Senator Samia Ghali har bedt regeringen om at sætte hæren ind i Marseille. Præsident Hollande og indenrigsminister Manuel Valls nægter og siger, at Frankrig ikke er i krig med ydre fjender. “Hæren ville bare udløse 3 verdenskrig”, siger en borger i det ramte område. Ghali siger i videoen (utekstet) at regeringen ikke forstår situationens alvor, og at politiet er oppe imod militære våben og bander, de ikke magter at afvæbne. Overgangen mellem fred og krig er som regel lang og glidende, åben for fortolkninger og en slagmark for sig selv. Kapløbet kan man kalde “hvem definerer virkeligheden inden den definerer mig?” Den nybagte indenrigsminister Vall har haft en meget hektisk ilddåb, hvis jeg tør anvende det udtryk.

I Parisforstaden Seine-Saint-Denis beder borgmesteren Stéphane Gatignon, tidligere kommunist nu Europe Écologie, i dag om permanent patruljering af CRS, det franske paramilitære sikkerhedspoliti.

In calling for the intervention of the army in Marseilles to put an end to the bloody settling of scores in the city, Samia Ghali, the Socialist senator for the Phocean city echoes the demand, in June 2011, by Stéphane Gatignon, the mayor of Sevran (Seine-Saint-Denis) to send blue helmets to his city to curb the infernal cycle of violence. “The only solution is a 24/7 presence, he declared last year. Until there is a change in the law, we cannot manage this situation. We need peacekeeping forces, blue helmets, like those we send abroad to prevent belligerents killing one another.”

“We are confronted with an insoluble situation. There is a real sense of not being able to take any more, which we need to get out of but we are not able to, he explains. We are in a situation where politics needs to take account of the real state of society. I asked for blue helmets to be sent, which is a peacekeeping force, and not an army which would come to make war in the districts.

In his view, it is urgent to intervene to stop the traffic and the infernal circle of violence, otherwise, in a few years, the army will be obligated to intervene “as we see already in Latin America, where it is the army that is responsible for the maintenance of order on the ground,” recalls the politician elected in ’93. “But, in reality, this is already the case in France to some extent. When the police and the gendarmes intervene en masse with helicopters, that approximates a paramilitary operation to a significant extent.” Le Figaro via Another French Politician Calls for Deployment of ‘Peacekeepers’ to His District (Three Police Shot in Grigny.)

Støvring: Kan Richard Millet skrive det?

Den franske forfatter Richard Millet må være en af de mest forhadte mænd, efter at han har skrevet, at Norge havde fortjent Breiviks massemord. Man bliver nemlig hadet, udskældt og voldsomt omdiskuteret for at fremsætte en forklaring på ”rationalet” bag Breiviks udåd. Sognepræst Sørine Gotfredsens kronik fra sidste år står stadig på Berlingskes liste som den mest kommenterede, by far.

Millets synspunkt er følgende: Breivik reagerede imod et land og en civilisation i forfald. Nemlig den vestlige. Især multikulturalismen og forkastelsen af den kristne arv har ført Europa ud i en krise, som fremtvinger voldelige reaktioner. I den forstand har, mener Millet, Norge ”fortjent” Breivik.

Kan man skrive det? Må man? Bør man? Husk på fortilfældene: Den berømte komponist Karlheinz Stockhausen kaldte angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 for et stort og flot kunstværk. Det samme siger Millet nu om Breiviks handlinger, i hvert fald ifølge mediernes kolportering af Millets meninger, der fremsættes i et litterært essay. Den danske venstresocialist Jørgen Knudsen udtrykte som bekendt sin skadefryd over at se kapitalismens store symboler, tvillingetårnene, styrte i grus. Nu havde USA endelig fået, hvad landet havde fortjent. Der sker her en sammenblanding af æstetik og vold, moral og vold, som er særdeles kontroversielt. Fransk forfatter om rationalet bag Breiviks udåd

Det tog 24 timer, så kom den svenske presse, eller er det EXPO-lobbyisterne, der stadig tror deres emotionelle, moraliserende argumenter bærer nogen vægt i en virkelighed, der modsiger dem stadig mere insisterende? “Overfor Gud har vi alle uret”, skrev Kierkegaard. Overfor realiteterne er EXPO på taberkurs, hedder det på nu-dansk. “Den hollandske politiker der ikke er dømt for racisme”, med en omskrivning af den besværgelse, enhver ordentlig svensk artikel om Wilders skal indlede med. Andre aviser har et stærkt forsinket, lakonisk TT telegram.

Att be en invandringskritiker känd för sina hatiska uttalanden tala i Malmö, en stad där det bor många muslimer, är naturligtvis mycket kontroversiellt. Malmöbesöket blir hans första offentliga besök i Sverige.

– Geert Wilders är en politiker som är besatt av islam, som han ägnat hela sin politiska karriär åt att bekämpa. Därmed är det väl en perfekt gäst hos Tryckfrihetssällskapet, eftersom de tycks dela samma besatthet, säger Daniel Poohl, som är chefredaktör och ansvarig utgivare på stiftelsen Expo, som granskar högerextrema rörelser.

– Geert Wilders är en politiker som gärna vill framställa sig som en frihetskämpe och värnare av tryckfriheten. Men man ska komma ihåg att han är en person som vill förbjuda Koranen och göra Europa till en del av världen där en av världens största religioner inte har möjlighet att finnas. Geert Wilders till Malmö

Muslim Population in Sweden and Denmark Doubled in 14 Years

Så kom Dispatch International 2012/1 på gaden lidt forsinket. Her er lidt fra nummeret, som er gratis online Den svensksprogede version er her.:

Despite the fact that Muslims tend to exhibit behavior that clearly distinguishes them from both the European host populations and other immigrant groups, there are no official figures to indicate how many Muslims live in Sweden and Denmark. Danes and Swedes have had to rely on wildly diverging estimates because the authorities refuse to publish statistics on religion or culture. In Denmark estimates ranging from 200,000 to 700,000 have been circulated.

Dispatch is now able to reveal the true figures based on our own research: 574,000 Muslims in Sweden and 256,000 in Denmark. The statistical uncertainty is roughly +/- 20,000 in Sweden and +/- 10,000 in Denmark. This means that Muslims make up 6.05% of Sweden’s population and 4.59% of Denmark’s.

In 1998 there were 284,000 Muslims in Sweden and they made up 3.21% of the total population. In other words, the number of Muslims has roughly doubled over the period 1998-2011.During the same period, Muslim immigration and natural increase among Swedish Muslims have accounted for slightly over 41% of Sweden’s total population growth.The Muslim share of Denmark’s total population growth 1998-2012 is markedly lower and accounts for a bit over 33% Ingrid Carlqvist & Lars Hedegaard

En drejelire, også bare kendt som lire er et strengeinstrument med rødder i middelalderen. Instrumentet betjenes med et håndsving forbundet med et hjul, placeret delvist inde i klangkassen. En række strenge spændt ud henover hjulet (der smøres med harpiks som en violinbue), sættes i svingning når håndsvinget drejes med musikerens ene hånd. Med den anden hånd betjenes en række taster (ordnet som et klaviatur) kan spilleren afkorte strengen/strengenes mensur, for på den måde at ændre tone….De første kilder på drejeliren kendes fra Spanien omkring år 1000, afbildet i udhuggede kirke- og klosterfriser. Drejeliren, der i denne tidligst kendte form kaldes et ”Organistrum”, optræder som et temmelig stort instrument betjent af to personer: én til at betjene håndsvinget og én til at betjene tangenterne. Drejeliren.

Lirekassemanden var meget almindelig i København i al fald indtil 1960, hvor han kom rundt i gårdene på brokvartererne eller i det folkerige Borgergade/Adelgade og spillede for børnene – som der var mange fler af end biler – og husmødrene, noget der eksisterede på den tid. De kastede mønter indpakket i noget blødt ned til ham, så ingen skulle blive slået fordærvet. En to-krone vejede 13 gram i 1959. I dag er der ingen husmødre, børnene er i forstæderne eller på institution, og lirekasssmanden er næsten væk, men man kan stadig blive slået til lirekassemand = fattig, socialt udstødt eller invalid mand der tjener lidt penge ved at spille på lirekasse. Dette pragteksemplar har han selv bygget, og jeg filmede et nummer ved Rundetårn med mobilen i går. Det kan ses i 720 p HD.

foto: Wafa Sultan, Bjørn Larsen og Geert Wilders på Christiansborg.

Han har åtalats och frikänts för hets mot folkgrupp. Han kallas konsekvent för ”högerextremist” i svenska medier, trots att partiet han leder är ett av Nederländernas största. Han har jämfört islam med fascism och Koranen med Mein Kampf. Han lever med beväpnade livvakter dygnet runt. Lördagen 27 oktober besöker Geert Wilders, 48, Malmö och Tryckfrihetssällskapet.

Det är första gången Wilders besöker Sverige för att tala offentligt. Om han nu blir insläppt i landet, vill säga. När Wilders skulle besöka England 2009 för att tala i överhuset och visa sin kontroversiella islamkritiska film Fitna, stoppades han på Heathrow efter beslut av inrikesdepartementet. Dåvarande inrikesministern Jacqui Smith menade att Wilders var ett potentiellt hot mot allmänhetens säkerhet. En domstol ogiltigförklarade senare beslutet, och Wilders kunde besöka London 2010 och visa filmen.Det är ingen överdrift att påstå att Wilders besök i muslimtäta Malmö är sensationellt. Och riskfyllt. Säkerhetstänkandet är förstås på en annan nivå än vanligt.

Vi kommer att boka flera lokaler och meddela vilken det blir ett par dagar före evenemanget. Men vad gäller Geert Wilders personliga säkerhet, så har han egen säkerhetspersonal och jag förutsätter att de sköter alla kontakter med Malmöpolisen, säger Ingrid Carlqvist. Geert Wilders till Malmö och Tryckfrihetssällskapet.

Nyheden blev publiceret for 14 timer siden, men svenske medier tygger stadig drøv på den og har ikke fordøjet noget endnu. Reepalu og Reinfeldt tygger formentlig også grundigt. Ikke engang i Sydsvenskan står der et ord nu kl. 18, men der er en artikel man kan læse i ventetiden. Det er ikke kun i Bryssel, det er besværliggjort at være en enlig, ung vantro kvinde:

Fyra nätter de senaste sju veckorna har hon vaknat av att lägenhetsfönstret krossats. Nu vågar Alinah Helsing inte bo kvar hemma. – Jag är rädd, säger hon. Hon har inte bott i lägenheten på snart en vecka. På köksgolvet ligger glassplitter och på bordet två stena stora som mangos. Alinah Helsing lyfter upp den ena. Den här hittade jag på andra sidan rummet. Polisen sa att den hade kunnat döda mig.Hon vågar inte bo kvar på Möllevången.

Socialist MP Calls for Military to be Deployed to Marseilles

The Socialist Senator for Marseilles, Samia Ghali, has called for the French military to be deployed to deal with spiralling violence in the city, which regularly features the use of Kalashnikov automatic weapons. “Today, confronted with the weapons of war used by the networks, only the army is capable of intervening. to disarm the dealers first of all. And then to block the clients from accessing the districts, as in time of war, with barricades. Even if that has to last a year or two, we need it,” declared Samia Ghali in La Provence.

“After this latest bloody summer, truths must be uttered. I think that the authorities are not aware of the gravity of the situation. The killings going on in Marseilles are becoming a national media attraction.” Islam versus Europe. – The Socialists Discover Crime. – Marseille mayor calls for army to be deployed to tackle gang warfare.

A free test issue of Dispatch International, a new weekly newspaper that will enter regular publication from 3 January 2013, will be available on 30 August 2012. Freedom is currently under threat and the mainstream media seems to be aiding and abetting in the attack rather than fulfilling its duty to defend it. Dispatch International will be a shining beacon of fact that may be the first step in the process of creating a new mainstream media that is fit for the purpose of defending our most sacred liberties. Ingrid Carlqvist was interviewed about the about the newspaper by CITIZEN TIMES. Dispatch International – Test Issue of New Newspaper Available on 30 August

Abonnementeksempler: Et halvt år, online, 26 numre, 410 DKK, Et helt år online, 52 numre 730 DKK.

Update: Fra Dispatch Internationals facebookgruppe: Hjemmesiden er pt. nede på grund af DoS angreb. Der arbejdes på at få den op.

Fransk forfatter: “Norge havde fortjent en Breivik”

Med sådan en replik gør den akademi-prisbelønnede franske forfatter og udgiver for Gallimard, Richard Millet, sig til en hadet mand på et øjeblik. Det er en skrap provokation på et følsomt tidspunkt. Så skrap, at norske medier ikke har fordøjet den til udgivelse endnu. Millets har læst alle manifestets 1500 sider, og taler ifølge The Telegraph om det i rosende vendinger, hvad der er ude i hampen. Har Norge og andre europæiske lande lagt i kakkelovnen til, gjort en type som Breivik mulig, og kan man frygte andre i fremtiden ? Det er svært at benægte. Millet bifalder ikke, som det fremgår nogle steder, Breiviks uhørte myrderi. Efterdønningerne af ABB, der syntes så forudsigelige for et år siden, har taget en uventet drejning. ABB vil altid være et uhyre, men den politiske historie ville jeg ikke foruddiskontere alt for sikkert, hvis jeg hed Stoltenberg eller Hylland Eriksen.

Indeed, though Millet states he does not approve of Breivik’s murderous actions on July 22, 2011 that left 77 people dead, he does write the slaughter was “without doubt what Norway deserved.” The reason? Norway, Millet contends, allowed immigration, multiculturalism and the domination of foreign customs, language and religion to become such dominant influences that a self-designated defender of traditional society felt compelled to take decisive action.

“Multiculturalism, as it has been imported from the United States, is the worst thing possible for Europe … and creates a mosaic of ghettoes in which the [host] nation no longer exists,” Millet told France Info radio on Aug. 27. “Breivik, I believe, perceived that and responded to that question with the most monstrous reply.”

Breivik, Millet writes, is “an exemplary product of Western decadence” and a “child of the ideologico-racial fracture that extra-European immigration has introduced in Europe.” Because he sees the resulting “loss of national identity” and “Islamization of Europe” decaying “Christian roots” everywhere, Millet appears to believe acts similar to Breivik’s may be replicated outside Norway as well.

“Within this decadence, Breivik is without doubt what Norway deserved, and what awaits our societies that won’t stop blinding themselves in denial,” Millet writes in “Éloge Littéraire d’Anders Breivik,” one of three essays published under the collective title Langue Fantôme (Ghost Language) on Aug. 24 by publisher Éditions Pierre-Guillaume de Roux. “European nations are dissolving socially at the same time as they’re losing their Christian essence in favor of general relativism.”

The man hates a lot, and [does so] in a refined style that’s sometimes obscure. But it’s sufficiently clear for the objects of his malice to distinctly appear: social democracy (and democracy, full stop), extra-European immigration, the remainders of Marxism and their supposed corollaries of ignorance, political correctness and the weakening of language. All of that is leading to the crumbling of Europe — a decomposing continent where “a civil war is under way.” French Essayist Blames Multiculturalism for Breivik’s Killing Spree, Forfatter: Norge havde fortjent Breivik

Den eksemplarisk demokratiske og kosmopolitisk indstillede svenske elite, bor langt mere segregeret i Stockholm, end deres kolleger gør i København. Det skyldes overvejende to ting: For det første er deres hykleriske evner langt mere veludviklede, og for det andet har Millionsprogrammet skabt nogle forstæder, der ligger langt ude af en togbane eller en motorvej, og er perfekte til at holde uønskede elementer i ave. Der overvejende i det sydøstlige og nordvestlige Stockholm, bor bla. indvandrerne og de underprivilligerede svenskere i det Nysvenske klassesamfund. Københavns geografi indbyder ikke til en lignende, skarp adskillelse af folk.

For en gangs skyld laver DN noget journalistik, der er egnet til at få magthaverne til at krumme tæer. Lad det nu ikke blive en vane! Per Wirtén, der interviewes, siger: “Jag tror att om du gör en likadan karta över journalister som jobbar på de stora dagstidningarna i Stockholm så kommer det att se likadant ut eller värre.” Den findes skam, og den er endnu værre: Här borjournalisterna, En rapport om var journalister bor (2007). Det er velgørende at se Wirtén forarges på sine ‘med-progressive’ S formanden Stefan Löfven, der må have meget lave tanker om sine tilhøreres begavelse. De tror ikke ét sekund på, at han ville overveje at slå sig ned i Tensta, nu han mangler lejlighed. Jeg er selvfølgelig af den opfattelse, at samtlige politikere i Sverige bør ‘mångkulturaliseras’ i samme omfang som pensionisten eller den enlige mor i Malmø, Landskrona og Södertälje. Det manglede bare.

Stockholms politiker – i synnerhet de allra mäktigaste – skyggar för stadens invandrartäta låginkomstområden. Exempelvis bor inte ett enda borgerligt borgarråd utanför innerstaden. – En demokratisk skandal, menar författaren Per Wirtén….Så, var bor makten? DN Stockholm tog fram adressuppgifter till samtliga politiker i Stockholms kommunfullmäktige, kommunstyrelsen och borgarrådsberedningen. Den sistnämnda – på kartan markerade med en ifylld prick – har störst makt. I borgarrådsberedningen sitter samtliga borgarråd och oppositionsborgarråd. I grafiken syns det tydligt var stadens politiker väljer att bo och det är sällan utanför tullarna, i synnerhet inte i de förorter som har sämst rykte. Makteliten vill inte bo ute i förorterna

Uventet kunstnerisk solidaritet med Lars Vilks

Samtidsutställningen ”Udda & Jämt” var tänkt att öppna den 30 september. För en dryg vecka sedan meddelade Jamtlis chef Henrik Zipsane att konstnären Lars Vilks portats från utställningen. Orsak: Vilks beslut att delta i en antimuslimsk konferens i New York den elfte september.Nu meddelar Jamtli att man ställer in utställningen.

“Situationen för de kvarvarande blev också speciell då utställningens syfte – att vissa upp framstående konstnärer från olika genrer inom samtidskonsten – ej längre kunde uppfyllas. Därför avstår även de från medverkan i utställningen“, skriver Jamtli i ett pressmeddelande. Jamtlis utställning slopas efter avhoppen, Vilks tackar för stödet

Når man tænker på hele Lars Vilks’ forløb siden juli 2007, hvor især kunstverdenen har været enige om at og isolere og svigte Vilks i hans insisteren på ytringsfrihed, er det en meget uventet og glædelig solidaritetserklæring, et dusin svenske kunstnere kommer med her. Måske markerer denne affære et gearskifte for Vilks Rondellhundsprojekt, der nu kører på sjette år. Censoren Henrik Zipsane, der mener at kønnenes ligestillling og multikultur tilhører “de universelle værdier”, fortryder ikke sit kluntede forsøg og mener i nederlagets stund, at det har været fantastisk reklame for hans udstilling at den må opgive at stille ud. Sådan kan man se på det. Mig minder det om, hvordan socialdemokrater fejrer valgnederlag.

I en længere artikel i går redegør Vilks for forløbet og misforståelserne: Konstvärlden välkomnar terrorister medan jag avvisas. Vilks mener ligesom jeg, at Pamela Geller er “febril”, og han har endda ikke mødt hende endnu, men der medvirker mange udmærkede mennesker i New York om tolv dage, der ingen omtale har fået i Sverige fordi de ikke har tjent til noget i den politiske kamp mod Vilks. Konvertitten Magdi Allam, for eksempel. Drevet mod ham har gennemgående været underlødigt, fordrejende og ukvalificeret, mest personificeret i den berygtede professor, Sahlin-opfindelsen Massaoud Kamali, der har svært ved at holde sig indenfor sine egne, naturlige begrænsninger.

Oveni det glædelige, at kunstnere nu tør støtte Vilks, skal man huske på, at Medelssvensson gennem alle de seks år har omfattet Vilks med sympati og venlighed. Det var når man kom højere op i samfundspyramiden, at det kneb med sympatien og solidariteten. Jeg har fået min tegning af profeten og H.C. Andersen (som jeg måtte købe i sommer efter at have bortauktioneret den anden med tungt hjerte) ind i en smuk sølvramme, hvorfra de drukkent smiler ned til mig fra den nymalede væg. – Aftonbladet Kultur har i dag et stort, interessant interview med Vilks.

av Peder Jensen alias Fjordman

Bård Larsen og Morten Kinander i en ellers god kronikk om partiet Rødt, som støtter en kommunistisk ideologi som har tatt livet av anslagsvis 100 millioner mennesker og vært en total fiasko i flere verdensdeler, hevder at fiendebildet deres ikke er “så veldig mye mindre konspiratorisk enn Fjordmanns”.

De antyder sannsynligvis med dette at jeg tror det finnes en hemmelig muslimsk konspirasjon for å kolonisere og dominere Europa og at vestlige myndigheter delvis støtter islamske organisasjoner i å nå sine mål. Det er ikke riktig. Jeg har aldri sagt at dette er hemmelig.

Det er slett ikke hemmelig at store og mektige organisasjoner som Det muslimske brorskapet ønsker å kolonisere Europa og at islam skal dominere verden, noe som faktisk bare er vanlig islamsk teologi. Flere av Brorskapets ledere, blant annet deres sjefsideolog Yusuf al-Qaradawi som er blitt besøkt av en delegasjon støttet av regjeringen Stoltenberg, skryter åpenlyst av at muslimer skal kolonisere Europa. Deres godt utbygde nettverk blant moskeer i mange land, også i Vesten, viser at dette ikke er en tom trussel.

Samtidig støtter nå EU, NATO og vestlige ledere helt opp til president Obama at Det muslimske brorskapet kommer til makten i viktige land som Egypt. Dette skjer rett foran øynene på oss. Det vil nok vise seg at denne støtten til grupper som sprer sharialover på internasjonal basis har vært en strategisk kjempebommert. Vestlige land vil da angre bittert på at de ikke lyttet mer til oss islamofober.

Frankrigs ‘prioriterede sikkerhedszoner’

I første omgang vil præsident Hollande i september sætte ‘riot police’, kriminal – og efterretningsagenter ind for at generobre kontrollen i de 15 værste Territoires perdus de la République. Senere i op til 40 mere. Opstanden i Amiens, som nordiske medier knapt værdigede et ord, var dråben. Allerede nu klager blandt andre Nice og St Etienne over ikke at være på listen. Der er problemer, der kan løses, problemer der kan holdes i skak, og problemer der ikke kan løses.

Politikerne – ikke bare i Frankrig, men også i Odense og Malmø – foregiver over for befolkningen, at de er i færd med at løse de (politikerskabte) problemer, selv tror de vel de kan holde dem i ave, men de eskalerer facto for hvert år der går. Endda hjulpet på vej af nogle af de selv samme politikere, som vi pt. ser det i Danmark. Skulle nogen tvivle på det, så se fra i dag: 98 procent af indvandringen er ufaglært arbejdskraft, Danmark hænger på kriminelle asylansøgere. – ‘Sikkerhed’ og ‘tryghed’ bliver meget populære ord, når der skal vindes valgkampe i Europa i de kommende årtier. Vi kommer til at opleve de Radikale og Enhedslisten som lov og orden partier, men det bliver afmagtens skingre retorik. Forleden hørte vi den igen: “Hvis de vil ud os slås med køller, så er der andre steder i verden, hvor man kan slås med køller.” “Never start a war, you can’t win.”

The French government has announced a plan to boost policing in 15 of the most crime-ridden parts of France in an effort to reassert state control over the country’s so-called “no-go” zones: Muslim-dominated neighborhoods that are largely off limits to non-Muslims. These crime-infested districts, which the French Interior Ministry has officially designated “Priority Security Zones” (zones de sécurité prioritaires, or ZSP), include heavily Muslim parts of Paris, Marseilles, Strasbourg, Lille and Amiens, where Muslim youths recently went on a two-day arson rampage that caused extensive property damage and injured more than a dozen police officers.

The crackdown on lawlessness in the no-go zones is set to begin in September, when French Interior Minister Manuel Valls plans to deploy riot police, detectives and intelligence agents into the selected areas. The hope is that a “North American-style” war on crime can prevent France’s impoverished suburbs from descending into turmoil. As of now, 15 initial Priority Security Zones have been designated. If the new policy results in a drop in crime, Valls is expected to name up to 40 more Priority Security Zones before the summer of 2013. France’s ‘No-Go’ Zones: Where Non-Muslims Dare Not Tread, France Seeks to Reclaim ‘No-Go’ Zones

Der er på papiret vældig gang i Hollande. Forleden var han lige ved at erklære Syrien krig, og han har også: How to crush a gypsy camp French-style: It took us 10 years to clear Dale Farm but France’s ruling have smashed six Roma camps in as many weeks. Guess where the gypsies want to come next. – Hollande skal ikke føre krig i udlandet, når situationen er sådan her i Frankrig: En øjenvidneberetning fra et byrådmedlem i Mulhouse ved den schweiziske grænse, der ikke er en af de 15 sikkerhedszoner, giver indtrykket af et borgerkrigslignende had:

There is not a week without car burnings; attacks on the police patrols or firemen are organised regularly, inhabitants of the districts are subjected to the law of the gangs on a daily basis. These offences and crimes perpetrated in the districts Bourtzwiller, Wolf-Wagner, Drouot and Coteaux are done by “Français de papiers” [ID card French], French people of foreign origin whose names are never published! In Mulhouse, these events have been going on for 20 years and get continuously worse and have spread to almost the entire city and the surrounding districts. The phenomenon of delinquency shifts along with certain populations!
I am on the ground every day and I have even experienced directly the events of an entire night by following the police and the firemen on the ground. I’ve seen up close the HATRED these people have for the forces of order, the firemen… in fact everything that represents France. Often very young, I have been able to see how much they hate our culture. The many graffiti tags on dozens of buildings in the districts convey their thoughts, their refusal to integrate, their rejection of our decadent model of society which the supposed elites of the UMPS propose to them.

The many graffiti tags found in the district prove the HATE these individuals have with regard to France, the institutions,…. : “It’s war” – “Fuck the CRS” [riot police] – “Fuck the Fascists” – “Death to the pigs” – “We’ll kill you dirty cops” – “Death to informer” – “Fuck Sarko, Vive Hollande” – “Fuck France bunch of bitches” – “Fuck the Bac, Fuck France”…… “I’ve Seen Up Close the Hatred These People Have for Everything that Represents France”

Forsvaret innfører religiøse markører til uniform

Af NINA HJERPSET-ØSTLIE

Forsvarsdepartementet har godkjent bruken av religiøse markører som hijab, turban og kalotter i det norske forsvaret.Bruken av religiøse symboler på forsvarets uniformer er klarert fra 1. juli i år:

Blant symbolene som er tillatt i bruk er turban for soldater som er sikher. For soldater tilhørende det mosaiske trossamfunn, det vil si jøder, er det blitt tillatt å bære en kalott eller en mindre, rund lue på hodet. Denne kan også bæres under den vanlige uniformsluen.

Kvinnelige soldater som er muslimer kan fra nå av bruke hijab som hodeplagg om de ønsker det. Det forutsettes at kvinner som bærer hijab har knyttet denne stramt rundt hodet. Hodeplagget skal ikke henge og slenge fritt omkring den enkelte, sier major Olberg i feltprestkorpset.

Fortsæt med at læse “Reell islamisering”

Fortsæt med at læse “Det levede liv”

Uwe Max Jensen på besøg i Jens Jørgen Thorsens forladte hus uden for Örkelljunga i Skåne. (Alle fotos © Snaphanen)

Af Uwe Max Jensen

Jens Jørgen Thorsens og min fælles historie går langt tilbage. I december 1984 malede Jens Jørgen Thorsen et murmaleri af Jesus med stiv pik på facaden af Cafe Graffiti i Aalborg . Motivet var en gentagelse af den Jesus-figur, som Thorsen tidligere samme år havde præsenteret på en mur på Birkerød Station. Et maleri, der vakte voldsom opstandelse og fik trafikminister Arne Melchior til at gå ind i sagen og kræve maleriet fjernet til trods for, at DSB selv havde stillet stationsvæggen til rådighed for den lokale kunstforening, der havde inviteret Jens Jørgen Thorsen. Selvom Thorsens maleri i Aalborg formelt set var en kopi, blev det alligevel en skandalesucces, hvor establishmentet reagerede akkurat så rigidt som i Birkerød.

Jeg var i 1984 en dreng, boede i Nørresundby (600 meter fra Aalborg på den anden side af Limfjorden), og som mange andre nordjyder var jeg en tur omkring C.W. Obels Plads for at se Thorsens værk. Få uger senere blev jeg inddraget mere direkte i begivenhederne vedrørende Jens Jørgen Thorsens Jesus.

I Aalborg haglede kritikken ned over Thorsens “svineri”. Min far, der ikke var synderligt kunstinteresseret, skrev i et læserbrev i den lokale avis Aalborg Stiftstidende (den nuværende Nordjyske, red.), at Thorsen havde sin kunstneriske frihed og sin ytringsfrihed uagtet, hvad andre måtte mene om kunstnerens brug af disse. Det faldt ikke i god jord. Vi modtog i dagene efter læserbrevets offentliggørelse en række anonyme telefonopkald, og episoden kulminerede, da vores postkasse blev sprængt i luften med en fyrværkeribombe.

Den ødelagte postkasse blev indgangen til en livslang interesse for Thorsen. I 2008 skrev jeg hovedopgave på Danmarks Journalisthøjskole om Jens Jørgen Thorsens Jesus-maleri i Aalborg, og tidligere samme år havde jeg i forbindelse med en anden større opgave opsporet Jens Jørgen Thorsens næsten glemte, ødelagte maleri af Muhammed og Salman Rushdie. I forbindelse med dette arbejde fik jeg en voldsom lyst til at besøge Thorsens forladte hus i Floalt i Sverige – den sagnomspundne sølvpapirshytte. Benævnt således fordi Thorsens hus angiveligt var beklædt med sølvpapir indvendigt.

I 2010 besøgte jeg Drakabygget og Lis Zwick – havfruemorderen Jørgen Nash ‘s enke. Herefter var det planen at tage videre til Floalt og Sølvpapirshytten. Det viste sig ikke at være så nemt som først antaget at nå frem til Jens Jørgen Thorsens hus. Vi kunne ikke finde Floalt, og rejsens klimaks udeblev. Sommeren 2012 var vi igen i Sverige. Efter et besøg hos den svenske kunstner Lars Vilks var Floalt og Sølvpapirshytten igen på rejseprogrammet. Det var ikke nemt at finde, men efter forespørgsler hos en landhandel, og det, der mest mindede om en skånsk udgave af amerikanske hillbillies, nåede rejseholdet frem til Floalt og Thorsens hus.

Huset har stået tomt siden Thorsens død i 2000. Jens Jørgen Thorsen eksekverede i skattesnyd, og huset var også en del af dette cirkus. Efter kunstnerens død kom det frem, at huset ikke var ejet af Thorsen, men af en (fikitiv) fond, som den dag i dag ejer huset, og en bitter arvestrid i kølvandet på kunstnerens død betød, at Thorsens unge enke Hanne Lykke Christensen måtte fraflytte sit og Thorsens fælles hjem. Som en udløber af arvestriden blev huset aflåst og har stået tomt siden.

I dag er Sølvpapirshytten overgivet til naturen, som langsomt men sikkert æder sig ind på det tidligere kunstnerhjem. Bierne i husets vægge er flyttet ind i huset, hvor de sværmer forvirrede rundt, indtil de falder døde om, fordi der ikke er noget at spise. Det var det syn, der mødte en mindre delegation fra Danmark, da vi fik adgang til Jens Jørgen Thorsens forladte hus.

Sølvpapirshytten viste sig hurtigt slet ikke at være en sølvpapirshytte. For væggene er ikke beklædt med sølvpapir, men med den sølvagtige indmad fra Tetra-kartoner. I Thorsens arbejdsværelse lå kunstkataloger side om side med originalmanuskripter til Stille dage i Clichy og Jesus vender tilbage. På et bord lå Thorsens leopardbukser (model: Bonnén) og kunstnerens karakteristiske kasket og kedeldragt.

Snaphanen tog nogle billeder for at dokumentere dette stykke kulturarv, der langsomt men sikkert nedbrydes på den anden side af Sundet.

Fortsæt med at læse “Sølvpapirhytten”

Af Julia Caesar

Sveriges Radios nyhetsmagasin Studio Ett stänger möjligheten för lyssnarna att kommentera programmet. Enligt Ekochefen Anne Lagercrantz behövs ”en trist men nödvändig paus till och med 1 november för en rejäl redaktionell diskussion” om kommentarsfunktionen på Studio Etts hemsida.

”Vid flera tillfällen har kommentarerna haft en hatisk och osaklig ton. Medarbetare och medverkande har utsatts för grova personangrepp och kränkts” säger hon.

”Det är flera som har hört av sig till mig och sagt att de inte känner sig välkomna. Diskussionen har kidnappats av dem som inte klarar att hålla en anständig ton.”

Beslutet kommer inte oväntat. Vid flera tillfällen under sommaren har samtliga kommentarer på Studio Etts hemsida raderats. Det gäller framför allt kommentarer till inslag om så kallade ”kontroversiella” ämnen, som mångkultur och invandringspolitik. Redaktionen har vidareutvecklat taktiken att presentera kontroversiella nyheter som om de vore helt okontroversiella, med obligatorisk närvaro av regeringsmakten i form av integrationsminister Erik Ullenhag (fp). Någon problematisering eller kritik förekommer inte, vare sig från programledarna eller någon inbjuden gäst. Alltså en klar avvikelse från avtalet med staten om att programutbudet ska präglas av saklighet och opartiskhet. Reaktionerna har inte uteblivit.

Samtliga kommentarer raderades

Den 18 juli sände Studio Ett ett uppseendeväckande ensidigt inslag om somalisk anhöriginvandring. Inslaget innehöll ett hårdvinklat reportage av Lotten Collin och tillrättaläggande åsiktsdiktat från integrationsministern samt ytterligare en partsinlaga från Abdulkadir Sharif, flyktingssekreterare i somaliska riskförbundet. Ingen med avvikande åsikter fick komma till tals. Inslaget var ett pinsamt bottennapp som skulle ha platsat perfekt i Radio DDR.

När närmare 100 kommentarer på Studio Etts hemsida kritiserar ensidigheten säger programledaren Helena Groll att ”det rasar in främlingsfientliga kommentarer”. Sedan raderas samtliga kommentarer från hemsidan.

Det blev för verkligt för Studio Ett

Samma sak hände i torsdags när Studio Ett sände Katarina Gunnarssons reportage om somalisk invandring i Katrineholm, en av alla de svenska kommuner där kommunpolitikerna nu slår larm om att de inte klarar att ta emot anstormningen av flera hundra somaliska anhöriga på kort tid. Katarina Gunnarsson belönades med Publicistklubbens stora pris tidigare i år.  Hon gör vad nästan ingen annan reporter gör, hon går ut i verkligheten och pratar med vanliga människor. I det här reportaget pratade hon med föräldrar och skolansvariga i Katrineholm om att svenska föräldrar nu flyttar sina barn till privatskolor. Hon intervjuade också en kvinna som vill sälja sin villa strax intill det invandrartäta området Nävertorp – men till sin förtvivlan har fått veta att hon inte får tillbaka de pengar hon och hennes man har investerat. Läget drar ned värdet på huset.

Det blev antagligen för verkligt för Studio Ettredaktionen. Alla kommentarer till inslaget raderades. Och ändå hade Katarina Gunnarsson försökt neutralisera de kritiska synpunkter som kom fram genom att prata med en mångkulturellt sinnad pappa, vars son leker med en somalisk kompis. ”Barn som barn” sa pappan.

En katastrofal försämring av programkvaliteten

”En låg nivå föder en låg nivå” sa Anne Lagercrantz och menade nivån i kommentarsfälten. Hon har mer rätt än hon själv inser. Det handlar om den fullkomligt katastrofala försämring av programkvaliteten som Studio Ett har uppvisat de senaste månaderna. I tid sammanfaller försämringen med att programledaren Anders Holmberg slutade och gick över till SVT Aktuellt i våras. ”Det är ett otroligt spännande erbjudande som jag inte kan säga nej till” sa Anders Holmberg då.

Kan en enda persons frånvaro betyda så mycket för programkvaliteten? Ja faktiskt. Personkemin betyder oerhört mycket för arbetsklimatet på en redaktion. Anders Holmberg hade arbetat tillsammans med parhästen Monica Saarinen i många år. Ett rutinerat och professionellt team. Nu är bara Saarinen kvar.

Kvinnliga vikarier – ren katastrof

Under sommaren har Studio Ett så gott som uteslutande gjorts av kvinnliga journalister och – sorry to say – men det har varit katastrof. Sommarvikarierna Katherine Zimmerman och Pia Fridén och diverse inkallade kulturmedarbetare har varit bedrövliga att lyssna på. Okunniga, enkelspåriga, naiva, beskäftiga. Inte minsta försök att dölja de personliga vänstersympatierna. Den ständige inhopparen John Chrispinssons omdöme ”några enstaka knäppgökar” om Counterjihadrörelsens möte i Stockholm den 4 augusti (fra min.14:28) är bara ett av övertrampen.

”Anders Holmberg kom tillbaka!” skrev en lyssnare i nöd på Studio Etts hemsida när det var som värst. Jag vet inte om den kommentaren också raderades, men antagligen gjorde den det.

Självklart finns det ett samband mellan kvalitetssänkningen av Studio Ett och att kommentarsfunktionen har ”spårat ur”. Självklart blir lyssnarna frustrerade och förbannade när de serveras halvsanningar och lögner. Journalister i etablerade media vill ogärna inse att andra villkor råder nu än för bara några år sedan. Internet ger obegränsade möjligheter för läsare och lyssnare att korrigera den snedvridna världsbild som gammelmedias journalister prackar på oss. Den vrede som bolmar fram när lyssnarna inser hur lurade de har blivit är inte att leka med. Hur många kommentarsfält som än stängs kommer journalisterna aldrig undan sina läsares/lyssnares reaktion. Prenumerationer och licenser kan sägas upp, avstängningsknappar kan användas till det de är avsedda för. Varför inte pröva att undgå lyssnarnas vrede genom att börja producera politiskt ovinklad kvalitetsjournalistik?