CBN News interviewed a leader of the group, Julien Langella, in the southern French city of Toulon.

“It’s not about hate of other people,” Langella insisted. “It’s about heritage. It’s about loving our people and our land. And we fight for this.”. “Assimilation is now impossible in France,” Langella said. “It was possible when immigrants came from European countries because they are like us ethnically; they are like us culturally.”

Renaud Camus, one of France’s leading writers, said flatly that France is being colonized by Muslim immigrants with the help of the government and the media. He calls it “The Great Replacement.” “The Great Replacement is very simple,” he explained. “You have one people, and in the space of a generation, you have a different people.” Camus accused the French media of covering up the situation in the name of political correctness, essentially telling the French that the Islamization they see happening with their own eyes is not happening. CBN: ‘Generation Identity’ Wages War on France Islamization.

Generation identiaire/identitär opretter flere afdelinger i Tyskland for tiden. Der er lige kommet en i Hamborg også. Den bedste analyse hidtil af det varsel bevægelsen er, skrev Kasper Støvring i oktober: Intellektuelle radikalismer. Génération Identitaire er mere radikale end min smag, men man skal gøre sig klart, at hvis ikke disse advarsler bliver taget alvorligt, bliver de næste mere radikale. Bevægelsen er en rød, blinkende lampe, man ber’ til ikke bliver overset, men jeg har hele tiden vidst, at den opposition som udgøres af fredelige demokrater i SD, DF og FrP i Norge ganske let kan blive overhalet højre om af bevægelser, der skrotter demokratiet som løsning og hylder voldelige ‘løsninger.’ Der kræves kun politikere i parlamenterne og i EU og en presse, der er uden gehør for, hvad der rører sig blandt borgere på gadeplan, og dem har vi jo masser af. I England, Frankrig, Tyskland og Sverige har de næsten ingen andre. Derfor er jeg ikke optimist, og derfor mente jeg også forleden at Marianne og Adam Wagners dystre “Et moderne juleeventyr” var en vigtig advarsel at publicere.

3000 kriminelle asylansøgere rejser ind i Danmark, som det passer dem

Grænsekontrollen mellem de enkelte lande i EU er blevet fjernet. Men man har slet ikke tænkt konsekvenserne igennem. Det gælder ikke mindst konsekvenserne på asylområdet. Det er alt for let at komme ind i Danmark og sige, at man søger asyl. Det tiltrækker kriminelle asylansøgere i en grad, så situationen er ved at komme helt ud af kontrol. Asylsystemet i EU forudsætter, at den enkelte asylansøger bliver i det EU-land, som han eller hun først ankommer til.

Hvis en asylansøger, der er ankommet til for eksempel Italien, alligevel rejser til et andet EU-land som Danmark, så har Danmark ret til at sende ham eller hende tilbage til Italien. Det har EU-landene aftalt i den såkaldte Dublin-konvention. DKA

J.R.R. Tolkien – en kristen, konservativ forfatter

I dokumentaren her medvirker Tolkien selv og bla. to af hans sønner, hans datter Priscilla, hans efterfølger som professor på Oxford og Danmarks dronning Margrethe (min.19.01 og senere). Den giver også baggrunden for hans grundlæggende melankoli og længslen efter verdenen før 1914, og at alle han kendte og elskede var døde og borte, allerede da han var 26 år. En lidt kortere indføring i Tolkien fås hos Michael Coren her: THE HOBBIT’S CATHOLIC INFLUENCE. Tidsskriftet Nomos beskriver Tolkien grundigt i 10 artikler.

Yougov december – SD-rekord selvom avisens Niklas Orrenius stadig mener, at partiet er havnet i en dyb krise. Gad vide, hvad han mener. Orrenius har lige fået publicistklubbens Gyldne Pen. Det synes svært at opdrive en svensk bladneger, der ikke er begavet med alt muligt af guld. Vor tids adel er også forfængelig og selvgratulerende.

Enhedslisten kontra Robin Hood

Af Torben S. Hansen

Venstrefløjen sammenligner sig gerne med den frygtløse Robin Hood fra Sherwoodskoven (omkring år 1200). Han “tog fra de rige og gav til de fattige” – påståes det igen og igen. Enhedslisten og SF erklærer også at prioritere det arbejdende folks interesser højst af alt. Det suser i de røde faner, og de ølglade demonstranter synger Oskar Hansens gamle sange om sammenhold og klassekamp. Og de socialistiske politikere lader munden løbe.

Løgn og løgn!

Robin Hood kæmpede mod den lokale øvrighed, som var sheriffen i Nottingham. Han pålagde bønder og håndværkere at betale tunge ekstraskatter til sin chef, kong John (Lackland – Johan “uden land”). Men Robin og hans lystige svende overfaldt sheriffens pengetransport og returnerede hele provenuet til den udpinte underklasse. De forsvarede samfundet og bekæmpede staten! Det kan ikke siges for ofte.

Den 1. november blev det oplyst, at Enhedslisten – Frank Aaen – efteraber sheriffen i Nottingham: De røde gennemtrumfer, at bundskatten hæves. Arbejderne skal betale endnu mere til det opsvulmede bureaukrati og dets absurde udgifter. Er det noget, asfaltkogerne, buschaufførerne og sygeplejerskerne har opdaget? Notits i Berlingeren, d. 1. november 2012.

Journalist skriver bok om Fjordman
‘Hver gang der kommer en ny bog, læser jeg en gammel’, skal Winston Churchill have sagt:

Journalist og forfatter Simen Sætre skriver bok om den antiislamistiske bloggeren Fjordman, som var en av Anders Behring Breiviks inspiratorer. Som alle andre har jeg opplevd dette veldig sterkt. Jeg forsøker å finne ut hvorfor han ble så radikal, sier Sætre til Aftenposten om Peder Nøstvold Jensen som er bedre kjent under aliaset Fjordman.

Sætre, som til daglig jobber i Klassekampen, sier han har utvekslet e-poster med Fjordman i ett år, og gjort mange intervjuer. Han vil ikke fortelle om han har møtt antiislamisten personlig.Journalist skriver bok om Fjordman.

Der bliver flere investeringsfonde, der følger islamiske regler. Saxo Bank er også med på vognen. Flere og flere muslimske investorer på globalt plan vælger nemlig at sætte deres penge i en forening, der investerer i overensstemmelse med den islamiske sharialovgivning. Og så skal porteføljemanageren altså have selskab af et shariaråd, der kan udstikke linjerne for, hvilke virksomheder, der er haram, og hvilke der er halal, eller lovlige og ulovlige i henhold til islamisk lov.

Den danske investeringsbank Saxo Bank er blandt dem, der har valgt at have islamiske investeringer på produkthylden. Banken lancerede muligheden for at investere i aktier efter islamiske principper for et år siden, og ordningen oplever stigende succes. »Det har været en træg start, men siden hen har interessen været opadgående. Det tager noget tid, før kunderne vinder tillid til, at vores produkt er i overensstemmelse med og respekterer de principper, vi stiller dem i udsigt,« siger Jakob Beck Thomsen, Regional head of Middle East and CEO Saxo Bank (Dubai) Ltd..

Saxo Bank har et analysebureau til at gennemgå listen over sharia-godkendte virksomheder en gang om måneden, og der skal ikke meget til, før en virksomhed ryger ud i kulden. »Der er forskellige fortolkninger af sharia hos de mange lærde, og derfor har vi valgt at bruge den saudiske og bahrainske model, der går for at være den mest konservative.På den måde kan vi tilbyde produktet i hele den muslimske verden,« siger Jakob Beck Thomsen. PENGE OG: Islamiske investeringer vinder frem. JP ikkke online)

Det er rart at blive citeret

Af og til vil man også gerne krediteres: JP Dobbeltmoralens vogter 95 ud af 337 ord stammer fra min anmeldelse: Sankt Olofs selektive diktaturkritik.

‘Never a dull moment’

»Han så mest ked ud af det«,skriver Politiken om en mand, der ville bombe Kastrup Lufthavn, og det siger jo ikke ret meget. Det er sådan jeg ser ud, når jeg læser Politiken. Hvad siger andre kilder, inkl. øjenvidner? (GM=gerningsmand)

GM Svamlade om att Jimmie Åkesson är ond och hade koll på “alla”, han var ca 25 år gammal och bröt på svenska utländskt utseende. “Han skrek att han hatade Sverige och att han ville döda alla”

Enligt passagerare på tåget var GM från Chile. Han var inte vid sina sinnens fulla bruk och snackade om att Säpo har mördat Palme. En kvinnlig passagerare uppfattade att GM skulle spränga tåget/Kastrup och slog larm till personalen ombord. Tåget rullade bara ett 30-tal meter innan det stannade och passagerarna kunde kliva av på perrongen.

Det er ikke så kedeligt at være polis, som det var for år tilbage, og det er også blevet meget sjovere for København, at have Malmø som nabo. Misstänkt bombman gripen på tågstation i Malmö, Anholdt svensker truede med at sprænge Københavns Lufthavn i luften, Vittne: Han skrek att han ville döda alla. Manden er åbenbart sindslidende, eller som det hedder på avissprog “mår inte så bra.” Svenske mordere, f.eks. har det næsten altid ad Helvede til i referaterne. Samme bruger også tit udtrykket “vansinnesdåd”, det forstår man: Et nyt svensk studie fra Karolinska viser, at så meget som 43 % af nyankomne indvandrere til Sverige lider at psykiatriske symptomer og det er synd, også for Sverige. Studiet har været online, men er taget bort.

Tager man alle politikere med i regioner, landsting og kommuner, er det næsten hver sjette politiker. – Jeg har nogle gange i forbifarten lanceret den teori, at det nok ikke bliver så sjovt at være politiker i fremtiden, som det har været. Jeg tog ikke højde for, i hvor høj grad fremtiden allerede er ankommet. TT og Politiken har et kortere referat af BRÅ rapporten, men jeg har trukkket nogle grafikker ud, der illlustrerer noget medierne ikke kommer ind på: At truslerne er alvorlige og ikke sjældent indebærer voldelige overfald, systematisk forfølgelse eller hærværk, og at Sverigedemokrater naturligvis er langt de mest udsatte. Det faktum vil i kommende kommentarer i de kulørte aviser hedde, at de “dyrker deres martyrrolle.”

Svensk folkestyre ni år efter Anna Lindh mordet. Det er da godt, de har en demokratiminister Birgitta Ohlsson, I ved, hende der skrev den profetiske artikel i Expressen, der kom Thilo Sarazzin langt i forkøbet: Avskaffa Sverige. Hun står over for det, der på politikersprog hedder ‘en ny udfordring’: BRÅ Rapport: Politikernas trygghetsundersökning 2012, Förtroendevaldas utsatthet och oro för hot, våld och trakasserier, pdf.

Inget annat parti kommer upp i utsatthetsnivåer som är jämförbara med Sverigedemokraternas, men ytterligare två partier uppvisar en högre utsatt­het än den generella utsattheten på 16 procent: Miljöpartiet (19 procent) och Vänsterpartiet (18 procent).

Fortsæt med at læse “Hver 3. riksdagsmedlem truet eller overfaldet”

“Islamofobi” eller indsigt? “Virkeligheden er alle tings prøve,” som sikkert andre end Jakob Knudsen har sagt:

The German newspaper Frankfurter Allgemeine Zeitung has commissioned an opinion poll to find out what Germans think about Muslims. Generally, the results are regarded as “catastrophic”.

Respondents to the poll were asked to choose which of 21 statements they were offered about Islam that most closely reflected their opinion. 83% of them think that Islam is associated with impairing women’s rights, 77% thought Islam was a literalist religion; 70% said Islam is associated with religious fanaticism and radicalism. A significant part of Germany’s population also believes that Islam is ready for violence (64%), hatred (60%), active missionary activity (56%), and striving for political influence (56%). Only 13% of respondents associate Islam with love for neighbours; 12% – with charity; 7% – with openness and tolerance. (klik for større grafik)

The high level of mistrust in Islam is reflected in other questions. For example, in 2006, 55% of respondents answered yes to the question “Do you think that serious conflicts will appear between the Western Christian culture and the Arab Muslim culture in the future?” Today there are 44% people who think so. In 2006 and today a quarter of respondents believe that such serious conflicts exist even now.

Another question concerned the term “a clash of civilizations”. In 2006 46% of Germans were sure that such a clash was taking place; in 2010 this number grew to 58%; it has now reduced to 43%. However, these people still represent a simple majority, as only 34% responded negatively to the question. 36% of German respondents think that Christianity and Islam can live peacefully together. However, 53% think that serious conflicts between these two religions will develop. German poll indicates a widespread fear of Muslims and Islam – FAZ: Die Furcht vor dem Morgenland im Abendland. (Soren Kern: Germany: Image of Islam ‘Devastating’.)

I Frankrig hælder de, ligesom i det pædagogisk anlagte Sverige, til fobi-forklaringen, men facit er det samme for mit vekommende. Europa er på vej ud i etnisk-religiøse konflikter, der ganske nemt kunne have været undgået af mere informerede og begavede politikere, men næppe mere kan. De skyldiges ansvar vil blive tonstungt, men de vil recitere de nok så kendte ord: Ich bekenne mich im Sinne der Anklage nicht schuldig. Det siger sig selv. De skyldige er de ondskabfulde personer, der advarede i god tid. France: “Islamophobic” Acts up 42% – Far-Right Attitudes Spreading like Wildfire.

Wilders’ PVV størst i ny Gallup

PVV van Wilders is grootste partij in peiling De Hond, PVV van Geert Wilders grootste in peilingen

av Kjell Håkansson

”Allas lika värde” är ett uttryck som man hör väldigt ofta Sverige. Det är egentligen egendomligt att det hela tiden måste upprepas, eftersom det knappast finns någon som har motsatt sig principen. Uttrycket används i debatter för att avfärda meningsmotståndarens synpunkter genom att anklaga honom eller henne för att inte stå upp för principen om allas lika värde och man behöver därigenom inte ödsla tid på egentlig argumentering. Vad man alltför ofta gör är att man blandar ihop lika värde med lika rättigheter. Alla människor har nämligen inte samma rättigheter – och skall heller inte ha det.

Kan svenskar kräva att få flytta till vilket land de vill?

En genomsnittlig svensk som vill slå sig ner i det populära turistmålet Thailand skulle förmodligen få avslag på sin ansökan om uppehållstillstånd. Speciella typer av visa, tex för pensionärer som kan visa upp ett tillräckligt stort kapital finns visserligen, men att i arbetsför ålder och utan specialistkompetens permanent flytta till Thailand är svårt. (En lång lista över arbeten som utlänningar inte får ta kan ses här). Samtidigt kan en thailändsk medborgare utan vidare bo och arbeta var och hur länge han eller hon vill i Thailand. Är mitt människovärde som svensk kränkt av detta? Bryter de thailändska myndigheterna mot principen om allas lika värde? Naturligtvis inte! Alla fungerande samhällen måste ha kontroll över vilka och hur många som invandrar till deras territorier och hur sträng den kontrollen är varierar från land till land. Som svensk medborgare har jag en ovillkorlig rätt att bo i Sverige, liksom en thailändsk medborgare har rätt att bo i sitt land.

Skall hela världen få rösta i svenska riksdagsvalet?

När biskop Eva Brunne talade i Storkyrkan efter valet 2010 sa hon bland annat:

”..den rasism som säger att du inte är lika mycket värd som jag, att du inte har samma rättigheter som jag, inte är värd ett liv i frihet, och detta av en enda grund – att vi råkar vara födda i olika delar av vår värld – det är inte värdigt en demokrati som vår att göra skillnad på människor.”

Eva Brunne hade några dagar tidigare gått med i en demonstration där demonstranterna skanderade ”Ut med Jimmie”, men huruvida detta skulle vara värdigt en demokrati berörde hon inte i sin starkt politiserade predikan. Faktum är att Jimmie Åkesson vid tillfället lämnade Storkyrkan – gick ut alltså.

En kines eller indier är lika mycket värda som en svensk, men bor de i sina hemländer har de till skillnad från svenska medborgare bosatta i dessa länder ingen rösträtt till Sveriges riksdag (den svenske medborgarens rösträtt betingas dock av att han eller hon någon gång bott i Sverige). Eva Brunne och andra som motsätter sig att lagen gör skillnad på människor bör klargöra om man vill frånta utlandssvenskar deras rätt att poströsta eller alternativt ge alla jordens invånare rätt att rösta till Sveriges Riksdag. Vem sa tokvänster?

Skall alla ha samma rättigheter?

Principen om allas lika värde betyder heller inte att alla har samma juridiska rättigheter. Anders Breivik är förvisso lika mycket värd som Moder Theresa eller vilken fredspristagare som helst, men har genom att begå Nordens värsta våldsbrott i modern tid förverkat sin rätt till frihet. Han har därför inte samma rätt som vi andra att går runt på stan. Jag har ingen rätt att ärva Jan Helins villa i Bromma, det har däremot hans arvingar. Vi är lika mycket värda, hans arvingar och jag, men vi har i fråga om arvet inte samma rättigheter. En 19-åring är lika mycket värd som en 20-åring men har inte rätt att inköpa alkoholhaltiga drycker på Systembolaget. En 17-åring är lika mycket värd som en 18-åring men har inte rösträtt till våra folkvalda församlingar och kan heller inte skaffa körkort. Jag skulle kunna räkna upp fler exempel där olika individer inte har och heller inte bör ha samma rättigheter, men jag tror att jag har fått fram mitt budskap. Den individuella arvsrätten kan i och för sig diskuteras, men det är värt at notera att arvsrätten blev absolut i och med att arvsskatten avskaffades i Sverige 2005, alltså långt efter att det började uppfattas som rasistiskt att hävda ett folks kollektiva arvsrätt till sitt fäderneland.

Frågan är vad talet om allas lika värde egentligen kan användas till. Självklart skall alla vara lika inför lagen när det handlar om lagar som till exempel våldsbrott och egendomsbrott. Men det är sällan denna självklarhet som avses när politiker och debattörer talar om allas lika värde. Inom sjukvården råder vissa prioriteringar som faktiskt sätter principen om allas lika värde på prov, och i nödsituationer när kanske inte alla nödställda kan räddas brukar man av hävd säga ”kvinnor och barn först”. Barnet, den som har minst rättigheter i samhället värderas med andra ord högst. Människovärde och rättigheter är två helt olika saker.

Alla folk är inte lika mycket värda som flyktingmottagare

Parallellt med att den självklara principen om alla människors lika värde missbrukats till att hävda att hela världen har rätt att flytta till Sverige och ta del av svensk välfärd, har en annan mental föreställning etablerat sig i Sverige, nämligen att endast svenskar är kapabla att på ett tillfredställande sätt ta hand om tredje världens asylsökande. Ja, inte ens våra bundsförvanter inom EU duger längre som värdfolk åt u-världens migranter. Dublinkonventionen ifrågasätts mer och mer av svenska debattörer, eftersom svenskar anses vara mer humana och godhjärtade än till exempel malteser, italienare och greker.

Den intellektuella utarmningen.

En verklig debatt om den kraftigt överdimensionerade invandringen till Sverige lyser i sin frånvaro. Att man över huvud taget diskuterar om huruvida man ska ”ta debatten” eller inte säger en hel del om samhällets tillstånd. För några årtionden sedan kunde en intellektuell och livlig debatt föras om allting mellan himmel och jord; löntagarfonder, miljö, neutralitetspolitik, skattepolitik, kriminalvård etc. I den fråga som idag kommer att få absolut störst betydelse för hur morgondagens Sverige kommer att se ut förekommer ingen debatt värd namnet. I stället för att debattera väljer man att om och om igen bräka ut att alla människor är lika värda i syfte att misskreditera den som till äventyrs vill normalisera invandringen till Sverige. Erfarenheter från diktaturländer lär oss att där ingen debatt tillåts förekomma, blir den förda politiken dålig och till ordentlig skada för samhällsutvecklingen. Så ock i Sverige.

Dommermordet i Holland: Det var et rasistisk drap

Af JOOST NIEMOLLER

Oversat fra Dagelijksestandaard af Document.no

Det er fortsatt ikke lov å si det. I går hos Pauw & Witteman (to programledere i et daglig debattprogram på nederlandsk TV, overs. anm.) satt også Marcel Oost. Han er forman i SC Buitenboys, en sportsklubb fra Almere. Dette er klubben til den avdøde linjedommeren Richard Niewenhuizen, mannen som nylig ble rammet av ekstrem vold. Rett før, samme dag, opptrådte Marcel Oost også i Pownews, et TV-program på en annen kanal (VARA).

På Pownews fikk han og andre fra SC Buitenboys snakke om ”hendelsen”. To fra SC Buitenboys fortalte at saken omfattet ikke–etniske nederlendere, og det ble snakket om ”andre kulturer og annen oppdragelse”.

Det var derfor gode grunner for Pouw & Witteman å stille Marcel Oost det spørsmålet som halve Nederland satt med på dette tidspunktet. Og spørsmålet var: Var dette nok en marokkaner-relatert hendelse? Men de to programlederne mente det ikke var rett å stille spørsmålet. I hele sendingen ble det derfor bare snakket vagt om ”guttene”.

Se innslaget fra VARA her. Dette innslaget fant dermed sted etter at det underliggende spørsmålet hadde kommet opp tidligere på Pownews. Her er innslaget fra Pownews (etter 2 min).

Fortsæt med at læse “Principen om allas lika värde”

Sunnewsnetwork interview, sendt i går den 7 december. Michael Coren har en god indledning til det her: A religion gone mad & gone bad.

En rejse fra Iran til Danmark – En rejse fra islam til kristendom

Massoud Fouroozandeh flygtede som ganske ung fra Iran til Danmark. Han konverterede fra islam til kristendommen og uddannede sig til cand.theol. I dag arbejder han som migrantpræst på Fyn. Massoud Fouroozandeh boede i indvandrerghettoen Vollsmose, men måtte flytte efter at han var konverteret, fordi han og hans familie blev chikaneret på det groveste. Blandt andet blev der øvet hærværk mod bremserne i hans bil. Massoud Fouroozandeh har skrevet flere bøger om islam og kristendommen. Senest “Global jihad” sammen med Marianne Søndergaard. Britta Mogensen har interviewet Massoud Fouroozandeh efter et foredrag, han holdt i Trykkefrihedselskabet den 28.11.2012.

Sognepræst Massoud Fouroozandeh i TFS, 28.11.2012

Mikael Jalving, Jyllands-Posten 2012/07/12, översatt av Da Capo

Jag är i Sverige. Nu igen. Snön väller ner och det blåser halv storm och folk halkar omkull på trottoaren, precis som landets ekonomi och infrastruktur. Flyget är inställt, tågtrafiken kraftigt reducerad och postutdelning är ogenomförbar. Tusentals hem i centrala Sverige är utan ström. Endast de som säljer vinterkläder och broddar gläder sig.

Detta land, som bara för ett år sedan i Davos, Dubai och dagbladet Politiken förklarades vara Europas svar på Kina eller Indien, har hamnat i samma sorgliga situation som det övriga Europa. Inte riktigt likt Grekland, Spanien, Italien, Portugal og Belgien, men ungefär som Danmark — och särskilt detta sista måste upplevas bittert.

Den svenska affärstidningen Dagens Industri, som annars är fanbärare för gammal god svensk framtidsoptimism, uppfattar det tunga snöfallet på onsdagen och torsdagen som metaforiskt. Snön bara faller – och det gör ekonomin också. Resultatet är en grå sörja, påminnande om den eländiga frånvaron av tillväxt nere på kontinenten, inklusive en allmän nedstämdhet.

Sverige kommer att förlora minst 40.000 jobb nästa år, enligt ekonomernas uppskattning och förgäves lyssnar jag efter den sedvanliga kör, som annars alltid framtäder med en eufori påminnande om den som baptister i Amerikas bibelbälte utsättes för om söndagarna, och som brukar tillkännage att “den ljusnande framtiden är vår”. Borta är de, trubadurerna, lyrikerna, ideologerna. Begravda i snö, drabbade av tillfällig tystnad.

Medan de socioekonomiska konjunkturerna pekar vertikalt nedåt, finns det dock något som pekar en aning uppåt och det är det offentliga samtalet om invandringen pris. Inte bara uttryckt i landets valuta, utan även i förhållande till den sociala och kulturella belastning det innebär att importera 40-50.000 personer från vitt skilda kulturer, år efter år. Detta är inte bara vedervärdigt dyrt, det är ett socialt kasino.

Chockad av att något sådant kan inträffa – och på bästa sändningstid – lyssnar jag på det svenska radioprogrammet “Studio Ett”, som sänder en intervju med en moderat småländsk kommunalpolitiker, som har fått nog av regeringens naiva asylpolitik och som anser att denna motverkar integrationen av invandrare i lokalsamhället. Intervjun ingår i en dokumentär om “Det delade Sverige” och “den djupa segregationen, som inte bara finns i storstädernas förorter, utan numera också i småsamhällen på landsbyggden”. Orden är programmets egna, inte mina. Det är verkligen en ny era i Sverige.

Sverigedemokraterna växer och växer trots olika skandaler och risken finns att de kan få avgörande betydelse nästa gång det skall bildas regering – röd eller blå – samtidigt som Sveriges Radio har börjat intressera sig för den skenbara verkligheten.

Jag spanar i snögloppet efter första bästa Systembolag inför en planerad liten privat excess, men glider i snön och faller och skrapar ryggen på en trottoarkant. Där ligger jag så och kravlar i snösörjan för att försöka ta mig upp.

Gravitationen verkar fortfarande, också i Sverige, som annars i flera år för mig har framstått som ett mycket underlig ställe där allt och ingenting kunde hända och där verkligheten med största lätthet, till och med av rikets bästa hjärnor, dumpades till förmån för en politisk fantasy-roman. Om jag skall fatta mig kort, så var det just under loppet av den senaste generationen, som fantasien kom till makten i Sverige.

Först med Palme och hans uppenbara hyckleri, sedan med hans efterträdare, till vilka jag räknar den sittande moderate statsministern, vars teknokratiska yttre döljer en varm förkärlek för skrönor, myter och legender. Om Sverige är något, så är det ett sagoland, som nu, efter alla dessa år börjar likna ett vanligt europeiskt land med allt oljud, muzak och all förträngning, som alltid följer med, när något förändras och aldrig blir sig likt igen. Får jag gratulera? Jo visst. Det snöar, fyker och fryser till. Men efter vinter kommer vår.

– Se også Den Fri: Først Muhammed, så Jalving og uddrag fra Weekendavisens interview med Jørgen Grubb, SD Malmø: “Der er en tæt sammenhæng mellem at stemme på os og at bo i kvarterer med mange indvandrere”.

Debatten om debatten om debatten…’efter jernrørene’

“Efter jernrørene” i svenske Publicistklubben. Alene titlen. Jeg holdt ud i 15 minutter til denne indavlede selvbefamling og iscenesatte mobning, der skal gøre det ud for politisk, journalistisk debat. Det er en parodi, der så lige sådan ud for 5, 10 og 15 år siden, forskellen nu er at en Sverigedemokrat får lov at deltage. Før var det “æh, bæh, du må ikke lege med.”

Bemærk Lena Sundströms helt personlige had, hun knapt kan kontrollere. Hun går for at være journalist, hun har fået en ‘guldspade’ for sit epokegørende gravearbejde i dansk racisme, men at kalde hende en højtlønnet socialdemokratisk spindoktor, ville være at gøre hende mere professionel ære, end hun fortjener. Sidst jeg så hende stå ved siden af en Sverigedemokrat i en TV-debat, – hun stod 30 centimeter fra hans venstre skulder – stod hun halvvejs med ryggen til ham for at demonstrere sin foragt og moralske overlegenhed.

Alle novicer inviteres ind i børnehaven, jeg er stået af. Sverige er i demokratisk forstand et umodent land, i virkeligheden finder Den politiska adeln sig kun nødtvungent og pro forma i visse af demokratiets spilleregler, hele publicistshowet vidner om det. Imens de narcissistiske samfundsspidser piller i deres navler, forsvinder det under fødderne på dem. Den eneste fremtidstrøst bliver at se dem alle ramle måbende omkuld, når tæppet trækkes væk, og bliver det ikke økonomien, der gør det, bliver det Sverigedemokraterne.

Fortsæt med at læse “Ett land i förändring”

Af Af Marianne Wagner, cand. theol. og Adam Wagner, mag. art.

Det er lillejuleaften. De offentlige bygninger ligger mørke hen, men hov, i et af regeringskontorerne brænder lys. Her sidder økonomiminister Margrethe Vestager og under sig hverken rist eller ro i udtænkningen af spareplaner. Mon ikke, der skulle være et par helligdage, der kunne skæres bort? Da kommer hun i tanker om, at hun skal nå at købe julegaver. »Fordømte lukkelov«, tænker hun, »det ville være bedre, hvis butikkerne holdt åbent også juleaftensdag, det må vi gøre noget ved i det ny år«.

Hun haster hen til Magasin, og når det også inden lukketid. Men hun falder i tanker; et eller andet får hende til at forglemme sig selv, og pludselig er hun alene, låset inde, og hendes mobiltelefon er død. Alt er mørkt, og alt er stille. Margrethe føler sig meget alene, men indser, at hun må overnatte i stormagasinet. Hun lægger sig til rette i dyneafdelingen. Ved midnatstid vågner hun ved en uhyggelig larm. Hun farer op og ser sig omkring: En ubehageligt udseende mand i lænker træder frem gennem væggen. Hvem er han? Hun har set ham før. Nå ja, nu husker hun at have set ham på et billede, fordybet i samtale med Hitler. Det er Erik Scavenius.

»Jeg kommer fra Antenora, « siger Scavenius, »og jeg kommer for at advare Dem, fru Vestager, at De ikke også skal havne der! Endnu i denne nat vil De blive hjemsøgt af tre ånder, som vil give Dem noget at tænke over.« »Hvad skulle jeg tænke over, jeg vil jo altid det bedste, det ansvarlige, ligesom du ville. Jeg står ikke bare for en sund økonomi, jeg står også for universelle rettigheder og et smukt menneskesyn. Hvem skal advare mig – og om hvad?« »Lyt og lær, fru Vestager, lyt og lær«, messer Scavenius, medens han langsomt blegner og forsvinder. »Sikken underlig drøm« fnyser Margrethe for sig selv, og hun vender sig om for at sove videre.

»Go´ jul, Margrethe!« lyder det på klingende jysk. Margrethe kender straks dialekten fra sin barndoms egn, Ølgod, og hun ser en lille, kraftig engleagtig skikkelse med pelshue og muntre øjne vinke til hende. »Kom med, du skal genopleve din barndoms jul« siger skikkelsen og rækker hende hånden.

»Til Udkantsdanmark!« vrisser Margrethe, »hvad i al verden skal vi der?«; men snart efter flyver de to, og vupti, Margrethe er i Ølgod, hvor sentimentaliteten overmander hende. Åh ja, her lærte hun pengenes værdi at kende, Ølgod blev jo rig på spånplader, og her lærte hun også livets sande værdier. Hun er pludselig tilbage i sit barndomshjem, hvor der er lagt op til en rigtig dansk præstegårdsjul. Margrethe får tårer i øjnene.

Men tys! Fra køkkenet lyder der stemmer, en lys og en mørk. Den lyse er forurettet. »Far, hvorfor må jeg ikke komme på juletræstur med Rotary-klubben? Alle de andre må!« »Vi skal ikke have noget at gøre med sådan en klub, hvor man skal inviteres for at kunne blive medlem!« lyder svaret. Margrethe ser sig selv som grådkvalt pige, og sin far, der hverken er til at hugge eller stikke i, og hun får lyst til at strække armen ud for at trøste pigen, men pludselig er hun tilbage i Magasin.

Hun skutter sig. Hvad var dog det? I et glimt husker hun skuffelsen over ikke at måtte komme med på Rotary-klubbens juletræstur, men så ryster hun det af sig. Hendes far havde jo ret. Juletræsturen var en lukket fest, og den slags udelukker andre. Det var en god værdi, hendes far dér gav hende, en, hun kunne bruge i sit politiske liv. Længe var Danmark en lukket fest, husker hun. Man ville kun have dem med, man selv inviterede. Men alle har jo noget at bidrage med, så Danmark kan kun blive rigere af at åbne sig mod verden. Men det var nu en dejlig jul i gamle dage i Ølgod. Og der var så fredeligt…

Margrethe hører pludselig råb efterfulgt af sirener ude på gaden. Fra udstillingsvinduet kan hun se de blå blink fra ambulance og politi. En gruppe unge stimler sammen og forsøger at mase sig ind på redningsfolkene. »Hov, hvad er det for noget, det må de da ikke, nogen må da gøre noget«, siger Margrethe, som har glemt, at hun er alene. »Det er en dørmand, der er blevet stukket ned. Han ville forhindre nogen i at komme ind på et diskotek. Det var heldigt, at politiet kom, for det gør de ikke altid.«

Hun farer sammen. En af udstillingsdukkerne taler til hende, åh nej, nu kan hun se, at det er et væsen, et smukt og sart væsen, som smiler mildt og næsten sørgmodigt til hende. »Det er nu også for dårligt at lukke folk ude pga. deres hudfarve. Hvad skal de lukkede fester til for?«, får hun samlet sig sammen til at sige. »Måske blev de lukket ude pga. dårlig opførsel. Fester kan nemt blive ødelagt, hvis gæsterne ikke kommer for at feste«, svarer væsenet, og rækker hånden ud mod Margrethe.

»Lad mig præsentere mig. Jeg er den nuværende juls ånd. Kom, så går vi ud i byen og ser, hvordan der fejres jul derude.« Gennem Københavns gader vandrer de to nu mod udkanten af byen. De kommer til et boligkompleks med mange paraboler. Kvarteret var tænkt smukt med hyggelige karréer og grønne områder, men graffiti og afbrændte containere præger nu stedet.

“Dansker er bosserove”, står der et sted. Det er åbenbart hverken godt at være dansker eller bøsse her. »Vi er i Tingbjerg. Henne i kirken er der nogen, du skal møde«, siger ånden. De træder ind i et lille lokale, hvor nogle ældre damer holder jul sammen med præsten. Snakken går livligt: »Jeg er lige begyndt at kunne humpe herhen efter det seneste overfald«, siger en af damerne.

»Jeg tager altid en taxa fra bussen og hjem, for jeg tør ikke længere gå uledsaget. Har I for resten hørt om Dorrit, som har haft indbrud? De slog døren ind, og da hun kom hjem, manglede både penge og den største af hendes køkkenknive. Naboen hørte larmen, da døren blev sparket ind, og tilkaldte politiet, men de havde ikke tid til at komme. Nu må Dorrit sidde med radioen tændt hele dagen, så tyvene kan høre, at der er nogen hjemme.«

De andre damer har lignende historier at fortælle, ingen af dem tør tage nogen steder i julen, i aften skal de også tidligt hjem, før det for alvor bliver farligt. En af dem siger det, de alle føler: »Danmark er ikke længere noget rart sted at være.«

Fortsæt med at læse “Et moderne juleeventyr”

Museo Pio-Clementino, Musei Vaticani, Vatican City, 1 century AD – udgravet i Rom i det 16. århundrede, kopien er en gave fra brygger Carl Jacobsens legat Albertina til København. Legatet er opkaldt efter Bertel Thorvaldsen og blev nedlagt i 2002. (Klik f. helskærm)

‘I Europa mister kristne endnu ikke livet’

Iben Tranholm gennemgår de seneste afkristningssager fra Danmark, Sverige, Belgien og Slovakiet og advarer. Nok kan man sige, at kristne endnu ikke myrdes i Europa fordi de er kristne, men jøder har måttet lade livet for muslimsk had (f.eks. Ilan Halimi mordet), og der er i hundredevis af eksempler på trusler og overfald på kristne præster og angreb på kirkebygninger og kirkegårde, først og fremmest i England og Frankrig. En advarsel er på høje tid, og man kan kun undre sig over alle de kristne, for hvem poletten ikke er trillet ned endnu:

I alle ovennævnte sager hedder det sig, at kristne symboler må fjernes af hensyn til religionsneutralitet. I virkeligheden drejer det sig om had til kristendommen. Et had, der samler kraft til at hærge, indtil det sidste alter er væltet. Af samme grund er der heller ingen vestlige medier, der interesserer sig en døjt for, at kristendommen nu er den mest forfulgte trosretning på verdensplan. 100 millioner forfølges hver dag, og årligt bliver 115.000 slået ihjel, alene fordi de er kristne. I Europa mister kristne (endnu) ikke livet, men privilegier. Det er en tendens, man skal være på vagt over for.

I 1930’ernes Tyskland startede forfølgelsen af jøderne også med, at man fratog dem privilegier. I det antikke Rom, som var kendt for sine omfattende kristenforfølgelser, var kristendommen vel at mærke ikke forbudt ved lov. Men den folkelige uvilje mod de kristne var meget stor. En privat anklager behøvede kun at rette en anklage for det at være kristen, for at en dommer kunne dømme til døden. Kejseren lod de kristne gå fri, hvis de afsværgede deres tro.

Hvis ikke kristne i Europa modsiger religionsneutraliteten og sætter foden i døren, mens de endnu har friheden til at gøre det, er de i fare for at komme til at lide samme skæbne som kristne i for eksempel Irak, Mellemøsten, Indonesien, Kina og Nigeria. Europæiske kristne forholder sig alt for passivt og naivt til tidens tegn. Den attitude kan komme til at ændre historiens gang radikalt.Iben Tranholm cand. theol., præst og journalist. : Juletræsfesten ender i kristenforfølgelse