klik f. helskærm
Fortsæt med at læse ““Efterårsdag””

Sveriges statsminister slår igen fast, hvad der mere er en psykologisk tilstand end et politisk standpunkt. Lad os se, hvem der ender med at være isoleret. Tendensen i Europa skulle ellers ikke være til at tage fejl af. Man kan se den nedenfor, men også Tobbe Medieblog sammenfatter den for tiden og er nået til Frankrig. Hele det svenske politiske spektrum minder om de Radikale: “Hvis vi mener noget andet end befolkningen, er det et særligt tegn på, at vi har ret. Ellers giver’elite’ jo ingen mening.” (Når udlændingeandelen i Sverige i interviewet opgives til 15%, betyder det udenrigsfødte, den sædvanlige, statistiske sminke. Den virkelige andel nærmer sig 25%, og den vil passere 50 % i midten af århundredet.)

Reinfeldt er blevet et gidsel af 40 års svensk udlændingepolitik. At vende om nu, vil være tilbagetoget fra Moskva – ikke for Sverige – men for hele den medie-politiske klasse. Den personlige selvopholdelse vejer tungere, og der vil ikke forekomme nogen ændring af kursen, med mindre de nuværende ledere helt fjernes. Det står ikke i kortene for 2014 valget.

“Yes but I will not as we have seen in other parts of Europe.We will not use their[SD] language, we will not give them influence. We will isolate them, and say we believe in our open model. I made an agreement with my four party centre-right coalition with the Green Party which is liberal and open on these issues, saying that we should have even more open alternatives for people who want to work in Sweden. We probably have the most open system for labour migration in the world which you can see in the world and its actually working. We have a large increase people with both low skills and high skills coming into the Swedish labour market. This is also showing now in our figures, a growing part of the workforce which is actually born out of Sweden.”

“We will isolate them from influence because the only influence they are interested in is where they want to hit on immigrants and I don’t believe in those kind of political answers.” Frerik Reinfeldt, interview.

Kirsten Valeur. Slaveriet indenfor islam. Forlaget Underskoven 2013, SAXO

Af Henrik W.Jensen

Når talen er om slaveri og slavehandel, er det næsten altid de afrikanske slaver, som på europæiske skibe blev fragtet til Amerika, der tænkes på.

Mindre kendt, ja næsten ukendt er det, at da den europæisk styrede slavehandel og -transport så småt kom i gang i 1500-tallet, havde den muslimske slavehandel allerede stået på i århundreder, hvorfor det da også overvejende var muslimske slavehandlere, der forsynede europæerne med slaver. Og de islamiske stater hentede ikke bare deres slaver i Afrika, men også i Indien og Europa.

Og da europæerne fra midten af 1800-tallet stoppede handelen og frigav slaverne, fortsatte de islamiske stater uanfægtet til langt op i 1900-tallet; en trafik der først stoppede efter pres fra Vesten.

Men på trods af at den islamiske slavehandel også er gået ud over europæere, herunder flere tusind danskere, nordmænd og islændinge, er den kun lidet kendt og endnu mindre kritiseret i vor del af verden.

Visse europæeres og amerikaneres hang til selvbebrejdelser og evindelige trang til at gøre alle andre kulturer end deres egen til stakkels ofre, gør, at vi fuldstændigt har overset de islamiske staters åbenlyse overgreb mod andre kulturer, herunder europæerne selv!

Dertil kommer, at den behandling som slaverne blev udsat for i de islamiske stater, var særdeles hårdhændet. Hvor man i Amerika lod slaverne få børn for at skabe nye generationer af slaver, lod man i de islamiske stater de fleste afrikanere kastrere og eventuelle børn dræbe. At afrikanernes ‘karriere’ som slaver sjældent varede længere end nogle få år før de segnede om gjorde ikke så meget, da der hele tiden kunne hentes friske forsyninger.

De europæiske slaver blev behandlet relativt bedre en afrikanerne. Hvis de havde en velhavende baggrund, kunne de efter lange forhandlinger frigives mod en løsesum. Og var de håndværkere, kunne de få en vis position i de muslimske samfund. Men fælles for dem, der blev, var, at de for at overleve måtte konvertere, eller som det hed, blive renegater, hvorefter de mistede deres identitet og for altid forsvandt sporløst i den muslimske masse.

Nu er der langt om længe og for første gang kommet en samlet fremstilling på dansk om emnet “Slaveriet indenfor islam”, skrevet af Kirsten Valeur.

Foruden den historiske gennemgang af de islamiske rigers omfattende, langvarige og systematisk organiserede slavehandel giver Kirsten Valeur et logisk bud på, hvorfor denne slavehandel ikke alene havde eksisteret længe før europæerne begyndte, men hvorfor den også fortsatte længe efter at europæerne stoppede: Den islamiske ideologi.

Slaveri er ikke alene sanktioneret i flere skriftsteder i koranen, men også omtalt i hadithen, idet Muhammed selv havde slaver!
Det er den enkle forklaring på, at de islamiske kulturer, hvad slavehandel angår, aldrig har ulejliget sig med den selvransagelse og selvbebrejdelse, som vi kender så godt i Vesten.

Og skulle fremtiden tegne lys og mægtig for islamisterne, er der ideologisk set intet til hinder for, at slaveriet kunne få et comeback i den muslimske verden. Dog måske under en anden betegnelse, f.eks. ‘Genopdragelse af vantro og frafaldne’.

Kirsten Valeurs bog vil forhåbentlig hjælpe med til at kaste mere lys over denne uhyggelige og alt for ukendte del af verdenshistorien. (Se Arab slave trade og Islamic views on slavery.)

Yahya Hassan skriver personligt digt til Uwe Max Jensen

Sjæle, hvor ilden brænder lidt mere sagte, ville efter en sådan omgang læne sig tilbage, hvile på laurbærene og nyde øjeblikket. Men ikke Yahya Ben del’Orm Hassan. Han har allerede skrevet et nyt digt, som han tirsdag aften postede på performancekunstneren Uwe Max Jensen ‘s Facebook væg. Det lyder i sin korthed:

“Uwe du virker som en klam nazist, fuck din mor din vantro.”

Allerede her ses en nyudvikling i Hassans eksplosive lyrik. Han har ikke alene forladt versalerne, som er karakteristiske for digtene i “Yahya Hassan”; han skriver også for første gang om andre end sin far, mor, søskende, fætre og beboerne i Aarhus Vest. Med det ny digt udstikker Yahya Hassan en ny retning for sin lyrik, da han i digtet tager den etnisk danske underklasse under behandling.

Selvom Uwe Max Jensen er rørt over at blive skrevet ind i litteraturhistorien, er Jensens personlige favorit stadig stroferne fra Yahya Hassans “Langdigt” (som Hassan læste op i Deadline), hvor Yahya Hassan med en udpræget kropslig bevidsthed skriver:

“Jeg pis­ser på Allah og hans sende­bud, og på hans alle mulige udue­lige disciple”.

Den Fri. (EB: Den vrede unge digter stor-hitter.)

Der rejser sig en bølge af indvandringsmodstand i næsten hele EU nu, bortset indtil videre fra Tyskland, Spanien og til dels Sverige. Det ligner et afgørende vendepunkt. Når tyskerne også rejser sig, har vi at gøre med en tsunami, der vil gøre dybt indtryk på selv de mest forbenede eurokrater, for så vidt EU stadig består i sin nuværende form til den tid.

Der er ingen grund til at tro på udsagn om fænomenet som Political analysts from the left draw a parallel with the rise of fascism after the 1929 stock market crash, modstanden har heldigvis endnu intet med ‘fascisme’, og med meget andet end økonomiske konjunkturer at gøre, som man også kan se i bølgens første land, Danmark i dag: Måling: Danskerne er for tolerante over for herboende muslimer.

Modstanden er kulturel og vil blive om ikke permanent, så dog meget langvarig. De tider vil slutte, hvor islamiske særkrav i Europa har en fri bane at spille på. At Danmark stadig i dag går foran resten af Europa, skyldes blandt andet at vi er et lille land med en høj demokratisk deltagelse, en godt informeret befolkning og en relativt fri nyhedsformidling. Fra bund til top er vejen ikke lang. At Tyskland, Sverige og Spanien er bagerst og sidst, har forskellige grunde, men ikke som over-Sverige vil tro, at de er særligt ædle. Tværtimod må man regne med at der kommer et særligt bittert opgør med multikulturalisterne i Sverige, når det kommer. Det er på vej, hvornår det topper, kan ingen vide. Der kan gå fem-ti år år endnu.

Tilbage står Europa med enorme indvandrerbefolkninger, og navnlig en stor muslimsk befolkning. Hvordan det vil spænde af over en generation eller to, er ikke rart at tænke på. Demokratier og bureaukratier reagerer sent, og jo senere desto værre selvpåførte lidelser, og Sveriges bliver værst.

De svageste og mest udsatte blev først ramt af multikulturen, det er også derfor vi stå foranr et oprør nedefra mod regeringer, akademiske eliter og EU. Lad os håbe, det forbliver et demokratisk oprør, der føres til ende uden blodsudgydelser. Gør det det, er det ikke Europas eliter og ledere, der skal takkes, de har gjort hvad de kunne, for at de kan gå galt. Går det galt, bør de selvfølgelig drages til ansvar, hvis de er i live. Multikulturen tilhører dem, ikke flertallet af befolkningerne. Der bliver trængsel ved håndvasken, måske de skulle bestille en plads i køen, sådan som engelske Labour allerede har gjort.

Det har været en af mine erfaringer ved at skrive om dette emne i mange år, at man godt kunne glemme at gøre indtryk på det store flertal af politikere ved hjælp af argumenter og fakta. Bare lyt til Radikale politikere, bagtroppens bagtrop hvad angår erkendelse, senest Allerslevs frækhed over for Jaleh Tavakoli, der udelukkende skyldtes hendes ophøjede uvidenhed om Muslimernes Fællesråd.

Den eneste mulige vej var, at gå udenom etablissementet og henvende sig direkte til befolkningerne. Det måtte blive et ‘oprør fra gulvet’, fra de udsatte og proletariserede, og det er fantastisk glædeligt at se, det nu langt om længe manifesterer sig i det meste af Vesteuropa. Opgøret med tredive års politisk vanvid og misbrug er trukket igang. Det vil før eller senere føre til et opgør med EU og en del FN’s konventioner, udtrædelse af Schengen, det vil kræve rundhåndede udvisninger, fratagelse af statsborgerskaber og at Middelhavet ikke krydses af flere fattigdomsflygtninge.

Det er ikke behageligt, men det kan ikke undgås og det kan lige så godt blive først som sidst. I horisonten er der en eksistenskamp, og den kan man ikke bede komme tilbage en anden dag, hvor det er mere belejligt. Man kan udskyde den tyve år, så bliver operationen blot så meget vanskeligere. Vi ophober problemer, og vi ophober en stor vrede, ingen tjener på at udskyde. Svigter politikerne, vil løsningerne blive udenomsparlamentariske, og det vil være deres skyld. De har ikke noget valg. Europæere er mere tolerante end de fleste andre, når deres tolerance er ved at slippe op, blinker de røde lamper og varsler om vold forude. At overse dem, er utilgiveligt.

Udviklingen vi ser nu fejer med ét megen modløshed gennem årene til side, men undervejs har de såkaldte eliter skadet vores lande, kompromitteret demokratiet og givet efterkommerne et gigantisk oprydningsarbrejde. De bliver ikke glemt lige med det første.

Fortsæt med at læse “1/4 of UK: “Immigration has brought no benefits””

by Fjordman

(også oversat til svensk)

The very first essay I ever wrote under the pen name Fjordman, published at my then brand-new blog on February 20, 2005, was entitled “Muslim Rape Epidemic in Sweden and Norway — Authorities Look the Other Way.” I had been active on the Internet and written comments on other people’s websites well before that date, but in many ways this marked the beginning of my more dedicated writing career.

Over the years I have written quite a few essays about Sweden, despite never having lived there myself. One of the reasons for this is because it is by far the most extreme of the Nordic countries when it comes to mass immigration and Multiculturalism. In terms of ideological indoctrination, suppression of dissent and media censorship, I would argue that Sweden is one of the most totalitarian countries in the entire Western world. Outsiders don’t always realize how bad the situation really is.

Recent immigrants from certain repressive cultures have sometimes brought with them a number of unwelcome traditions from home, such as honor killings. These types of problems tend mainly to target women within the immigrant communities, although this does not make them any less regrettable. Yet there are plenty of problems and imported Multicultural tensions that cause suffering among the native population, too.

It’s not entirely coincidental that the first essay I wrote under the pseudonym Fjordman was about rape in Sweden. In no case is there a worse discrepancy between how Sweden likes to present itself to the world and how the country actually is than when it comes to the question of rape. Its carefully cultivated image as a champion of women’s rights runs counter to the real-life fact that Sweden is becoming a hell for many women.

I no longer write about this subject as often as I once did for the simple reason that I’m tired of it. It’s for the same reason that I sometimes write about science and astronomy whenever I’m fed up with Islam: you get tired of digging into darkness sometimes. Sadly, darkness doesn’t always go away just because you don’t want to talk about it.

Rapes vs. immigration rates in Sweden, 1980-2008

[Header] Residence permits granted during the year — The number of reported rapes in the years 1980-2008 (Source Migration Board, BRÅ)
[Footer] (grey) Granted residence during the year — (red) Number of reported rapes during the year
Original article (Swedish)

The problem of rapes in Sweden is worse now than when I first wrote about it almost a decade ago. The 6,320 reported rapes officially registered in that country in 2012 almost certainly do not represent the full number of such crimes that actually took place that year. In 2880 of these registered rapes, the victims were minors and children aged between 0-17 years old. A surprising 10% of these victims of child rape in Sweden in 2012 were boys. The male percentage of rape victims is smaller for adults, but still higher than it used to be some time ago.

We know that many rape victims do not report the crime, perhaps partly due to shame and fear. If we assume that 25% of the rapes that are committed are reported to the police authorities, the total number of rapes in Sweden in 2012 would actually be over 25,000 rather than 6320, which was already bad enough. If we assume that just 10% of the committed rapes are actually reported and recorded, an estimate which some researchers operate with, the number of rapes in Sweden in 2012 alone would be a staggering 63,200.

If we use the lower of these two estimates, that amounts to roughly one hundred thousand rape victims in Sweden in just four years. If we use the higher — but still not totally unrealistic — estimate, that would make a quarter of a million Swedish rape victims within a four-year period, and one million in about sixteen years.

By any estimate, we are in all likelihood dealing with hundreds of thousands of rapes per generation, perhaps between half a million and one million. That’s an incredibly large number for a country with just over nine million inhabitants. It resembles war. Tens of thousands of these victims are children.

It is known that some particularly vulnerable victims are raped more than once. We should also recall that of the roughly 4,5 million females in Sweden, some are quite old and therefore statistically unlikely to be targeted by rape. This makes the percentage of young Swedish women being raped all the worse.

A report from 2011 showed a shocking rise in the number of consummated rapes against children under the age of 15. The number rose from a little over 200 in 1995 to about 1400 in 2008. The curve was then still rising. It is conceivable that some of this could be related to a change in the legal definition of rape, but the increase is so staggering that is highly likely to reflect a very real increase in the number of rapes in Swedish society.

The Danish author Morten Uhrskov Jensen looked into the official numbers and found that in the first seven months of 2013, Stockholm County alone registered 300 — three hundred — reported rapes of minors under the age of 15. That’s more than 500 a year, if the trend continues. This figure was for a single region only, not for the entire country.

Minors under the age of 15 are children by virtually any definition. Moreover, as mentioned previously we always have to take into account that not all such cases are reported. We are thus dealing with in all probability thousands of child rapes annually in Sweden, and by extension tens of thousands per decade.

As Morten Uhrskov Jensen stated, these figures are nothing less than horrific for what used to be a peaceful Scandinavian country. These victims are not just faceless numbers in a statistic; they are very real human beings. Many of them have their lives destroyed. In some cases, the victims have become so traumatized that they’ve taken their own lives. The families of the victims will also be affected by the trauma of such crimes.

One should keep in mind here that this comes on top of various types of sexual harassment and abuse that are not technically classified as rape. Besides, we have countless other cases of non-sexual abuse, assault, robberies, harassment and violence targeting people of both sexes on a regular basis. In combination, this generates an atmosphere of violence and fear.

There were rapes in this region before non-European mass immigration, of course, but not nearly as many as now. In addition to sheer numbers, the brutality has gotten worse, sometimes involving sadistic torture. Gang rapes used to be exceedingly rare in Scandinavia, but sadly, this is no longer the case. As we have just seen above, the number of rapes involving minors and children has also shown a shocking increase.

Rape of men, too, used to be uncommon in this part of the world. Not anymore. A 17-year-old boy reported being gang raped by several men in the town of Växjö in southern Sweden. In 2012, 132 men in Sweden reported being raped. Once more, we have to assume that quite a few people don’t file a report at all. The humiliation, shame and stigma attached to being a male rape victim are presumably at least as strong as for female victims.

Fortsæt med at læse “Sweden: A New Hell for Women”

‘Working-class brits are fed up with the ruling elite, they are fed up with professional politicians, they are fed up with the EU. We will see fundamental changes in Britain over the next couple of years’.

siger et af UKIPs mange nye medlemmer. Det er ikke mange år siden David Cameron i BBC kaldte partiet for “fruitcakes”, “loonies” og “closet racists,” Nu hvor de meget pludseligt de sidste par måneder er ved at blive et af de tre store partier i England, har piben fået en anden lyd: “Vi har ikke været gode nok til at forklare vores politik”, siger de konservative. Den grund har jeg aldrig hørt før. Labour har jeg ikke set sige andet end “we got it wrong” – vi skal nok gøre det bedre, hvis I vælger os igen. Jeg lærte partiet at kende i 2007 ved at møde Gerard Batten, så jeg ved de har dygtige, fuldstændigt fuldgyldige politikere, som også fhv. formand Lord Pearson, men nu kan vi høre folk som Dan Jørgensen (S) ævle om noget, han ikke har læst på TV med Messerschmidt.

Både Cameron og indenrigsminister Theresa May, der ser sig selv som kommende konservativ formand, har fået travlt med at lappe på Englands grænser, sende illegale ud af landet og tage socialbidrag fra 600.000 arbejdsløse EU indvandrere. Huh, hej hvor travlt de fik. Heldigvis gør stemmer indtryk på levebrødspolitikere, hvor almindelig sund fornuft og argumenter ikke gør.

Valget 2015 bliver spædende at overvære. Når jeg ser en rubrik som UKIP has ridden on the back of the English Defence League, says ex-leader,” kan jeg ikke lade være med at forsøge et langskud: Tommy Robinson er fremtrædende figur i UKIP om fem år. Det er langt i dag, og det er en flot replik, for UKIP er tyve år gammelt hvor EDL er tre, men nu kom jeg altså til at skrive det. For et år siden, var ‘none sicker than the EDL’ i Camerons mund. Hvad er Robinson om et år?

Hvorfor kan det foregå i England, være foregået i Danmark, Holland og Norge, men ikke rigtig i Sverige? Englands valgsystem gavner fremkomsten af nye partier mindre end Sveriges? Selv i det topstyrede Frankrigs de facto topartisystem er Front National nærmest etableret som den tredje politiske magt. Presssen, medierne! Sveriges enestående konserverende, reaktionære, docerende, selvforelskede og på flere måder provinsielle medier, hvis redaktioner alle de gamle pinse- og Maranata kirker synes at have indtaget. Religiøsitetens mængde er konstant.

Igår kunne man høre Göran Rosenberg forelæse om den norske populisme, og Ernst Billgren causere om, at gode mennesker burde have to stemmer i et demokrati, mindre gode kun én. Hvad der er satire og alvor i svensk radio, er ikke altid let at afgøre. Det meget vittige Satir med Public Service gik direkte over i Ny ärkebiskop på gång – blir det en kvinna? uden at jeg opdagede, at satiren var slut. Svenske venner hører nu kun Sjörapporten og haveprogrammet Odla med P 1, for ikke at blive syge af pompøs, politisk selvfedme.

Hvem ejer  multikulturen i Sverige, den dag igen vil eje den. Når den sidste jøde har forladt Malmø og ingen længere prøver at stoppe de indvandredeetniske selvtægtsmord i Gøteborg eller korruptionen i Södertälje? Rosenberg er ikke dum, han tænker selektivt, men han kender godt svaret. Han belærer i SR, at demokrati er ‘beskyttelse af mindretal,’ det er ikke løgn, men det er vel først og fremmest respekt for et flertallets stemme, inden man installerer enorme mindretal uden at spørge det. Rosenberg kan ikke lide ordet ‘folket’, fordi det udelukker andre folk. Om et svensk folk kan man derfor ikke tale uden at være ‘populist’, så den sikreste måde ikke at være populist på, er altså at lade et mindretal køre et flertal rundt i manegen. Der findes altså heller ikke et grønlandsk folk eller et palæstinensisk, ved svenske lyttere nu.

Når demokratiet, pøblen, populisterne, ‘folket’ i citationstegn – en dag overhaler eliten indenom i Sverige, kan braget blive som når lydmuren gennembrydes. Line nu siver vandet gennem dæmningen i et hul der udvides, Sverigedemokraterne får 12.9 % i en måling i dag, en øgning på 95 % siden valget. Skal multikultikompagniet, der vel næppe er over 20.000 personer, airliftes fra Riksdagens tag og toppen af DN bygningen, som hin evakuering i Saigon i 1975 – og hvem vil tage imod dem som asylsøgere? Malta? Der er også dejligt.(Morten Uhrskov: Partier, der kritiserer masseindvandringen, stormer frem i Europa. Immigration: Britons Want ‘Drastic Action’. POll:)

Sky News Poll: A sample group, representative of the UK population, was surveyed by Sky News on their attitudes to immigration.PDF.

Marine le Pen vil også være præsident

Interviewet er optaget inden lokalvalget i Brignolles, som de omtaler. Det blev vundet af FN med 53.9 % af stemmerne. Tak til Tobbes Medieblogg, der har tekstet det på svensk og forklarer de forskellige personer og forkortelser, som forekommer.

Fortsæt med at læse “Brits send in the clowns: UKIP”

Av Julia Caesar:

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Nittonåriga Lamia kom hem från jihadistfronten i Syrien, gravid och HIV-smittad efter att ha legat med hundratals män. Som en av islams heliga madrasser har hon ställt sin kropp till förfogande för manliga jihadisters sexuella behov och är därför garanterad en plats i paradiset som belöning. Rapporterna om sexjihad började komma i arabiska media i våras. Unga muslimska kvinnor reser frivilligt till Syrien för att serva manliga jihadister med sexuella tjänster när de kämpar för att störta Assadregimen och införa en totalitär islamistisk gudsstat byggd på sharia. Bakgrunden uppgavs vara en hemlig fatwa, Jihad al-Nikah, (sexuellt heligt krig) där den saudiske wahhabistiske imamen Sheikh Mohamad al-Arefe uppmanar muslimska kvinnor att ansluta sig till jihad genom att ställa upp på jihadisternas sexuella behov.

Jihad är enda vägen till paradiset

Fatwan bygger på att muslimska kvinnor bara kan komma till paradiset genom att delta i jihad. Den förnekades sedan av upphovsmannen Sheikh Mohamad al-Arafe när det började brännas under sandalerna. Hans argument var att “ingen psykiskt frisk person skulle stödja något sådant”. Och varför skulle han inte säga det? Om nyheten om fatwan spreds skulle det självklart skada bilden av islam. Att ljuga är tillåtet för muslimer om det gagnar islam (taqiyya och tawriya). Så hur kan någon vänta sig att al-Arafe skulle erkänna någonting?

Den förnekade fatwan fick snabbt konsekvenser. I april rapporterade tunisiska media att minst tretton unga tunisiska kvinnor hade gett sig av till Syrien för att erbjuda sex och stärka jihadisterna i kampen mot Bashar al-Assads regim.  I september kom uppgifter på den shiamuslimska nyhetssajten Shiitenews om en ny fatwa med liknande innehåll, utfärdad av den saudiske wahhabistiske imamen Nasser Bin Sulayman al Omar.

Legitimerad incest med kvinnliga släktingar

Den fatwan sträcker sig ännu längre än den tidigare. Den legitimerar incest; sex mellan jihadisterna och deras kvinnliga släktingar (“mehram” = systrar, mödrar, mostrar/fastrar med flera). Fatwan är mycket användbar genom att den övertrumfar sharialagar och ger fritt fram för jihadisterna att ha sex med sina kvinnliga släktingar om de inte kan hitta några andra att ha samlag med. Allah’s heliga krigare kan nämligen inte förväntas klara jihad utan tillgång till kvinnor.

Att fatworna uppges vara utfärdade av just saudiska imamer är ingen överraskning. I Saudiarabien härskar den mest fundamentalistiska och ultrakonservativa formen av islam, wahhabism  eller salafism, och det är väl känt att Saudiarabien ger finansiellt stöd till de fundamentalistiska jihadister som strider i norra Syrien.

“De kommer hem med graviditeter och sjukdomar”

Den 19 september tog Tunisiens inrikesminister Lotfi ben Jeddou i ett skarpt uttalande upp situationen med de tillresta sexjihadisterna:

“De har sexuella förbindelser med 20, 30, 100 stridande. Sedan kommer de hem och bär på frukterna av sina sexuella kontakter – allt från graviditeter till sjukdomar – i namn av sexuell jihad, och vi står tysta och passiva och gör ingenting.”

Arabiska media är fyllda med rapporter om sexjihad. Det är där, och i bloggar, jag har fått söka underlag till den här krönikan. I västerländska media finns knappt någon information, och i svenska media är det knäpptyst. Ämnet är nedtystat eller bedöms som ointressant. Enligt en tyst konsensus bland svenska journalister får ingenting som kan misskreditera islam eller avslöja islams perverterade syn på sexualitet komma ut till den svenska allmänheten. Svenska tittare kommer aldrig att få se en tv-intervju som den med föräldrarna till sextonåriga Rahma (se bild). De visade sig gråtande i tv, i sorg över att deras dotter hade “hjärntvättats” att ansluta sig till sexjihad.

Hennes kropp blev jihadisternas egendom

Det är den tunisiska tidningen Al Sharaouk (“Soluppgång”) som har rapporterat om 19-åriga Lamia som reste till Syrien för att ha sex med jihadisterna. Al Sharouk’s reportrar har träffat och intervjuat Lamia i hennes hem i Tunisien. Hon berättar att hon har legat med pakistanier, afghaner, libyer, tunisier, irakier, saudier och somalier.

Hennes historia börjar 2011 när hon blev religiös efter att sett ett islamiskt program. Hon tog på sig hijab och började anse att det var en synd för henne som kvinna att visa sig utomhus. Sedan blev hon övertygad om att en kvinna ska delta i jihad för att eliminera islams fiender genom att göra sin kropp tillgänglig för jihadisterna efter varje strid. Hennes kropp blev deras egendom.

“Som en deg för imamen att knåda”

I maj började rapporter om kvinnor som berättade liknande saker dyka upp. Egyptiska Masrawy sände en videointervju med en kvinna vid namn “Aisha” som sa att hon hade träffat en muslimsk kvinna som talade med henne om

“vikten av att visa fromhet genom att bära hijab och resa till Syrien för att hjälpa jihadisterna att kämpa mot och döda de “otrogna”. Kvinnan tillade att “kvinnor som dör gör det enligt Allahs vilja och blir martyrer som kommer till paradiset”.

När inbördeskriget i Syrien bröt ut 2011 var Lamia tillräckligt hjärntvättad för att känna sig som “en deg för imamen att knåda på vilket sätt han önskade”. Han sände henne först till Benghazi i Libyen, därifrån till Turkiet och sedan till Aleppo i Syrien. Där mötte hon många kvinnor och unga flickor inhysta i ett gammalt sjukhus som hade gjorts om till militärförläggning, i klartext en bordell. En man som påstod sig vara “emir” för sexförläggningen presenterade sig som Abu Ayoub och sa att han var tunisier. Men den verklige ledaren var en jemenit som ledde en grupp jihadister som kallar sig “Omar’s bataljon”. Han var den förste som tog henne.

Gravid och smittad med HIV-virus

Lamia minns inte hur många män hon har legat med. Allt hon minns är hur hon har blivit misshandlad, slagen och tvingad att göra saker som “strider mot all känsla för människovärde”. En av många tunisiska kvinnor som hon träffade dog när hon torterades för att hon försökt fly. Sedan Lamia lyckats ta sig tillbaka till Tunisien har hon varit hos en läkare och fått veta att hon är gravid i femte månaden. Hon har givetvis ingen aning om vem fadern är. Både hon och hennes ofödda barn bär på HIV-virus. Lamias deltagande i sexjihad har slutat med katastrof.

Makar och fäder tvingar iväg sina kvinnor

De flesta sexjihadister ställer upp fullkomligt frivilligt. Islam är en effektiv hjärntvätt. Kvinnorna lockas av den förväntade belöningen, att de ska komma till paradiset när de dör. Manliga martyrer lovas 72 jungfrur i paradiset. Men vilken belöning väntar kvinnliga martyrer?

Många drömmer om att gifta sig med en jihadist, en stor ära för en muslimsk kvinna. Men alla ansluter sig inte frivilligt till sexjihad. Andra kvinnor som intervjuats har berättat hur de lurades att resa, eller hur deras män (de som har fyra fruar i enlighet med koranen) tog ut skilsmässa och skickade iväg dem till sexjihad i Syrien med försäkringar om att de är garanterade att komma till paradiset efter döden. En 16-årig flicka berättade att hennes far hade beordrat henne att ha sex med mängder av jihadistiska “befriare”. En tunisisk man skilde sig från sin fru så att hon skulle kunna engagera sig i sexjihad med mujahedin, och sedan reste båda till Syrien för att bidra till striden, var och en på sitt sätt.

Stormuftin av Tunisien avsatt efter protest

Den 20 april höll Tunisiens Stormufti Sheikh Othman Battikh en presskonferens där han fördömde sexfatworna och trafiken med unga flickor till fronten i Syrien. Det är äktenskapsbrott och prostitution och absolut haram (förbjudet), sa Stormuftin.

 “Nu tvingar de flickor att resa till jihad i Syrien. Tretton unga flickor har skickats på sexjihad. Vad är detta? Det kallas prostitution. Det är moralisk korruption.”

Se video från hans presskonferens här. Hans protester föll inte i god jord. Två dagar senare var Stormuftin avsatt från sitt höga och heliga ämbete. Inte ens en högt uppsatt religiös auktoritet får ostraffat fläcka islams rykte.

Ett 40-tal manliga jihadister, ovisst om kvinnliga

Enligt säkerhetspolisens, Säpos, beräkningar har ett 30-tal unga män boende i Sverige och med invandrarbakgrund sedan 2006 rest för att strida med jihadistgruppen al-Shabaab i Somalia. Ännu fler, ett 40-tal, beräknas ha anslutit sig till sunnimuslimska jihadistgrupper i kriget mot Bashar al-Assads regim i Syrien. Tio män från Sverige rapporteras ha stupat i striderna i Syrien. Uppgifterna har publicerats av Per Gudmundson, ledarskribent på Svenska Dagbladet, på hans blogg.

Säpo har inte kunnat eller velat svara på min fråga om de har några indikationer på att kvinnor från Sverige har rest till Syrien för att delta i sexjihad. Pressekreteraren Fredrik Nilsson hänvisar bara till Säpos årsrapport.

“En syster med burka och AK 47 är skrattretande”

På sin blogg rapporterar Per Gudmundson att “svenska” jihadister snarast avråder kvinnor från att åka. Den nu nedsläckta Facebookkanalen Svenska Mujahedeen Fi Ash Sham publicerade den 14 december förra året ett inlägg där en jihadist skriver:

“Och wallahi ärade syster, från min tid som jag spenderat i jihad så kan jag uppriktigt säga att ifall ni tror att ni ska med på operationer och kriga, bära vapen, ladda vapen, tvätta vapen, så är det bara att kicka ut den tanken från hjärnan. Vi har inte behov av en syster som är täckt i niqab från topp till tå som ska med ut och kriga, fitnahn är för stor och bilden jag får av att se en syster i burka som springer runt i mörkret med sina bröder i Islam med en Ak-47 i handen och som tror att hon kan springa upp och ner från berg och kriga är både absurt och skrattretande. Och om ni tror att ni ska samlas i ett och tak och laga mat åt oss så behövs inte det heller, vi har många bröder här som lagar väldigt god mat ma sha Allah. Jag ser inget syfte för en syster i darul kufr att komma hit och bara sitta i ett hus hela dagen.”

Inga uppgifter om “svenska” sexjihadister

Det har tidigare rapporterats att det finns kvinnliga jihadister från Sverige i Syrien, och det cirkulerar rykten om att en irakisk kvinna med svenskt medborgarskap bedriver väpnad strid, skriver Per Gudmundson. Hon ska enligt obekräftade uppgifter vara ledare för en grupp av tio utländska kvinnliga jihadister som har bildat ett eget förband i Syrien.

“I en brittisk dokumentär har det berättats om en kvinna som rest till Syrien enkom för att kunna gifta sig med en “helig krigare”. Och i SR Ekots kartläggning av svenska jihadister har också nämnts att man hade stött på en kvinna – men inga detaljer gavs” skriver Per Gudmundson.

I sin egen research har han hittat och identifierat en svensk konvertit som rest med make och två barn till Syrien, skriver han i en artikel i Sentinel. Inga uppgifter hittills tyder på att kvinnliga islamister från Sverige deltar i sexjihad. Vilket inte innebär att det inte förekommer.

Islams förbud är förhandlingsbara

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Islams heliga madrasser”

Man kender twittreren MiggaX blandt andet herfra bloggen. Man kan synes, Sveriges asylindvandring er grotesk, men den er værre endnu, for folk med afslag rejser ikke ud af landet. Man mener der findes over 100.000 illegale indvandrere i landet nu. Et helt utroligt interview, man spørger sig hvordan nogen kan holde ud af at arbejde i en sådan virksomhed. Kan man stole på, at interviewet er ægte – det lyder meget sådan – er der ikke tale om indvandring i Sverige, men om invasion, der er tale om et asylsystem med retning frontalt mod en betonmur, og et politisk etablissement der lever på lånt tid. Som den interviewede siger til sidst: “Hvis folk anede hvad der foregår her, ville det politiske landskab i Sverige se fuldstændigt anderledes ud.” Svenske medier bidrager ikke til at formidle sandhenden om myndighedens haveri. Interviewet stammer her fra, og der gøres rede for hvordan det er gjort i starten af You Tuben.

Michael Coren og Quilliam om EDL

Jonathan Russell is Quilliam’s Programs Officer. He holds a BA (hons) in Arabic, German and Persian from the University of Exeter and is completing his MSc in History of International Relations at the London School of Economics. Having lived in Cairo, Egypt for a year in 2009/10 as part of his undergraduate degree, Jonathan has continued to pursue his passion for the Middle East.JONATHAN RUSSELL: PROGRAMS OFFICER

Coren ser skeptisk ud, men lyser op en enkelt gang. Selvom Jonathan Russell er artikuleret, letter tågen ikke.

“Thousands of Islamist extremists in the UK see the British public as a legitimate target for attacks,” sagde MI5 chef Andrew Parker forleden. I Canada siger Former military intelligence officer Dwight Hamilton that there is a serious terror threat to Canadians.

Sidder Bødskov og PET og triller fingre og ber’ til Allah, at der ikke skal myrdes nogle danske civile eller der kommer flere svenske jihadister over broen? Vi er henvist til at gætte om det og til ‘ikke at være på det forkerte sted det forkerte tidspunkt’. At standse muslimsk indvandring fuldstændigt og genoprette ordentligt bevogtede grænser, kan man stadig ikke sige i pænt selskab. Så må man jo sige det udenfor indtil nogen en dag opfinder en sindelagsscanner ligesom Bahrain, Kuwait, Qatar, Oman, Saudi Arabien og Emiraterne nu kan scanne ‘medicinsk’ for homotilbøjeligheder. “Kun de døde har set enden på krig,” sagde general MacArthur i sin afskedstale i 1962, og nu lever vi i den omvendte tid, hvor fredsprismodtager Obama, Radikale og SF’ere er helt vilde med at bombe, og DR slet ikke kan få nok af krigsfilm. Ja, det er den omvendte verden:

Kommunistiske Brignoles vælger “højreekstremt flertal”

Den ligger nord for Toulon og Marseille i Provence-Alpes-Côte d’Azur. FRANCE 24 udtrykker sin fordømmelse:

The southern city of Brignoles has caught the French spotlight after the far right won half the votes in the first round of its local election last week. Brignoles surprised France last week by giving the far-right a 49.5 per cent landslide in the first round of its local by-elections: 40.4% of votes went to National Front candidate Laurent Lopez and 9.1% to another far-right group, Parti de France.The anti-immigration National Front led by Marine Le Pen draws much of its support from the southeast, but this city of 17,000 people still claims a Communist mayor.

“Let’s stop beating around the bush,” Antoine suggests. “Us real Brignoles people no longer recognise our home-town.” This opens the floodgates, and a torrent of complaints surges from the other men about rampant immigration, welfare handouts, crime and drugs. A communist French city flirts with the far right

Dagens skudoffer i Gøteborg

49 skudofre på godt ti måneder. Det er et offer hver 6.3 dag. Det kan blive et gigantisk rekordår i skydegalleriet Gøteborg på kun 550.000 mennesker. For 5-6 år siden var borgmester Göran Johansson (S) meget bekymret over, hvor rædselsfuld byen er blevet, det er gået i sig selv igen efter at det er blevet meget værre.

49 skjutningar, åtta döda (2013), 41 skjutningar, två döda (2012), 36 skjutningar, tre döda (2011) AB og GP

“Bare vent til svenskerne hævner sig”

“Sverige har ju inte gjort något. Lars Vilks har inte ställt till något på länge. Detta var inte riktat mot Sverige. Jag tror att det här var en markering bara att skaka om alla. Vi fortsätter,” siger konsul Nilsson til Sveriges radio. Italienere og englændere forlod Benghazi sidste år, men man man ikke skræmme en svensk diplomat med små ‘markeringer.’ De kan lade være med at bombe, eller han indkalder FN. Han holder skansen i Benghazi sammen med Tyrkiet, Malta, Sudan, Tunesien, Marokko og ‘Palæstina’.

Fortsæt med at læse “»Homegrown terrorism«”

Under attack in town, American film crew got it on camera. Good punch to be fair! America will see first hand…. Beds police just called me to give me crime reference number for racially aggravated attack…..Found out who he is all ready

Tommy Robinson, real name Stephen Lennon, was filming a documentary in Chapel Street when he was allegedly attacked by three men at about 4.30pm. A passerby who did not wish to be named said she was sat in her car nearby when the incident happened.

She said: “Three men came out of the chicken shop and started shouting at Tommy and the film crew. Then they went for him and attacked him, they were hitting him and he was just trying to get away saying he didn’t want a fight.

“Everybody was just trying to get out of the way. It was a bit crazy. I was trying to move my car, I thought ‘oh my god’ there’s kids about. I know a lot of people don’t agree with what he stands for but no one should be attacked in the street.” Former EDL leader “attacked” in Luton while filming documentary

For os der har fulgt ham fra dag ét, har det aldrig været nogen hemmelighed, hvem der var voldelige ved EDL’s demonstrationer og endda ville foranstalte massakrer på dem. Der har været enkelte undtagelser, men de bekræfter kun reglen. Da jeg ikke har TV, måtte jeg se på Uriasposten hvad DR-vært Anja Bo ved om den sag, og det er ikke meget. Hvis jeg skulle gætte på, om historien om Tommy Robinson er ved at slutte eller begynde, ville jeg gætte på det sidste, hvis han overlever længe nok, altså. Jeg ville læse op på ham, hvis jeg var Anja Bo, det vi hører om ham i øjeblikket, er højst den halve historie.

NRK: Organisert kriminalitet i Södertälje

Södertälje er en vanlig svensk by, men ikke helt vanlig – for byen er gjennomsyret av organisert kriminalitet – både kirkefolk og politikere lar seg kjøpe. Kan det også skje i Norge? NRK EKKO, 10.10. 2013 lang reportage på 36 minutter.

Mangfoldighedens vandstand stiger

Nu har den nået “højhusene” på Bellahøj, det socialdemokratisk prestigebyggeri fra 1950’erne, det højstbeliggende sted i Københavns Kommune. Jeg husker det fra tresserne, da der boede arkitekter og jurister, frisinde, velstillede akademikere, som muligvis selv har stemt for en udvikling, som nu rammer dem 30 år forskudt i tid fra steder som Albertslund og Ishøj. Surt show, sosser, Frank Jensens forsikringer er alt, hvad I har at håbe på. 31 % af Københavns skoleelever er såkaldt “to-sprogede”. Fremtiden er skrevet på væggen, og den staves Tingbjerg. Protester over det passerede havde sidste salgsdag for tyve år siden.

»Vi er mange ressourcestærke folk herude, der føler, at vi bliver snydt. For vi har taget os godt af vores ejendomme, men nu kommer der en masse utilpassede mennesker hertil,« fortæller Ulla Lauritsen, der har boet på Bellahøj siden 1962, da hun og hendes nu afdøde mand flyttede ind.

»Jeg er ligeglad med, om de er sorte eller grønne. Jeg kalder dem utilpassede.For det har ikke noget at gøre med racisme, som jeg altså ikke vil beskyldes for. Der er tale om mennesker, der ikke passer på tingene, så det ligner en svinesti,« forklarer hun.

Ulla Lauritsen er 76 år, hun taler et gammelt københavnsk, man ikke støder på så tit inde i byen. Trods sin alder arbejder hun stadig fuldtid som idrætslærer. Hun går op ad trappen til sin lejlighed på niende hver dag. Elevatoren virker ikke. En konstant stigende sum af småting giver hende et stadig stærkere indtryk af forfald. Ukrudt bryder op mellem fliserne. Plasticposer flyder i buskene. [..]

»Inden for de sidste fire-fem år har det taget gevaldigt fart. Og især inden for det sidste år, nærmest dag for dag er det blevet værre.« Der er kommet mange nye socialt belastede beboere til kvarteret. Lauritsen og flere andre beboere i afdelingen mener, det skyldes kommunens anvisninger. Deres største frygt er, at området ender som Tingbjerg. Ifølge hende vil det være et skridt i denne retning, hvis man gennemfører en større renovering i husene. …Men Ulla Lauritsen og flere andre frygter en katastrofe.

I aulaen på den smukke, røde Bellahøj Skole er der stuvende fuldt. Fremmødet er på omkring 100 mennesker. I kommunalpolitisk målestok er det noget nær astronomisk. Gennemsnitsalderen er cirka 70. Etniciteten er dansk. En kvinde ved siden af mig fortæller skrækhistorier om de nye tilflyttere.»Det er en form for social dumping,« siger hun. Sceneriet minder om de oprørte beboermøder på Vestegnen i 1980erne. Vi er blot 30 år længere fremme i tiden. Beboerne er cirka 30 år ældre. Og målt på påklædning og omgangsform ser de også ud til at være omkring 30 procent rigere.Bye bye Bellahøj, Weekendavisen | 11.10.2013