kommunala fullmäktigelistor. I dokumentet som Expressen.se i dag kan avslöja finns också specificerat vilka politiska frågor som S-föreningen Tro och solidaritet ska hjälpa SMR att få igenom – bland annat lagstiftade muslimska helgdagar och statlig imamutbildning.

När P4 Jönköping i december avslöjade att Carina Hägg misstänkte att nedflyttningen av henne på riksdagslistan berodde på att Islamiska förbundet påverkat valberedningen avvisades det av både Socialdemokraterna och Islamiska förbundet. Bakgrunden skulle enligt Hägg vara att hon kritiserade valet av Islamiska förbundets ordförande Omar Mustafa till partistyrelsen på S-kongressen förra året.

Expressen.se kan nu publicera en skriven överenskommelse mellan Tro och solidaritet och Sveriges muslimska råd, SMR, som skrevs redan 1999. I dokumentet framgår det tydligt att Tro och Solidaritet ska hjälpa Sveriges muslimska råd att få inflytande över svensk politik. Man anger ett detaljerat mål för hur många listor över förtroendevalda Socialdemokrater som ska innehålla muslimer.I överenskommelsen står det:

“Under kommande mandatperiod ska muslimers delaktighet i socialdemokratin utvecklas så att: 2002 ska bland socialdemokratiska förtroendevalda finnas muslimer på 15 kommunala fullmäktigelistor, 5 landstingslistor och på riksdagslistorna i minst fem län.” De bägge parterna skriver också i dokumentet att man ska “aktivt föra fram muslimer för uppdrag i styrelser och nämnder”. Här är några frågor som den socialdemokratiska föreningen Tro och Solidaritet åtog sig att driva igenom åt SMR:

“Lagstiftning, eller avtal, vad gäller muslimska helgdagar.” “Imamutbildning, med Högskoleverket och utbildningsministern.” “Överenskommelser på arbetsplatser avseende fredagsbönen.” Beviset: S lovar att samarbeta med SMR

By Paul Weston, Liberty, GB

A world controlled by the wicked and immoral Left is a very unpleasant place in which to live. At the furthest extremity of Left-wingery we have genocide, totalitarianism, Gulags and evil. At the softer end of Left-wingery we have propaganda, lies, MSNBC, smears, the BBC, hatred of tradition and decency, and the concomitant incremental demise of the Western democracy historically defended by millions of our young men who now lie in graves both marked and unmarked across the Western world.

Unfortunately for the decent, intelligent and moral people today, the Left have largely carried out their Long March and now control the institutions which form the thoughts and opinions of the vast majority of Western peoples. He who controls the media and the educational establishment controls the past, the present, and the future, just as Hitler, Stalin and their present day Socialist comrades-in-arms intended.

To really see what this means in 2014, we need look no further than the case of Anders Behring Breivik, the counter-jihad movement, and the truly obscene behaviour of the Leftist media – particularly so in Scandinavian countries.

In 2011 Breivik carried out his murderous spree, to the shock and horror of all decent people everywhere. The Leftist media however, which had already made up its mind about certain individuals within the counter-jihad movement, sought to use this act of evil purely to mount an assault upon high profile individuals whose “crime” was to peacefully and accurately draw attention to the dangers involved in allowing a barbaric ideology by the name of Islam to flourish both demographically and “culturally” within the cohesive, peaceful and Christian West.

I am not going to go into forensic detail about the actions of the Leftist media, which have been covered in depth already by Robert Spencer, Baron Bodissey at Gates of Vienna, and Fjordman, all of whom were viciously attacked by Left-wing journalists who were outraged (rightly so) by the actions of Breivik, but who had all remained smugly mute for years over the numerically far higher number of murders carried out in the name of Islam or Socialism.

Just to give a couple of typical examples, the Guardian newspaper, chock full of wicked Leftists, remarked that America had been given the bloody nose she so manifestly deserved on 9/11, whilst the BBC bent over backwards to excuse Islam whilst reducing the then U.S. Ambassador to tears in front of a baying mob of specifically imported Muslims and Leftists within a BBC studio.

But why such overt double standards over two acts of similar atrocity? Why the total failure to hold up the Koran and the hadith for 9/11? And why the massive, concerted and hysterical smear campaign against Bodissey, Spencer and Fjordman?

Fortsæt med at læse “Breivik & the Wicked Leftist Media”

Ikke en dag uden lidt religionsdialog. Jeg har gemt en kopi. Imamer kan sige hvad som helst på You Tube, man ved jo, de ikke kan gøre for det, men en rigtig kardinal? Man kan høre hele talen her på Frankfurter Allgemeine Zeitung fra minut 88.

“En katolsk familie erstatter for mig tre muslimske familier”.

Med denne ytring over over for medlemmer af en konservativ bevægelse har Kölns kardinal Joachim Meisner sørget for opstandelse blandt muslimer. Også regeringen har reageret med forfærdelse. Den 24 januar sagde kardinalen dette til den katolske bevægelse “Neokatechumenalen Weges. Kardinal Meisner henviste til muslimernes overflod af børn. En videooptagelse af begivenheden i Köln Maternushaus dokumenterer det på internettet.

Bekir Alboga fra den tyrkisk-islamiske Union DITIB siger til Kölner Stadt- Anzeiger, at han er målløs. “Forestil dig, at en muslimsk imam i en lignende situation formulerede sådan en sætning, samfundet ville være i oprør.” Formanden for Zentralrats der Muslime Aiman ​​Mazyek mistænker at kardinalen’ med disse Zarrazin-lignende udtalelser om muslimer vil sikre sig en folkelig afgang. Forbundsregeringen integrationskommissær, viceminister Aydan Özoguz (SPD) , mener der er tale om ” en gejstligs personlige opfattelse som jeg hverken forstår eller vil kommentere.” Muslime entsetzt über Kardinal Meisner (Snaphanens oversættelse)

The useful idiots shall overcome

Until Pete Seeger’s death at 94 last night, he was perhaps the last man alive to say that he supported Hitler, Stalin, and Ho Chi Minh. That’s quite the totalitarian trifecta.

“He [Ho Chi Minh] educated all the people, he demonstrated to the world: If a man will stand for his own land, he’s got the strength of 10.”…

[In] August 1939 Hitler and Stalin signed a pact and became allies. Overnight the communists took a 180-degree turn and became advocates of peace, arguing that Nazi Germany, which the USSR had opposed before 1939, was a benign power, and that the only threat to the world came from imperial Britain and FDR’s America, which was on the verge of fascism. Those who wanted to intervene against Hitler were servants of Republic Steel and the oil cartels. In the “John Doe” album, Mr. Seeger accused FDR of being a warmongering fascist working for J.P. Morgan.

The film does not tell us what happened in 1941, when — two months after “John Doe” was released — Hitler broke his pact with Stalin and invaded the Soviet Union. As good communists, Mr. Seeger and his Almanac comrades withdrew the album from circulation, and asked those who had bought copies to return them.

For years, Mr. Seeger used to sing a song with a Yiddish group called “Hey Zhankoye,” which helped spread the fiction that Stalin’s USSR freed the Russian Jews by establishing Jewish collective farms in the Crimea. Singing such a song at the same time as Stalin was planning the obliteration of Soviet Jewry was disgraceful.

Seeger preached non- violence and considered himself a man of peace yet he aped the party line for a murderous totalitarian ideology. In the end that makes him a hypocrite. Seeger and his comrades on the Old Left and many in the New Left too, were what Lenin called useful idiots. Pete Seeger’s Totalitarian Trifecta

Om at imødegå Sharia-krav

Nu denne bla. handler om halalmad, er det passende at henvis til nogle kendsgerninger, de fleste ikke kender til.Halal er sharia, men også særskat på ikke muslimer – og en milliardindustri i hurtig vækst.

Fortsæt med at læse ““En katolsk familie erstatter tre muslimske familier””

Muhammedkriser er nu så almindelige, at den enkelte ikke får større presseopmærksomhed. Scenografien er grundlæggende den samme i alle. Denne begyndte med nogle T-shirts med figurerne fra Jesus & Mo tegneserien for ti dage siden, en muslim fra Quilliam der tweeter dem videre, de obligatoriske dødstrusler, X-antal fornærmede engelske muslimer ‘You can not go around… promoting offensive cartoons’ og Channel Four som hele fire gange lader Jesus hoved stå frit men pixellerer Muhammeds i dette ene indslag.

Der er intet nyt fra Muhammedkrisefronten før den dag M-kriser koster 100 menneskeliv i Europa, ligesom de gør i de muslimske parodier på samfund, vores politikere henter Europas fremtid fra. Intet har ændret sig siden 2006, islam har ikke ændret sig i 1400 år, den handler ikke om dialog eller forhandling, den handler om dominans, som lige for tiden og i minoritet finder sit udtryk i fornærmelse. I majoritet ved alle, der ikke er politikere, hvad islam drejer sig om. Men det er intet vi danskere ikke kan ændre på én generation. Channel 4 har ladet sig dominere til at pixellere Muhammed, og vatnissen Nick Clegg vil lade sig dominere af islam i en ‘forhandling’ morgen.

Miljøpartiet ramt af….Miljøpartiet

“Vi kan ikke sige noget overhovedet uden at blive kaldt racister”, siger den fortvivlede Anna Ragnar fra Miljøpariet i Haninge. Vi med lidt retfærdighedssans lo dagen igang. Når man har brugt 30 år på at kalde andre racister, er det kun passende at det kommer tilbage til ens nydelighed selv i form af den halvsorte rejsende i fornærmelse Mikael Trolin, der har været medlem af så mange partier, at selv en miljøpartist skulle kunne sige sig selv, han er en smerte i røven. Hans nigerianske far synes at være blevet hans egentlige identitet og karrierevej. Havde han ikke haft sin far og sit partishopperi, havde han været en ren föredetting, skønt han i udgangspunktet er prins og en svensk Obama. Også i december forårsagede Trolin ‘kaos og slagsmål’ i journalisternes foretrukne parti, ubetalelig morsomt.

Han minder mig om en pæredansk forfatterinde fra en københavnsk forstad, hvis navn jeg holder for mig selv. Af psykologisk og religiøst uigennemsigtige grunde ville hun partout være jøde, og hun fik da også gennemtrumfet det ved at fordreje hovedet på nogle gamle nisser i Mosaisk Trossamfund. Man skal ikke undervudere, at trangen til en identitet, kan være så stærk at man låner andres, især de hvis historie man forbinder med martyrier og eksotisme. Kan man ikke læse teksten kan man se det på Miljöpartiets möte slutade i bråk – igen

The illegal abortion of female foetuses solely to ensure that families have sons is widely practised within some ethnic communities in Britain and has resulted in significant shortfalls in the proportion of girls, according to an investigation by The Independent.

The practice of sex-selective abortion is so commonplace that it has affected the natural 50:50 balance of boys to girls within some immigrant groups and has led to the “disappearance” of between 1,400 and 4,700 females from the national census records of England and Wales, we can reveal.

Demographic experts and economists have long warned about the “global war on girls” but many politicians in Britain – and other western nations – had believed it to be a foreign phenomenon that did not affect the gender make-up of the UK population.

About 10 per cent of the 190,000 abortions carried out in England and Wales in 2011 took place after 13 weeks of pregnancy, when the sex organs of the foetus are clearly visible from ultrasound scans – which are available privately – and doctors can predict gender with an accuracy of more than 99 per cent. The lost girls: Illegal abortion widely used by some UK ethnic groups to avoid daughters ‘has reduced female population by between 1,500 and 4,700’, Thousands of ‘missing’ girls revealed by analysis of UK’s 2011 census results, It seems that the global war on girls has arrived in Britain.

************

Sverige, der af en eller anden grund mener at en 18 ugers grænse er et kardinalt ligestillingsspørgsmål, gør sit til at der bliver færre småpiger i Norden. Den tykke ironi er,. at de kalder Sverigedemokraterne, som vil have en europæisk gennemsnitsgrænse, for ‘kvindediskriminerende’ og ‘antifeministiske’. Det er en soleklar menneskeret i et matriarkat, at slå pigefostre ihjel fordi de ikke er drenge. Giv magten til kvinder under 40, så går det helt pingeling. Fra 2012: Danske kvinder rejser til Sverige som abort-turister, Læge: Myndigheder bør stoppe abortturisme.

Sweden – Effectively a one-party state

Michael Booth har en underholdende artikel i The Guardian af alle steder. Hele Norden får en på hatten i Dark lands: the grim truth behind the ‘Scandinavian miracle’

Anything I say about the Swedes will pale in comparison to their own excoriating self-image. A few years ago, the Swedish Institute of Public Opinion Research asked young Swedes to describe their compatriots. The top eight adjectives they chose were: envious, stiff, industrious, nature loving, quiet, honest, dishonest, xenophobic.

I met with Åke Daun, Sweden’s most venerable ethnologist. “Swedes seem not to ‘feel as strongly’ as certain other people”, Daun writes in his excellent book, Swedish Mentality.

“Swedish women try to moan as little as possible during childbirth and they often ask, when it is all over, whether they screamed very much. They are very pleased to be told they did not.”

Apparently, crying at funerals is frowned upon and “remembered long afterwards”. The Swedes are, he says, “highly adept at insulating themselves from each other”. They will do anything to avoid sharing a lift with a stranger, as I found out during a day-long experiment behaving as un-Swedishly as possible in Stockholm.

Effectively a one-party state – albeit supported by a couple of shadowy industrialist families – for much of the 20th century, “neutral” Sweden (one of the world largest arms exporters) continues to thrive economically thanks to its distinctive brand of totalitarian modernism, which curbs freedoms, suppresses dissent in the name of consensus, and seems hell-bent on severing the bonds between wife and husband, children and parents, and elderly on their children. Think of it as the China of the north.

Youth unemployment is higher than the UK’s and higher than the EU average; integration is an ongoing challenge; and as with Norway and Denmark, the Swedish right is on the rise. A spokesman for the Sweden Democrats (currently at an all-time high of close to 10% in the polls) insisted to me that immigrants were “more prone to violence”. I pointed out that Sweden was one of the most bloodthirsty nations on earth for much of the last millennium. I was told we’d run out of time.

Ask the Finns and they will tell you that Swedish ultra-feminism has emasculated their men, but they will struggle to drown their sorrows. Their state-run alcohol monopoly stores, the dreaded Systembolaget, were described by Susan Sontag as “part funeral parlour, part back-room abortionist”.

The myriad successes of the Nordic countries are no miracle, they were born of a combination of Lutheran modesty, peasant parsimony, geographical determinism and ruthless pragmatism (“The Russians are attacking? Join the Nazis! The Nazis are losing? Join the Allies!”). These societies function well for those who conform to the collective median, but they aren’t much fun for tall poppies. Schools rein in higher achievers for the sake of the less gifted; “elite” is a dirty word; displays of success, ambition or wealth are frowned upon.

If you can cope with this, and the cost, and the cold (both metaphorical and inter-personal), then by all means join me in my adopted hyggelige (home). I’ve rustled up a sorrel salad and there’s some expensive, weak beer in the fridge. Pull up an Egg. I hear Taggart’s on again!

© Snaphanen. Klik f. helskærm.
Fortsæt med at læse “Sort-hvide dage”

Now a famous French director, Alexandre Arcady, a friend of Interior Minister Manuel Valls, has made a film on Halimi. The film’s title, ” 24 Jours (24 Days)”, comes from the book written by Ruth Halimi, Ilan’s mother. “I wanted to make this film because in France the emphasis has been put on the killers, not the victims,” Arcady said to the French press.

France discovered Ilan’s contagious smile only after his brutal death. A smile that says nothing of the hatred and the ferocity which marked his last three weeks of life. Ruth, his mother, repeats that the killing of her son is “unprecedented since the Shoah”. The murder of Halimi was a ritual murder executed in the name of the Islamic crescent in the French Republique. But France still denies that crescent.

We discovered it during the trial of Youssouf Fofana, the head of the “barbarians” who kidnapped and killed Halimi. Fofana entered the courtroom with a smile and shouted: “Allah will win”. When asked about his date of birth, the terrorist replied: “February 13, 2006 in Sainte -Geneviève -des -Bois”.That’s the day that the body of Ilan was found, naked and tortured to death.

“Today, after Toulouse, we understand that what happened to Halimi was not an isolated act but part of something much more serious, and we saw just how serious in Toulouse,” Ariel Kandel, head of the Jewish Agency’s operations in France, told JTA. Op-Ed: Murder of a Jew, France, 2006, . Three French films to be made on the 2006 murder of Jewish man in Paris, Halimi movie portrays turning point in French anti-Semitism

Ligesom Europa ikke vidste, at en ny tid begyndte den 14 februar 1989, da Salman Rushdies fatwa blev udstedt, vidste Frankrig ikke i 2006, da det bestialske mord på Ilan Halimi fandt sted, at det indvarslede en ny epoke af alvorlig forfølgelse for franske jøder. Siden da har titusinder forladt Frankrig, mange til Canda og USA men også til Israel: Israel Planning ‘Rescue’ Operation for French Jews. Om det er et lignende varsel for andre europæiske jøder, er tidligt at sige, men jeg frygter det. I Sverige er hver anden jøde bange for at vise sin tro. Willy Silberstein skriver om det i Aftonbladet, men han er ikke meget for at spytte ud med grunden, for der er kun én betydende årsag til ‘den nye antisemitisme’ i Europa: Islam, og det afhjælper den ikke at stikke det under stolen som f.eks. den Radikale løgnhals, borgmester Anna Mee Allerslev.

Det er selvfølgelig nemt nok at sige for en udenforstående, og jeg ved at der internt blandt danske jøder er en lige så intens debat, som der er blandt homoseksuelle, om man skal sige sandheden om plageånderne, eller sukre den ind. Jeg kan dog stadig ikke se hvad det skulle hjælpe, at holde hånden over terrorister og racister. Det er en skamplet på dem, og en skamplet på de politikere, der har faciliteret det. Forbrydelse eller dumhed – vælg selv.

Har de mennesker slet ikke forstået problemerne?

Af Mogens Camre

Nu har vi så en ny debat hvor de skinhellige kritiserer, at en række fremtrædende DF’ere har sagt, at de ønsker at begrænse og helst standse den muslimske indvandring. Har de mennesker slet ikke forstået problemerne?

Befolkningen i den muslimske verden vokser eksplosivt. Der er mange lande i Mellemøsten og Afrika, hvor befolkningstilvæksten er sådan, at der for hver 100 mænd i aldersklassen 40 til 44 år er 300 til 400 drenge i aldersklassen 0 til 4 år. Enhver, der kan lidt matematik, kan se, hvad det betyder for befolkningstallet i fremtiden. FN har netop måttet hæve prognosen for verdens befolkningstal i 2050. Hele denne tilvækst sker i udviklingslande, som ikke kan give befolkningstilvæksten rimelige levevilkår. Derfor er der fra hele verden et voldsomt pres på Europa, som nok er ramt af ledighed og nulvækst, men alligevel er så tiltrækkende, at folk vover livet for at komme hertil.

Hvis man ikke kan se, hvor det ender, har man ikke mange brikker at flytte med. Man kan så vælge at sige: ok, vi åbner for dem, som vil ind, viger pladsen, afgiver vores velfærd og finder os i at få muslimske tilstande. Der er så dejlig farverigt i Syrien og Egypten, det vil der også blive her – men dog lidt bedre socialt, hvis vi hænger i med arbejdet og betaler højere skatter. De som mener det, stemmer så rødt. De som ikke har lyst til at leve under muslimsk, middelalderlig indflydelse, nedbrydning af velfærdsstaterne og opløsning af de demokratiske retssamfund, stemmer på DF, som reelt er det eneste parti her i landet, som siger nej.

Jeg spørger: Er danskerne ikke klar over, hvorfor der nu skæres i velfærdsstatens ydelser? Efterløn, dagpenge, bistandshjælp, SU? Kan man ikke se, hvad forskellen i uddannelsesniveau for danske skoleelever hhv. elever af anden etnisk oprindelse betyder? Er man ikke klar over, hvorfor der er ventetid på hospitalerne og ikke læger nok til hurtig og effektiv behandling? Det skyldes, at modvillige og ikke-betalende klienter udefra vælter ind i landet. De som ikke har fattet det – og de som synes, at det er helt i orden – fortjener at miste landet. Vi andre kæmper imod.

Jeg (Steen) skrev om samme befolkningsudvikling i oktober 2013: »Vi forbløder i humanisternes opslidningskrig«:

Da jeg blev født, var der 3.5 mio danskere, der var også 3.5 mio syrere. I dag er der 22 millioner syrere. Der var 21 mio egyptere, i dag er der 85 mio og som enhver ved, alt for mange til at landet kan føde på et landbrugsareal på Danmarks størrelse. I 2050 er der 137 mio. egyptere. Der var 40 mio. pakistanere, i dag er der 196 mio, i år 2050 er der 290 mio. Det er altså alene for Pakistans vedkommende en næsten ottedobling af befolkningen på kun 100 år…..Vi ænser ikke, at en milliard afrikanere i dag er blevet til 2.4 milliarder om kun 37 år.

Tvångsäktenskap för syriska kvinnor: Oversat fra Zwangsheirat für Syrerinnen: Schmarotzer des Elends af Stefan Borg

En ny form av sexturism har uppstått till följd av inbördeskriget i Syrien: rika pensionärer från golfstaterna skaffar sig unga kvinnor bland flyktingarna. Männen lovar dem äktenskap och trohet — och lämnar ofta flickorna åt sitt öde efter några veckor.

I staden Ramtha på gränsen mellan Jordanien och Syrien säljer Abu Mohammed smuggelcigaretter, tonfisk på burk, olja och bensin bl.a. Men på senare tid är det framför allt en sak kunder frågar efter: “Syriska kvinnor under 20, helst 14 år, blonda och ljushyade”, citerar Abu Mohammed kundernas önskemål. Han är djupt indignerad.

Frågor av det slaget är för honom, en jordansk man med trimmad mustasch och urblekt kavaj, oförskämda. “De utnyttjar syriernas elände, det är vidrigt. Flickorna kunde vara deras barnbarn!”

“De” avser främst män från det rika grannlandet Saudiarabien. “60 år, och så feta att de inte kan få tag på någon kvinna därhemma”, säger Mohammed hånfullt. “Så gör man inte. En 14-åring är bara barnet”, säger den jordanske köpmannen.

På tredje året av våld i Syrien är nöden stor på många håll. Många människor har förlorat allt de äger. Hundratusentals har dött eller tagits till fånga. Ett stort antal familjer har berövats sina fäder, hustrur står där utan make — dvs. “oskyddade”. För bland traditionellt präglade familjer betraktas männen som kvinnornas försörjare och beskyddare, och flyktingar från Syriens landsbygd har ofta en sådan bakgrund.

Den 60-årige mannen ser inget problem med att hustrun är 14.

Abu Ahmed, 60, hör till dem som utnyttjar kvinnornas nödläge. Han är saudier och har rest till Irbid i norra Jordanien för tre veckor. Han har hunnit se sig omkring lite i omgivningarna. Efter ett par dagar gifte han sig med en syrisk flykting, en flicka på 14 år. “Det är sutra, ett skyddsäktenskap”, hävdar han. Alltså ett äktenskap som skall rädda den påstått skyddslösa flickan eller kvinnan, i och med att en välsituerad man tar henne till sig.

Mer än så vill inte Abu Ahmed säga. Tydligen är han medveten om att hans bröllop bara till det yttre liknar en osjälvisk kärlek till nästan.

Det är ingen lätt situation för åtskilliga syriska kvinnor och flickor på flykt. Vad gör man, när man har förlorat allt? När man inte kan få arbete? När männen har dött? Hur kommer man vidare?

En del yngre syriskor säljer sina kroppar. Men prostitutionen förblir ett mariginellt problem. I den traditionella familjen hör det till familjens heder att kvinnans sexualitet kontrolleras. Det går så långt att somliga familjer i flyktinglägren gömmer undan sina fotoalbum, av rädsla för att en främmande man kunde se någon av familjens kvinnor utan huvudduk.

“Skyddsäktenskapen” har däremot blivit en vanlig företeelse i norra Jordanien. Mycket unga kvinnor gifter sig med betydligt äldre män, som lovar att “beskydda” dem. Även sådana äktenskap kan gå vägen. Men lika gärna kan de utmynna i prostitution eller i sexuellt tvång.

Äktenskapsbevis som täckmantel för prostitution

Fortsæt med at læse “Eländets parasiter”